Charon (måne)

For alternative betydninger, se Charon. (Se også artikler, som begynder med Charon)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Charon ⯕
Charon observeret af New Horizons d. 14. juli 2015.
Charon observeret af New Horizons d. 14. juli 2015.
Opdaget
22. juni 1978 af James Christy
Kredsløb om Pluto
Afstand til Pluto (massecenter)
  • Min. 19 406 km
  • Maks. 19 414 km
Halve storakse19 410 km
Halve lilleakse19 410 km
Excentricitet0,0002
Siderisk omløbstid6d 9t 18m 0,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. — km/t
  • Min. — km/t
  • Maks. — km/t
Banehældning116° i fh. t. ekliptika,
—° i fh. t. Plutos ækv.
Periapsis­argument; ω0,000 °
Opstigende knudes længde; Ω0,000 °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter1,205 km
Fladtrykthed
Overfladeareal— km²
Rumfang— km³
Masse1,580·1021 kg
Massefylde1730 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.0,291 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.— km/t
Rotationstid6d 9t 18m 0,0s
(Bunden rotation)
Aksehældning
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination— °
Magnetfelt
Albedo37 %
Temperatur v. ovfl.Gnsn. — °C
Min. — °C
Maks. — °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning

Charon er den største kendte måne der kredser om himmellegemet Pluto. Den blev fundet 22. juni 1978 af astronomen James Christy som opdagede at billeder af Pluto til tider havde en lille "udbulning". Denne "bule" fik den midlertidige betegnelse S/1978 P 1. Christy foreslog navnet "Charon" efter færgemanden der i græsk mytologi sejlede de døde til dødsriget. Dette navn blev vedtaget af den Internationale Astronomiske Union i 1985.

Charon kredser om Pluto i løbet af 6 dage, 9 timer og 18 minutter, og med denne information kunne man bruge Newtons matematiske udlægning af Keplers love til at bestemme Plutos masse – noget man siden opdagelsen af Pluto kun havde kunnet gisne om.
På grund af tidevandskræfter roterer Pluto og Charon begge om deres akser på den samme tid, som det tager Charon at gennemføre et omløb om Pluto; resultatet er, at de to kloder altid vender den samme side mod hinanden – såkaldt bunden rotation.

Charons diameter er 1.172 kilometer, hvilket er lidt under halvdelen af Plutos; dette giver Charon rekorden blandt måner med hensyn til størrelse i forhold til moderplaneten. Af den grund betragter nogle Pluto og Charon som en slags "dobbeltplanet" snarere end en planet og dens måne. Mens Plutos overflade består af frosset kvælstof, menes Charons at bestå af almindelig is, dvs. frosset vand.

Robin Canup offentliggjorde i 2005 resultaterne af nogle computersimulationer som antyder, at Charon kunne være blevet dannet ved at et 1.000–2.000 km stort objekt fra Kuiperbæltet har ramt Pluto med ca. 1 kilometer i sekundet. Charon skulle da være dannet af de "sprængstykker", der blev slynget ud ved denne kollision, men da man ved meget lidt om de to kloders stoflige sammensætning, har man ikke meget at understøtte denne teori med.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

Charon symbol (bold).svg
Forfatter/Opretter: Kwamikagami, Licens: CC BY-SA 4.0
Charon symbol (fixed width).svg set to 1.333 px line weight
Charon-Neutral-Bright-Release.jpg
Charon seen from New Horizons, July 14, 2015.

http://www.nasa.gov/feature/pluto-s-big-moon-charon-reveals-a-colorful-and-violent-history

Pluto's moon Charon

Charon in Enhanced Color NASA's New Horizons captured this high-resolution enhanced color view of Charon just before closest approach on July 14, 2015. The image combines blue, red and infrared images taken by the spacecraft’s Ralph/Multispectral Visual Imaging Camera (MVIC); the colors are processed to best highlight the variation of surface properties across Charon. Charon’s color palette is not as diverse as Pluto’s; most striking is the reddish north (top) polar region, informally named Mordor Macula. Charon is 754 miles (1,214 kilometers) across; this image resolves details as small as 1.8 miles (2.9 kilometers).