Cheddarost
Cheddarost | |
---|---|
Herkomst | England |
Mælketype | Komælk |
Cheddarost er fremstillet af komælk. Osten har en lysebrun, tør skorpe, og dens konsistens er fast og elastisk.
Osten har navn efter landsbyen Cheddar i Somerset, hvor den oprindelig blev fremstillet. I dag laves den over hele verden.
Cheddarost har været fremstillet i hvert fald siden 1170, da regnskabslister fra kong Henrik 2. af England i 1170 registrerede indkøb af 4.640 kg til en pris af en farthing pr. pund, dvs en samlet pris på £ 10,67. I Charles 1.s tid (1600–1649) var efterspørgslen efter cheddar så meget større end udbuddet, at man kun fik cheddar ved kongens hof og måtte forudbetale for osten, før den blev lavet. Robert Falcon Scott tog næsten 1.600 kg cheddarost, lavet i Cheddar, med på Discovery-ekspeditionen.[1]
Cheddarost udgør halvparten af al ost solgt i Storbritannien, men den eneste udgave, der faktisk fremstilles i Cheddar, kommer fra The Cheddar Gorge Cheese Company, som modner sin ost i drypstenshulen Gough's Cave. Nathan Baileys opslagsværk fra 1721 fortæller, at Cheddar er det mest berømte sted i England for fremstilling af store, fine, fyldige og velsmagende oste; og at mælken fra byens køer hver dag blev samlet i et fællesrum, hvor egnede personer modtog den og skrev hver husholdnings levering op i en bog, hvorefter en fælles ost blev lavet.[2]
Romerne kan have bragt opskriften til England fra regionen Cantal i Auvergne. Traditionelt skulle cheddarost fremstilles ikke længere end 48 km fra katedralen i Wells. Under anden verdenskrig blev det meste af den britiske mælk benyttet til at fremstille en type ost omtalt som Government Cheddar som del af krigsøkonomien og rationeringen. Det havde nær medført, at al anden osteproduktion i landet blev indstillet. Før første verdenskrig fandtes der mere end 3.500 osteproducenter i Storbritannien; i 1945 var der færre end 100 tilbage.[3]
Først i 1954 ophørte osterationeringen, ni år efter krigen. Før krigen var 514 gårde involveret i fremstilling af en lang række cheddar-typer. I 1974 var det kun 33 gårde, der fremstillede cheddar, for det meste af ensartet smag og kvalitet. Først omkring 1995 begyndte britisk ostekultur en opblomstring.[4]
Joseph Harding (1805 i Wanstrow, Somerset – 1876 i Marksbury, Somerset), kaldet "cheddarostens far", moderniserede fremstillingsteknikken for ost og beskrev den ideelle Somerset-cheddar som "tæt og fast af tekstur, blød, fyldig med en tendens til at smelte i munden, og med en fyldig, fin smag, omtrent som hasselnød!" Cheddarost er den mest udbredte og mest spiste ost i verden.[5]
I Irland blev cheddarost uddelt til ubemidlede før jul i 2009 og 2010.[6]
Henvisninger
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. august 2009. Hentet 6. juli 2016.
- ^ "The Foods of England - Cheddar Cheese". Arkiveret fra originalen 15. februar 2021. Hentet 6. juli 2016.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. august 2016. Hentet 6. juli 2016.
- ^ Government Cheddar Cheese
- ^ Cheddar - Cheese.com
- ^ Irish Government become laughing stock over cheddar cheese in need scheme | Daily Mail Online
Ekstern henvisning
Spire |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: User Wurzeller on en.wikipedia, Licens: CC BY-SA 3.0
Beskrivelse
A selection of local cheeses on display at the en:Mid-Somerset Show, an en:agricultural show held annually in en:Shepton Mallet, en:Somerset, UK. Competitions are held in livestock, handicrafts, farm produce and equestrian events. The Cheddar cheeses on display here are judged on their taste, texture and colour before prizes are awarded. Although most of the entries are cuboid, a traditional cylindrical 'en:truckle' can be seen, created in a round wooden pot.
Picture taken by wurzeller on 17 Aug 2003 and released under terms of the GFDL licence.
- 18:04, 31 January 2006 Wurzeller 1600x1200 (787091 bytes) (A selection of local [[:en:cheeses]] on display at the [[:en:Mid-Somerset Show]], an [[:en:agricultural show]] held annually in [[:en:Shepton Mallet]], [[:en:Somerset]], [[:en:UK]]. Competitions are held in livestock, handicrafts, farm produce and equestria)
Forfatter/Opretter: Diliff, Licens: CC BY-SA 3.0
A panoramic view of Cheddar Gorge in Somerset, UK.
Etching of Cheese Maker Joseph Harding (1805-1876) of Wanstrow, Somerset, England
(c) I, J.P.Lon, CC BY-SA 3.0
A wedge of Unpasteurised West Country Cheddar cheese, made in Somerset (with PDO)