Children of Bodoms diskografi

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Artiklen er ikke opdateret med nye udgivelser siden 2011 Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Children of Bodoms diskografi

Children Of Bodom live i Milano 2006.
Udgivelser
↙Studiealbum	7
↙Livealbum	2
↙Opsamlingsalbum	1
↙Ep'er	3
↙Singler	10 (12)
↙B-sider	11
↙Musikvideoer	13
↙Hyldest- og coveralbum	1
↙Dvd'er	1
↙Demoer	3
Henvisninger og fodnoter
Infoboksen er senest revideret 8. juli 2011.

Det finske metalband Children of Bodoms diskografi starter i 1997 med bandets debutalbum. Tidligere havde de under navnet Inearthed udgivet flere demoer. Pr. 2011 har Children of Bodom udgivet syv studiealbum, to livealbum, et opsamlingsalbum, et hyldestalbum, ti singler, tre ep'er og to singler med andre bands.

Siden udgivelsen af debutalbummet Something Wild i 1997 har Children of Bodom udgivet et nyt studiealbum hvert andet år – med undtagelse af Blooddrunk, der kom tre år efter Are You Dead Yet?. Bandet er kendt for de store forandringer dets musik har gennemgået – fra black metal^[1] over neoklassisk metal^[2] og power metal^[3] til melodisk dødsmetal^[4] og thrash metal.^[5] På Something Wild startede bandet deres karriere på en aggressiv lyd, der er blevet klassificeret som black metal.^[1] Albummet var præget af aggressivt trommespil og avanceret guitarspil med stærk indflydelse fra neoklassisk metal.

De neoklassiske elementer blev taget med til det næste album, Hatebreeder, hvor der i langt højere grad end tidligere var fokus på det tekniske i musikken. Guitaristen Alexander Kuoppala har udtalt, at "Hatebreeder var et meget teknisk og klart album".^[6]

Bandets tredje album Follow the Reaper havde ny producer og et helt nyt studie. Det skyldtes ifølge Kuoppala ironisk nok den klare produktion bandet havde opnået ved Hatebreeder – ifølge Kuoppala manglede "attituden" ved den gamle produktion, og bandet flyttede derfor indspilningen af Follow the Reaper til Sverige.^[6] Bandets nye producer, Peter Tägtgren fra Hypocrisy, havde ny indflydelse på bandet, hvilket førte til at Follow the Reaper fik en meget keyboard-domineret lyd og mange guitarsoloer. Follow the Reaper blev det album, der mere end noget andet bidrog til at give Children of Bodom ry som et power metal-band^[7] – noget som bandmedlemmerne bestemt ikke er enige i.^[8]

Efter det korte samarbejde med Tägtgren vendte Children of Bodom tilbage til deres gamle producer og studie på deres næste album, Hate Crew Deathroll. I mellemtiden var bandets pladeselskab, Spinefarm, opkøbt af giganten Universal Music Group. Det betød, at bandet havde adgang til højkvalitetsudstyr til indspilningen af Hate Crew Deathroll.^[9] Samtidig betød det en ændring i bandets musikstil: Størstedelen af den Tägtgren-inspirerede power metal-lyd forsvandt lige så hurtigt, som den var kommet og gav plads til langt mere lyttervenlig musik – en anmelder har døbt stilen "kommerciel black metal",^[9] men albummet havde stadig hovedtræk fra melodisk dødsmetal.^[10] Hate Crew Deathroll blev det album, der fik Children of Bodom op af undergrunden og ind i mainstream-musikken, og det blev bandets første nummer 1 på den finske hitliste.

På deres femte album, Are You Dead Yet?, fortsatte Children of Bodom deres lyttervenlige musikstil.^[11][12] Brugen af keyboards blev nedtonet yderligere, forsanger Laihos vokal blev mere forståelig for det utrænede øre, og de bombastiske shred-soloer forsvandt for at gøre plads til mere ligefrem og enkel heavy metal.^[11] Are You Dead Yet? hjalp Children of Bodom længere ind i mainstream, og blev som sin forgænger nummer 1 i Finland. Mens albummets lyttervenlige metal skaffede bandet mange nye fans,^[11] blev de dog kritiseret af mange af de gamle, som mente, at bandets musik havde udviklet sig i en forkert retning.^[13]

Children of Bodom fulgte successen fra Are You Dead Yet? op med Blooddrunk, som blev udgivet i foråret 2008. Musikalsk minder albummet meget om sin forgænger.

Deres syvende album, Relentless Reckless Forever, blev udgivet i starten af 2011.

Herunder ses studiealbummenes øverste placering på diverse hitlister.

Indtil videre har Children of Bodom udgivet to officielle livealbum. Det første blev udgivet efter blot to albums, nemlig Something Wild og Hatebreeder – hvilket er usædvanligt, idet bands oftest har et større repertoire af udgivet materiale før de udsender et livealbum.^[29] Alexander Kuoppala har i et interview forklaret:

	Det var bare en idé fra vores pladeselskab, at vi skulle prøve at optage koncerterne, og vi var helt "OK, lad os optage dem, men vi vil ikke udgive et album." Så miksede vi materialet og besluttede os for, "Det her er ikke så dårligt. OK. Lad os komme i gang." [...] Nutildags er jeg helt tryg ved ideen. Det lyder ikke så dårligt. Det har fejlene og alting, men det er virkelig et livealbum.[6]
Alexander Kuoppala om Tokyo Warhearts

Efter yderligere at have udgivet Follow the Reaper, Hate Crew Deathroll og Are You Dead Yet? udgav bandet deres andet livealbum, Chaos Ridden Years - Stockholm Knockout Live, i 2006. Som titlen antyder er det en liveoptagelse fra Stockholm – mere præcist en koncert i Arenan i Stockholm 5. februar 2006.^[30] Albummet blev også udgivet som dvd.

Livealbummet Chaos Ridden Years – Stockholm Knockout Live blev, som nævnt, også udgivet som dvd, med ekstramateriale. Da Alexi Laiho tidligere var blevet spurgt om udsigten til at udgive en dvd svarede han:

	Det er ikke udelukket. Vi arbejder nærmest på det hele tiden, og der er bare det, at vi skal have nok materiale at kunne lægge på dvd'en. Vi vil ikke udgive en dvd, som bliver en kedelig en, ikke en med kun et liveshow og nogle interviews, og det er alt. Du ved, det er mere som bare en bunke optagelser såsom liveoptagelser fra forskellige lande og tons af dumt backstage, væren fuld og renden rundt som små børn, du ved, og det er alligevel sådan vi er.[31]
Alexi Laiho om dvd-potentiale.

Den endelige udgave af Stockholm Knockout Live kom således til at indeholde en liveoptagelse, flere af bandets musikvideoer, en samling af koncertoptagelser gennem tiden, en dokumentar og nogle tilfældige optagelser.^[30]

En ep er et musikalbum, der indeholder mellem to og fem sange. Pr. 2011 har Children of Bodom udgivet tre ep'er, hvoraf den ene kun er blevet udgivet i Storbritannien.

Children of Bodom udgav i 2003 deres hidtil eneste opsamlingsalbum, der indeholder materiale som bandet har lavet i 1997 – 2000, altså materiale fra Something Wild, Hatebreeder og Follow the Reaper – samt tre livenumre taget fra livealbummet Tokyo Warhearts, som ligeledes blev udgivet i perioden.

Children of Bodoms første egentlige hyldestalbum blev udgivet 23. september 2009, som en blanding af tidligere udgivet og nyt materiale.

Som så mange andre bands har Children of Bodoms musik optrådt på utallige "Best of..."-plader og andre opsamlingsplader med diverse kunstnere. Denne liste er derfor næppe fuldstændig og bør kun ses som vejledende.

Mange af bandets coversange er blevet "bestilt" specifikt til brug på hyldestalbum såsom A Tribute to the Scorpions, A Tribute to the Beast og Sepultural Feast: A Tribute to Sepultura,^[32] mens andre er valgt frit af bandet.^[32] Herudover har Children of Bodoms sange medvirket på specifikke metalopsamlinger, såsom Spinetingler II – et opsamlingsalbum udelukkende bestående af kunstnere, der havde kontrakt med Spinefarm Records – eller mere generelle metalopsamlinger såsom Metal Rocks, Metallilitto II og Metal Hammer. Enkelte album er med liveoptagelser fra bandets koncerter – hovedsageligt fra deres koncerter på Wacken Open Air. Mere uofficielle liveoptagelser er blevet distribueret som bootlegs.

Bandet har aldrig udgivet demoer under navnet Children of Bodom. I 1994-1996 udgav bandet, der dengang var kendt som Inearthed, tre demoer. Musikalsk lå Inearthed langt fra Children of Bodom, idet musikken var langt tættere på dødsmetal, og frontmand Alexi Laihos vokal var dyb growl i modsætning til hans senere, karakteristiske skrig.

Den første demo, Implosion of Heaven, blev indspillet i det obskure "Munkkiniemen" demostudie, og bandet bestod dengang kun af Laiho på vokal/guitar, Jaska Raatikainen på trommer og Samuli Miettinen på bas.^[33]

Til den næste demo, med den kryptiske titel Ubiguitous Absence of Remission, havde bandet fået Alexander Kuoppala med på rytmeguitar. Dog var hverken Kuoppala eller Miettinen de facto til stede på demoen – i stedet blev bassen spillet af Laiho. Som noget nyt var der keyboard på denne demo – keyboards som i øvrigt blev spillet af Laiho og Raatikainen, hvor Laiho spillede højre hånd på keyboardet og Raatikainen spillede venstre.^[34] Det var samtidig den første udgivelse, der blev indspillet i Astia Studios og havde Anssi Kippo som producer – producer og studie ville komme til at følge Children of Bodom langt hen i deres karriere.

Til deres tredje demo, Shining, havde Inearthed skaffet sig en keyboardspiller, Jani Pirisjoki. Samtidig havde Henkka Seppälä overtaget bassen. Med en line-up med to guitarister, bassist, keyboardspiller og trommeslager begyndte musikken også efterhånden at have visse ligheder med det senere Children of Bodoms – blandt andet er flere riffs fra demoen senere blevet brugt på Follow the Reaper.^[35]

Alexi Laiho har udtalt sig meget kritisk om, at man kan købe deres Inearthed-demoer på eBay til høje priser, og hvis man skulle videredistribuere dem, så burde det være gratis.^[36][37]

Children of Bodom udgav til at begynde med en single pr. album, men gik fra Hate Crew Deathroll og fremad over til at udgive to. Singlen The Carpenter betragtes egentlig generelt som en Nightwish-single,^[38] og i øvrigt Nightwish' allerførste udgivelse, da Children of Bodom og Thy Serpent begge var "gæster" på singlen.

Omslagene til Children of Bodom og Downfall var lavet i samme stil som de første to album (Children of Bodom havde samme røde baggrund som Something Wild og Downfall havde en grøn baggrund ligesom Hatebreeder), selv om begge sange er fra Hatebreeder. Denne tendens blev dog brudt med Hate Me!, men er senere blevet brugt på singler som Needled 24/7, In Your Face og Was It Worth It?.

Children of Bodom har generelt ikke været et band med mange musikvideoer. Frem til Hate Crew Deathroll blev der kun filmet én musikvideo til hvert album. Efter det kommercielle gennembrud med Hate Crew Deathroll har bandet indspillet flere videoer pr. album.

Den første Hate Crew Deathroll-video skabte stort påstyr, da bandet var stærkt utilfreds med resultatet og instruktøren, Pasi Takula. Om det har Alexi Laiho udtalt:

	Jeg har ikke engang lyst til at se den længere! Jeg er bare så pissesur på instruktøren, mand. Han lyttede ikke til noget som helst, vi sagde til ham. Vi holdt et møde med ham, hvor vi fortalte, hvad vi ville have, og vi ville ikke have noget kunstnerisk lort. Vi vil bare have ordentlig fuckin' heavy metal, ik? Bare en masse headbanging i et cool miljø! Men den her fyr kom på denne røvåndssvage cirkusidé, og vi var som, "Dude... no fuckin' way!", men han var helt "Bare vent lidt, vent lidt...". Han lavede denne skitse af det hele, så der var billeder og ting, og jeg ser på det, og jeg ser alle de her klovne og jonglører og ballerinaer og andet lort, og jeg er helt "Dude... what the fuck?!?! Come on, det her er ikke heavy metal!". Anyway, vi fortalte ham, at vi ville filme i teltet, fordi der var det her store cirkustelt temmelig tæt på, hvor vi boede, og jeg tænkte, at det måske ville se cool ud, hvis vi filmede det, og det gjorde det også. Delene hvor vi spiller ser cool ud, men så spurgte jeg ham, "Du sætter ikke nogle fucking jonglører på, vel?", og han var helt "Nej, nej nej...". Da vi var færdige med videoen, skulle jeg på en Europa-turné med mit andet band, Sinergy, og da jeg kom tilbage var videoen færdig. Jeg spurgte de andre fyre, hvordan den var, og de var helt "oh... aahhh... um, dude, du kommer ikke til at kunne lide den". Så tjekkede jeg den og den... den var bare [pause] forfærdelig! Den fuckin' fyr havde ikke lyttet til noget af det, vi fortalte ham.[32]
Alexi Laiho om videoen til "Needled 24/7"

I modsætning hertil har bandet erklæret Sandra Marschner som deres yndlingsinstruktør, at hun er meget professionel, og at de ønsker, at hun skal instruere deres fremtidige musikvideoer.^[43]

De første otte musikvideoer – med undtagelse af "Needled 24/7" – er inkluderet som ekstramateriale på dvd'en Stockholm Knockout Live.

Ud over disse er der også blevet udgivet to livevideoer som reklame for hhv. Tokyo Warhearts og Chaos Ridden Years. Til Tokyo Warhearts blev livenummeret "Silent Night, Bodom Night" mikset med videomateriale fra to af bandets koncerter i Tokyo. Til Chaos Ridden Years blev nummeret "Living Dead Beat" fra koncerten brugt.

En bootleg er en uautoriseret optagelse af et bands musik – oftest ved en livekoncert – og som bliver distribueret i undergrunden mellem fans. Set i forhold til andre heavy metal-bands er der relativt få Children of Bodom-bootlegs i omløb. Størstedelen af de kendte bootlegs er fra 2003 – samme år som Children of Bodom udgav deres fjerde studiealbum, Hate Crew Deathroll, og for alvor brød igennem til mainstream, hvilket kan forklare det høje antal bootlegs fra det år.

Følgende bootlegs er dokumenteret via bootlegs.ws^[45] medmindre andet er angivet.

Dato	Koncertsted	By	Land
23. marts 1998	Gladhouse	Cottbus
8. august 1998	Wacken Open Air	Wacken
5. september 1998[46]	Poligon Club	Sankt Petersborg
8. juni 1999	Club Heat Beat	Osaka
7. juli 2000	Tuska Open Air	Helsinki
17. november 2000[47]	Ilosaarirock	Joensuu
4. april 2001[48]	?	Seoul
9. april 2001	Shibuya On Air East	Tokyo
23. september 2001[49]	Republica	Valencia
2. august 2002	Wacken Open Air	Wacken
15. februar 2003	Shibuya Koukaidou	Tokyo
20. april 2003	Karen	Göteborg
29. april 2003	Batschkapp	Frankfurt
5. maj 2003	Elysee Montmartre	Paris
16. august 2003	Gorbunov Cultural Center	Moskva
5. april 2004	Masquerade	Atlanta, Georgia
5. juni 2004	Dynamo Open Air, Goffert Park	Nijmegen
7. august 2004	Wacken Open Air (Black Stage)	Wacken
28. oktober 2005	Nosturi	Helsinki

Uddybende artikel: Skeletons in the Closet

Children of Bodom har igennem deres karriere spillet mange coverversioner af andre kunstneres sange. Bassist Henkka Seppälä har udtalt:

	Oftest prøver vi at lave noget lidt overraskende og ikke så åbenlyst. Ikke ligesom Judas Priest's "Painkiller". Det er altid lidt svært at vælge. Men oftest er det bare de bands, vi kan lide, for eksempel Ramones eller Andrew WK. Og så skal det selvfølgelig være en sang, som vi kan ordne på vores måde, og det skal også lyde godt.[50]
Henkka Seppälä om Children of Bodoms coversange

Flere af sangene er enten af bands, som Children of Bodom selv er, eller har været, fans af, såsom Stone^[2] og W.A.S.P.,^[2] bands som Children of Bodom selv har spillet med (Impaled Nazarene) eller bestillingsarbejde til hyldestalbum til f.eks. Iron Maiden, Scorpions og Sepultura. En usædvanlig undtagelse herfra er dog popmusikeren Britney Spears' "Oops, I Did it Again...". Om den har Seppälä udtalt:

	Det var bare en fuld nat på en Amerikaturné. Britney Spears var i fjernsynet, og jeg tror det var Janne som sagde "Lad os ordne Britney Spears som den næste." Og så grinede vi og glemte alt om det, fordi det bare var en dårlig joke. Så da vi var i studiet og ikke havde nogen anelse om, hvad vi skulle lave, tænkte vi "Hvad fanden, lad os bare prøve Britney. Who cares? Lad os se hvad folk synes om det." Det har været temmelig interessant at se, hvad folk har syntes om den.[50]
Henkka Seppälä om indspilningen af coversangen

En udbredt misforståelse er, at Children of Bodom har spillet "The Trooper" af Iron Maiden og "The Final Countdown" af Europe. Dette har bandet dog officielt benægtet.^[51] Det var Sentenced, der lavede en kendt coverversion af "The Trooper", og Dispatched og Norther som har spillet "The Final Countdown".^[56]