Charlotte Sophie af Anhalt-Bernburg
Charlotte Sophie af Anhalt-Bernburg | |
---|---|
![]() Fyrstendømmet Schwarzburg-Sondershausens våbenskjold | |
Prinsesse af Schwarzburg-Sondershausen | |
Ægtefælle | August 1. af Schwarzburg-Sondershausen (g. 1721) |
Børn |
|
Fulde navn | Charlotte Sophie |
Hus | Huset Askanien |
Far | Karl Frederik af Anhalt-Bernburg |
Mor | Sophie Albertine af Solms-Sonnenwalde |
Født | 21. maj 1696 Bernburg, Anhalt, Tysk-romerske rige |
Død | 22. juli 1762 (66 år) Sondershausen, Schwarzburg, Tysk-romerske rige |
Charlotte Sophie af Anhalt-Bernburg (21. maj 1696–22. juli 1762) var en tysk prinsesse af Anhalt-Bernburg, der var prinsesse af Schwarzburg-Sondershausen som ægtefælle til prins August 1. af Schwarzburg-Sondershausen. Hun tilhørte Huset Askanien og var datter af fyrst Karl Frederik af Anhalt-Bernburg.
Prinsesse Charlotte Sophie var mor til Fyrst Christian Günther 1. af Schwarzburg-Sondershausen.
Biografi
Prinsesse Charlotte Sophie blev født den 21. maj 1696 i Bernburg i Anhalt som det tredje barn af daværende arveprins Karl Frederik af Anhalt-Bernburg i hans første ægteskab med grevinde Sophie Albertine af Solms-Sonnenwalde. Hendes far var ældste barn af fyrst Viktor 1. Amadeus af Anhalt-Bernburg og var arving til det lille fyrstendømme Anhalt-Bernburg i det centrale Tyskland.
Prinsesse Charlotte Sophie giftede sig den 19. juli 1721 i Bernburg med prins August af Schwarzburg-Sondershausen (1691–1750), yngre søn af Fyrst Christian Vilhelm 1. af Schwarzburg-Sondershausen. Dermed blev båndene mellem fyrstehusene Askanien og Schwarzburg yderligere styrket, da Charlotte Sophies storesøster, Prinsesse Elisabeth Albertine af Anhalt-Bernburg, i 1712 havde giftet sig med Augusts storebror, Günther 1. af Schwarzburg-Sondershausen.
Prins August døde som 59-årig i 1750. Prinsesse Charlotte Sophie overlevede sin mand med 11 år og døde som 66-årig den 22. juli 1762 i Sondershausen.
Referencer
Se også
Eksterne henvisninger
- Slægten Askaniens officielle hjemmeside Arkiveret 21. august 2018 hos Wayback Machine
![]() | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | ![]() |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Glasshouse, Licens: CC BY-SA 4.0
Coat of Arms of the Principality of Schwarzburg-Sondershausen. These arms differ from Schwarzburg-Rudolstadt in that the crest bears a princely hat and the base field is Or.