Charlot Salwai
Charlot Salwai | |
---|---|
Vanuatus premierminister | |
Nuværende | |
Overtaget embede 6. oktober 2023 | |
Præsident | Nikenike Vurobaravu |
Foregående | Sato Kilman |
Embedsperiode 11. februar 2016 – 20. april 2020 | |
Præsident | Baldwin Lonsdale Esmon Saimon (fungerende) Tallis Obed Moses |
Foregående | Sato Kilman |
Efterfulgt af | Bob Loughman |
Medlem af Vanuatus parlament | |
Embedsperiode 2. maj 2002 – 8. oktober 2021 | |
Valgkreds | Pinseøen |
Personlige detaljer | |
Født | 24. april 1963 (61 år) Pinseøen, Vanuatu |
Politisk parti | Reunification Movement for Change |
Religion | Protestantisme |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Charlot Salwai Tabimasmas (født 24. april 1963)[1] er en vanuatisk politiker, tidligere revisor og politisk rådgiver. Han var været premierminister i Vanuatu siden 6. oktober 2023 hvor Sato Kilman blev afsat ved et mistillidsvotum.[2] Salwai var også premierminister i Vanuatu fra 2016 til 2020.[3] Han er leder af Reunification of Movements for Change (RMC), som er en del af Unity for Change-blokken.
Politisk karriere
Salwai havde tidligere været handels- og industriminister (fra 2004), minister for landområder og naturresurser (fra 2004), undervisningsminister (fra 2008), minister for finanser og økonomisk styring (2012-2013) og indenrigsminister (fra 2014).[1]
11. februar 2016 blev han premierminister i Vanatu efter parlamentsvalget i 2016.[3] Han blev genvalgt som leder af RMC i august 2016.[4] I slutningen af november 2016 overlevede Salwai et forsøg på et mistillidsvotum, hvor parlamentsmedlemmerne var uenige om proceduremæssige punkter vedrørende forslaget.[5] I august 2020 blev Salwai, de tidligere ministre Matai Seremaiah og Jerome Ludvaune og tidligere parlamentsmedlem Tom Korr indbragt for højesteret for bestikkelse og korruption på grund af beskyldninger om, at han havde bestukket de parlamentsmedlemmer, der havde stillet mistillidsvotumet. Salwai blev også anklaget for mened.[6]
Salwai blev stillet for retten 23. november 2020 anklaget for 10 tilfælde af bestikkelse og korruption.[7] Han og hans tidligere sundhedsminister blev frikendt for bestikkelse 8. december.[8] 6. december 2020 blev Salwai dømt for mened[9] og fik en betinget dom.[10] Han blev benådet af Vanuatus præsident, Tallis Obed Moses, i september 2021, hvilket genskabte hans mulighed for at få offentlige embeder.[11]
6. oktober 2023 blev Salwai valgt til premierminister efter afsættelsen af Sato Kilman ved et mistillidsvotum.[2]
Referencer
- ^ a b "Hon. Charlot Salwai Tabimasmas". parliament.gov.vu. Vanuatus parlament. Arkiveret fra originalen 6. august 2016. Hentet 11. oktober 2023.
- ^ a b "Charlot Salwai elected prime minister of Vanuatu", rnz.co.nz, 6. oktober 2023, hentet 6. oktober 2023
- ^ a b "Charlot Salwai elected Vanuatu PM", Radio New Zealand, 11. februar 2016, hentet 11. februar 2016
- ^ Rita Narayan (26. august 2016). "PM Charlot Salwai retains position as national President of RMC". Loop Vanuatu. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2023. Hentet 10. december 2016.
- ^ McGary, Dan (30. november 2016). "Vanuatu Prime Minister Survives No-Confidence Attempt". Pacific Islands Report. Arkiveret fra originalen 5. marts 2017. Hentet 10. december 2016.
- ^ "Former Vanuatu PM and MPs referred to Supreme Court". RNZ. 5. august 2020. Hentet 5. august 2020.
- ^ "Former Vanuatu PM to stand trial in November". RNZ. 10. september 2020.
- ^ "Former Vanuatu PM and MPs acquitted on corruption/bribery | RNZ News". Radio New Zealand. 8. december 2020. Arkiveret fra originalen 8. december 2020.
- ^ "Former Vanuatu prime minister found guilty of perjury". RNZ. 16. december 2020. Hentet 16. december 2020.
- ^ Fox, Liam (2. februar 2021). "Vanuatu's former prime minister Charlot Salwai avoids prison after being convicted of perjury". ABC News. Hentet 3. september 2021.
- ^ "Vanuatu president pardons three former PMs". Radio New Zealand. 3. september 2021.
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: R. Farrell, ITU Pictures from Geneva, Switzerland, Licens: CC BY 2.0
Charlot Salwai Tabimasas, Prime Minister of Vanuatu and Minister responsible for ICT and Telecommunications at the opening ceremony of ITU Telecom World 2016 in Bangkok.