Charley Patton
Charley Patton | |
---|---|
![]() 1929 | |
Information | |
Pseudonym | The Masked Marvel, Elder J.J. Hadley ![]() |
Født | 1891 ![]() Bolton, Mississippi, USA ![]() |
Død | 28. april 1934 ![]() Indianola, Mississippi, USA ![]() |
Dødsmåde | Naturlige årsager ![]() |
Dødsårsag | Hjerteinsufficiens ![]() |
Gravsted | Holly Ridge, Holly Ridge Cemetery ![]() |
Statsborger | USA ![]() |
Ægtefælle | Bertha Lee Pate (1930-1934) ![]() |
Sprog | Engelsk ![]() |
Genre | Delta blues, countryblues, blues ![]() |
Beskæftigelse | Jazzmusiker, sanger, bluesmusiker, sangskriver, guitarist ![]() |
Pladeselskab | Vocalion, Gennett Records, Paramount ![]() |
Påvirket af | Henry Sloan ![]() |
Instrumenter | |
Vokal, Slide, guitar ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Charley Patton (født ca. 1885, død 28. april 1934) er blevet betegnet som grundlægger af Delta blues, men han er blot en af flere omvandrende musikere, som inspirerede hinanden inden for det relativt begrænsede område.[1] Hans første indspilninger for et pladeselskab fandt sted hos Paramount i Grafton i juni 1929 og maj 1930. Den først frigivne var Pony blues, som senere blev en klassiker for bluesentusiaster.[2] Selv om han normalt omtales som bluesmusiker, havde han på sine turneer et meget bredt repetoire, som gav ham ry for at være entertainer.[3]
Biografi
Patton blev født i en lille by i Mississippi-deltaet. Flere årstal er nævnt for hans fødsel, både 1881, 1885, 1887 og 1891 fremgår således af forskellige kilder.[4] Pattons biologiske forældre er der heller ikke sikkerhed om. Officielt var Bill og Annie Patton hans forældre, men han blev anset for at være søn af en tidligere slave Henderson Chatmon, som også havde andre børn, der blev udøvende bluesmusikere. Hans lyse hud har givet anledning til spekulationer om, hvorvidt han var en blanding af hvid, sort og Cherokee. [5] I "Down the Dirt Road Blues", synger Patton om det reservat for Cherokeer, som blev en del af Oklahoma i 1907, hvilket har bidraget til teorierne om hans oprindelse.
I 1897 flyttede hans familie 160 km nordpå til en bomuldsplantage nær Ruleville Mississippi.[6] Det var her, at Patton udviklede sin musikalske stil, som var påvirket af Henry Sloan, som havde en ny, usædvanlig spillestil, som senere er blevet betegnet som en tidlig form for blues.[7] I dette område blev han en slags mentor for en række yngre musikere, såsom Tommy Johnson, Fiddlin' Joe Martin, Robert Johnson og Howlin' Wolf, der også var omvandrende musikere i deltaet.[8] Han blev i løbet af 1920'erne kendt udenfor Deltaet, blandt andet med årlige koncerter i Chicago, hvilket resulterede i, at han opnåede en pladekontrakt i 1928.[2]
Litteratur
- Mørup, Bjarne (2008):Blues, Systime, Aarhus C ISBN 978-87-616-1333-2
- Palmer, Robert (1981). Deep Blues. New York City: Penguin Books. ISBN 0-14006-223-8.
Noter
- ^ Mørup (2008), s. 52
- ^ a b Mørup (2008), s. 54
- ^ Mørup (2008), s. 53
- ^ Charley Patton Birthplace, Mississippi Blues Foundation.
- ^ [1] Arkiveret 14. juli 2007 hos Wayback Machine
- ^ Palmer 1981, s. 50.
- ^ Palmer 1981, s. 51–52.
- ^ Palmer 1981, s. 59, 61.
Referencer
![]() | Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
The only extant photograph of American bluesman Charley Patton, circa 1929. Patton sits at a chair with a Stella guitar. The portrait was likely taken in Grafton, Wisconsin—the headquarters of Paramount Records—at either a photography studio or recording studio. An image of Patton's face (cropped from this photo) had been discovered in the early 1960s, but the full portrait was not uncovered until 2002 when John Tefteller found it while searching for blues records and ephemera on a trip to Grafton and Port Washington.
- Source: Tefteller, John (2003). "Gold in Grafton! Long lost Paramount photos, artwork, 78s surface after 70 years!" 78 Quarterly. No. 12. pp. 12–39. Archived from the original on October 17, 2015.
The song "Screamin' and Hollerin' the Blues"