Charlottenlund Station

Charlottenlund Station
Stationen set fra Nord, med den gamle posthusbygning (th)
Overblik
Land	Danmark
Stationstype	Trinbræt
Adresse	Stationspladsen 2 2920 Charlottenlund
Kommune	Gentofte Kommune
Jernbane	Klampenborgbanen
Nabostationer	Hellerup Station, Ordrup Station
Forkortelse	Ch
Afstand	10,3 km fra København H
Meter over havet	9,0 m
Åbningsdato	22. juli 1863
Takstzone	30/40
Perron(er)	2
Perronspor	2
Parkering
Arkitekt	Thomas Arboe
Koordinater	55°45′6″N 12°34′20″Ø / 55.75167°N 12.57222°Ø / 55.75167; 12.57222Koordinater: 55°45′6″N 12°34′20″Ø / 55.75167°N 12.57222°Ø / 55.75167; 12.57222
Transport
Operatører	DSB
S-tog
Buslinjer	171 172 179
Passagertal
	S-tog
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Charlottenlund Station er en S-togs-station på Klampenborgbanen. Den er beliggende i Charlottenlund, der er navngivet efter det nærliggende Charlottenlund Slot.

Historie

Stationen blev taget i brug samtidig med Klampenborgbanens indvielse 22. juli 1863. Den oprindelige stationsbygning lå på stationens vestside – samme sted som den nuværende – og var tegnet af V.C.H. Wolf, der også stod bag banens øvrige stationer mellem Hellerup og Klampenborg. Det var en beskeden gul murstensbygning i to etager, der udover ventesal rummede stationsforstanderens bolig.

Ved stationens åbning bestod stationens opland af nogle spredte bebyggelser omkring slottet, så de fleste rejsende var skovtursgæster, der udover fred og ro i skoven bl.a. søgte en række udskænknings- og dansepigetelte i Charlottenlund Skovs sydøstlige hjørne. Med åbningen af jernbanen tiltrak området sig fra sidst 1860'erne desuden en del landliggere, der pendlede til København med toget.

I forbindelse med anlægget af Klampenborgbanens 2. hovedspor blev stationsbygningen i 1876 udvidet med fire fag mod syd. Der blev bl.a. indrettet godsekspedition, bolig til en drager samt en detention til højrøstede udflugtsrejsende. På banens østside opførtes et billetkontor og et langt halvtag langs perronen.

Som led i anlægget af Kystbanen blev den gamle stationsbygning revet ned i efteråret 1897, og den nuværende blev opført på samme sted. Den er tegnet af Thomas Arboe og stod klar i starten af 1899. Den består af en hovedbygning i 2½ etage med en sidebygning på hver side på 1½ etage.

I 1890'erne havde Charlottenlund udviklet sig til en udpræget villaby, og helårsbeboelsen gav desuden grundlag for et antal detailforretninger. Efter Kystbanens åbning var skovturstrafikken dog stadig i stigning og kulminerede i 1901/02, hvor stationen solgte 656.000 billetter.

Den tiltagende jernbanetrafik gjorde jernbaneoverskæringen nord for stationen upraktisk og farlig, så i 1915-16 anlagdes en fodgængertunnel mellem østre og vestre stationsforplads. Nedgangene lå i to smukke trappehuse tegnet af Heinrich Wenck. Jernbaneoverskæringen blev i 1922-23 erstattet af en viadukt, der fører Jægersborg Allé over banen.

Ved udvidelsen af strækningen Hellerup-Klampenborg med det 3. og 4. spor i 1926-28 blev der anlagt to nye øperroner med perrontage samt nedgang til perrontunnelen, der nu blev dobbelt så lang. De to trappehuse blev fjernet, og i stedet anlagdes ramper med lave trin af hensyn, så de kan benyttes af cykler og barnevogne. De nye spor betød, at man måtte man fjerne bygningerne på østsiden af banen. I stedet opførtes en lille ottekantet pavillon, der rummede ventesal, billetsalg og rejsegodsekspedition. Billetsalget ophørte i 1956, og i dag huser bygningen en spejdertrop.

De to vestlige spor blev i 1934 elektrificeret og indgik i den første S-bane-strækning. De to østligste spor bruges i dag kun af fjerntog, der normalt ikke standser ved stationen.

På grund af sporarbejde på S-banen fra 22. september 2008 til 30. november 2008, hvor der ikke kørte S-tog mellem Hellerup og Klampenborg, var der etablerede midlertidige perroner ved de østlige (fjerntogs) spor. Der standsede således fjerntog på Charlottenlund station, så længe der ikke kørte S-tog på denne strækning.^[1]

Galleri

• 
  Stationsbygningen set fra gadesiden.
• 
  Stationsbygningen set fra sporsiden.
• 
  Tagudhæng.
• 
  Perrontunnel.
• 
  Afspærret perron for fjerntog.
• 
  S-banesporene set fra nord.

Antal rejsende

Ifølge Østtællingen^[2] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog:

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Litteratur

• Flindt Larsen, Morten (2000). Med Damptog til Dyrehaven. Roskilde: Bane Bøger. ISBN 87-88632-82-2.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Charlottenlund Station
• Charlottenlund Station på dsb.dk

Foregående station		S-tog		Efterfølgende station
Hellerup mod Frederikssund				Ordrup mod Klampenborg

v d r S-tog Nordbanen Hillerød Favrholm Allerød Høvelte Birkerød Holte Virum Sorgenfri Lyngby Jægersborg Gentofte Bernstorffsvej Hellerup Hareskovbanen Farum Værløse Hareskov Skovbrynet Bagsværd Stengården Buddinge Kildebakke Vangede Dyssegård Emdrup Ryparken Frederikssundbanen Frederikssund Vinge Ølstykke Egedal Stenløse Veksø Kildedal Måløv Ballerup Malmparken Skovlunde Herlev Husum Islev Jyllingevej Vanløse Flintholm Peter Bangs Vej Langgade Høje Taastrup-banen Høje Taastrup Taastrup Albertslund Glostrup Brøndbyøster Rødovre Hvidovre Danshøj Valby Carlsberg Køge Bugt-banen Køge Ølby Køge Nord Jersie Solrød Strand Karlslunde Greve Hundige Ishøj Vallensbæk Brøndby Strand Avedøre Friheden Åmarken København Syd Sjælør Sydhavn Klampenborgbanen Klampenborg Ordrup Charlottenlund Ringbanen Hellerup Ryparken Bispebjerg Nørrebro Fuglebakken Grøndal Flintholm KB Hallen Ålholm Danshøj Vigerslev Allé København Syd Indre by Dybbølsbro Hovedbanegården Vesterport Nørreport Østerport Nordhavn Svanemøllen Specielle og nedlagte stationer Ellebjerg Ny Ellebjerg (midlertidig) C.F. Richs Vej Lindevang Solbjerg Frederiksberg Enghave Høvelte Rullende materiel 1. generation (1934-1978) 2. generation (1967-2007) 3. generation (1986-2006) 4. generation (langt) (1996-) 4. generation (kort) (2005-) Linjer