Charlotte Bech

Charlotte Bech
Født12. juli 1959 (63 år) Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSkribent, læge Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Charlotte Bechs hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Charlotte Bech Lund (født 12. juli 1959[1]) er en dansk læge, forfatter og foredragsholder, der har gjort sig bemærket som alternativ behandler og såkaldt holistisk læge.

Biografi

Charlotte Bech er klassisksproglig student fra Sct. Knuds Gymnasium, Odense, i 1978. Bech har studeret yoga, meditation og bevidsthedsudvikling på det private amerikanske universitet Maharishi University of Management, hvor hun blev Master of Arts i 1989. Efterfølgende modtog hun en grad fra Maharishi European Research University i Schweiz i bevidsthedsudvikling. Hun er læge fra Københavns Universitet i 2001.

Kontroverser

Maharishi-universiteterne bygger på transcendental meditation, der er baseret på guruen Maharishi Mahesh Yogis lære, og er blevet kaldt en hierarkisk styret kult.[2][3][4]

Et afsnit i Godt og sundt for børn (2010) giver en vejledning i vegetarisk kost for børn, der ifølge forfatteren bør undgå fisk, kød og kold mælk, men gerne må drikke varm mælk og spise smør. Kritikere har derimod hævdet, at ren vegetarisk kost og fede mælkeprodukter er i modstrid med fødevaremyndighedernes anbefalinger for børn.[5]

Bogen ’Bliv naturligt gravid’ (2012) rejste kritik fra lægelig side og gav anledning til politisk diskussion.[6] Ifølge bogen er det nødvendigt med et års pause fra p-piller og udrensning bl.a. med mælkebøttesaft og gurkemeje, før man bliver gravid, et udsagn der mødte stærk kritik fra formanden for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Kresten Rubeck Petersen, der gav udtryk for, at rådene kan virke modsat.[6]

Bibliografi

  • Sund skepsis og sund fornuft : danske læger sætter spørgsmålstegn, sammen med 16 andre danske læger, 2006
  • Godt og sundt året rundt : lægens 365 råd til et bedre liv hver dag, hele året, 2009
  • Godt og sundt for børn : lægens ABC for naturlige børn, 2010
  • Hormoner i balance : sådan tackler du hedeture, træthed og hormonelle forandringer, 2011
  • Bliv naturligt gravid, 2012

Referencer

  1. ^ Autorisationsregisteret, Sundhedsstyrelsen, hentet 14. november 2021
  2. ^ Maharishi Mahesh Yogi, Spiritual Leader, Dies. New York Times, 6. februar 2008. Hentet 14. november 2021.
  3. ^ Garber-Paul, E. (2016) How a New Book Exposes the Dark Side of Transcendental Meditation. Rolling Stone, 7. juni 2016. Hentet 14. november 2021.
  4. ^ Shumsky, S. (2018) My Experience Living In A Cult For 20 Years - Here's How I Broke Free. Huffington Post, 17. oktober 2018. Hentet 14. november 2021.
  5. ^ Abildtrup, U. (2010) Læges kostråd til børn bekymrer. DR, 29. november 2010. Hentet 14. november 2021.
  6. ^ a b Hansen, R. og Redaktionen (2012) Læge revses af gynækologisk selskab. Dagens Medicin, 14. september 2012. Hentet 14. november 2021.

Eksterne kilder

Medier brugt på denne side