Chili (magasin)


Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Chili (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Chili)

Chili Magazine, eller bare Chili, var Danmarks største ungdomsmagasin. Magasinet udkom fra 1986 til 2012 og blev udgivet af Chili Group, der var ejet af Aller Media.[1] Magasinets primære målgruppe var drenge og piger i alderen 15-25 år.

Magasinet havde et oplag på 85.000 eksemplarer[1] med cirka 200.000 læsere.[kilde mangler] Det distribueredes gratis på cirka 500 uddannelsessteder og yderligere cirka 150 andre steder som caféer og kollegier.

Historie

Chili udkom første gang i april 1986. Ophavsmændene var brødrene André og Thomas Szigethy, som begge havde gået på Øregård Gymnasium. Under deres uddannelse havde de startet Sammenslutningen af Gymnasiernes Festudvalg, som organiserede rabatter til studerende, samt arrangerede fester og koncerter. For bedre at kunne kommunikere tilbuddene ud til eleverne, lavede de et magasin, som skulle udkomme gratis på gymnasier og handelsskoler. Skribenterne kom primært fra deres bekendtskabskreds, og magasinet var en blanding af musik, film og andet ungdomskultur.

De første udgaver udkom kun på Sjælland, men efter få måneder blev bladet landsdækkende.

Aller Media meddelte den 30. januar 2012 at Chili Magazine lukker, samtidig med at Chili Group omdannes til Aller Client Publishing. Aller Medias kommercielle direktør udtalte Jesper Ulsø; "Vi må erkende, at interessen blandt annoncørerne for Chili magasinets koncept ikke længere er tilstrækkelig stor til at sikre den fremtidige drift".[2]

Referencer

  1. ^ a b "Aller lukker magasinet Chili". journalisten.dk. 30. januar 2012. Hentet 29. marts 2018.
  2. ^ Aller Media (2012-01-30). "Aller Media fokuserer sin strategi indenfor gratismedier". Hentet 2012-01-30.

Eksterne henvisninger