Chattere

Den romerske imperiet under Hadrian (hersket 117–138), som viser placeringen af chatternes territorium i det centrale Tyskland.

Chatterne (eller Chattherne, Catterne) var en germansk stamme, som holdt til i området omkring øvre del af floden Weser.[1] De var bosatte i det centrale og nordlige Hessen og i det sydlige Niedersachsen, langs øvre del af floden Weser og i dalene og bjergene i Eder- og Fulda-regionerne, et distrikt som modsvarer Hessen-Kassel, men trolig noget mere omfattende. Ifølge Tacitus,[2] tilhørte bataverne denne folkegruppe indtil, at interne stridigheder gjorde, at de blev fordrevne og bosatte sig ved mundingen af Rhinen.

Kilder

Selv om Julius Caesar var godt informeret om regioner og stammer på den østlige bred af Rhinen, nævner han ikke chatterne. Den første skribent, som gør det, er den græske geograf og historiker Strabon, sandsynligvis en gang i tiden mellem 14 og 24 e.Kr., hvor chatterne nævnes på en liste over "dårlige germanske stammer", som tidligere havde bekæmpet romerne.[3] Fra det første århundrede e.Kr. er vi ganske godt informerede om chatterne, hovedsagelig takket være Tacitus, som giver vigtige informationer om deres deltagelse i de germanske krige og visse dele af deres kultur. Fra begyndelsen af det tredje århundrede e.Kr. er imidlertid chatterne fraværende i kilderne, og er kun omtalt i forbindelse med hændelserne i det første århundrede.

Den romerske historiker Dio Cassius er sandsynligvis ikke bare den første forfatter, der omtaler alamannerne, men også den sidste, der omtaler chatterne. Da han skrev om kejser Caracallas germanske krig i 213 e.Kr., betegnes germanerne som "Κέννους, Kελτικòν ἔθνος" ("Kennierne, et keltisk folk").[4] Men dette er taget fra et uddrag af Dio i skrifterne om Joannes Xiphilinus, mens Fragmenta Valesiana faktisk refererer til de samme mennesker som "Chattoi".[5] Brugen af "ελτικός" for de germanske folk var en arkaisk tradition blandt græske forfattere. Efter Dio Cassius forekommer betegnelsen "chattere" i et skrift af Sidonius Apollinaris i slutningen af 5. århundrede, nu som et poetisk synonym for germanere.[6] Det sidste antikke kilde, som nævner chattere, er Gregor af Tours, som citerer Sulpicius Alexander i en beskrivelse af hændelser i slutningen af 4. århundrede.[7]

Historie

Chatterne modstod indlemmelse i Romerriget og sluttede sig til cheruskernes leder Arminius i stamme-koalitionen, som udslettede legionerne under Publius Quinctilius Varus i 9 e.Kr. i slaget ved Teutoburgerskogen. Senere, i 15 e.Kr., kom Germanicus[8] og raidet deres landområder som hævn, men Rom endte med som svar på chatternes krigsførelse til forsvar af deres uafhængighed at bygge grænsefæstninger langs den sydlige grænse af deres landområder i det centrale Hessen i løbet af de første år af det første århundrede. Et stort militært udfald af chatterne ind i Germania Superior blev slået tilbage af romerske legioner i 50 e.Kr.[9]

Romerske kilder omtaler byen Mattium ved floden Eder som chatternes hovedstad. Byen blev ødelagt af Germanicus og beliggenheden er ikke kendt i dag, men den antages at have ligget i nærheden af Fritzlar nord for floden Eder.[10]

Ifølge Tacitus[11] var chatterne disiplinerede krigere og berygtede for deres infanteri, som (usædvanligt for de germanske stammer) havde jernværktøj og proviant med sig. Deres naboer i nord var Usipi- og Tencteristammerne.

Chatterne blev til sidst en gren af det langt større naboland Franken og blev indlemmet i riget under merovingerkongen Klodevig 1., sandsynligvis sammen med de ripuariske frankere i begyndelsen af det 6. århundrede.

Noter

  1. ^ # 218403.hook Encyclopædia Britannica
  2. ^ "Historiae bd 6". Arkiveret fra originalen 9. marts 2005. Hentet 29. oktober 2013.
  3. ^ Strabon, Geografika 7.1.3.
  4. ^ Dio Cassius, 77.14.1f .
  5. ^ Fragmenta Valesiana 377.
  6. ^ Sidonius, Carmina 7.388ff.
  7. ^ Gregorius Turonenesis, Historia Francorum, 2.9.55.
  8. ^ Tacitus, Annaler, bok 1, kap. 55
  9. ^ Tacitus, Annaler, bog 12, kap 27
  10. ^ Armin Becker: Mattium i Reallexikon der Germanischen Altertumskunde (RGA). 2. udgave, bind 19, Walter de Gruyter, Berlin - New York 2001, s. 443-444.
  11. ^ Tacitus, Germania, kap. 30

Medier brugt på denne side

026 Rekonstruktionsversuch wandalicher Trachten von dem Äußere Karpatensenken und Westbeskiden, 2 bis 3 Jh. PR DSC 1315 przeworsk.JPG
Forfatter/Opretter: Silar, Licens: CC BY-SA 3.0
Man and women of fine, slender build, long narrow heads and fine features. The women wears a blue line shirts without sleeves, red-trimmed at neck and shoulder edges and fastened together in front with bronze pin and on the shoulders with silver-inlaid iron pins. Long green checered skirt , tied at the wast with a leather thong. Leather belt with the iron buckle, a knife hanging from it in a leather sheath , along with a clay whorm and iron key; spindle with a decorated clay whorl stuck in the belt. Melon-sheped bead of green grass hung around the neck. Sheep's fleece over the shoulders. Hair in thin braids arranged in a bun. Openwork leather shoes tied with thong aboves the ankle. The man's dress consists of a brown woolen shirt, long trousers of fulled wool gathered at the waist into a belt with beltv carries and kept in place with string. Short fringed cape over the shoulders, fastened with a silver brooch on of the shoulder blades. Shirt with wide leather belt fitted with an iron openwork buckle and bronze rivets, also an iron ferrule with ring. Hung at the waist : archer scissors of iron, knife in leather sheath , mounted on a leather belt colled a balteus with bronze-coverd iron tip. Harpoon and iron-headed spear in the hand, a wooden shield with iron umbo and handle in the left.Hair pulled up in a 'Swebian knot'. [Prehistory and early middle ages of Lesser Poland, Guide, Archaeological Museum in Cracow, 2006, ISBN 978-83-911543-7-3 p. 33, January 2024
Roman Empire 125.png
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Map of the Roman Empire in 125 during the reign of emperor Hadrian, with anachronistic Germanic tribes from the time of Augustus.

Projection

Lambert azimuthal-equal area. Central latitude: 45° N, central longitude: 20° E. X, Y origin offset - 0

Datum: ETRS89

Sources

The physical map was made using the following public domain sources:

Additional references for the map content:

  • Tacitus, Germania (ca. 100)
  • Ptolemy, Geographia (ca. 140)
  • Atlante storico DeAgostini, Instituto Geografico DeAgostini, 1998. pg. 35-41.
  • Historischer Weltatlas, Dr. Walter Leisering, Marix Verlag, 2011. pg. 26-27
  • Történelmi világatlasz, Cartographia Kiadó, 2005. pg. 20-21.
  • The Penguin Historical Atlas of Ancient Rome by Christopher Scarre, Penguin Historical Atlases, 1995. pg. 81.

Software used

GIS:

Graphics editors: