Charles Taylor
| Charles Taylor | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Kæle/øgenavn | Papay  |
| Født | 28. januar 1948 (75 år) Arthington, Liberia |
| Nationalitet |  Liberiansk |
| Politisk parti | National Patriotic Party |
| Ægtefælle | Jewel Howard-Taylor (1997-2006) |
| Barn | Charles McArther Emmanuel |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Bentley University, The Newman School |
| Tilknyttet | Folkets frelseråd (til 1983) |
| Beskæftigelse | Krigsherre, politiker |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ordenen af Liberias pionerer, Ordenen af Afrikas stjerne, Den afrikanske frigøringsorden |
| Fængslet i | HM Prison Frankland |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Charles Ghankay Taylor (født 28. januar 1948) er en liberiansk politiker og tidligere præsident i perioden fra 1997 til 2003. Han havde som krigsherre en afgørende indflydelse på den liberianske borgerkrig i starten af 1990'erne og blev sidenhen valgt til præsident, men hans regeringstid var plaget af konflikter og han blev til sidst tvunget i eksil grundet en ny borgerkrig. Taylor fik eksil i Nigeria for derfra at kunne undgå voldeligheder og promovere fred i Liberia.
Charles Tayler blev født i Arthington, nær Monrovia. Han var nummer 3 ud af en flok på 15 børn. Faderen Nelson Taylor var Americo-Liberiansk og moderen Zoe, var fra Gola-stammen. I 1972 kom Charles Taylor til Massachusetts, USA, hvor han studerede økonomi. I 1980 returnerede han til Liberia, hvor han blev ansvarlig for regeringens indkøb. Efter en anklage flygter han til USA i 1983. I 1984 arresteres Charles Taylor i USA på foranledning af præsident Doe. Det lykkedes Charles Taylor at undslippe fra fængslet. I slutningen af 1980'erne dukker han op i Vestafrika, hvor han er gode venner med Libyens leder Muammar al-Gaddafi og Blaise Compaoré, præsident i Burkina Faso. I 1989 invaderer Charles Taylor i spidsen for "National Patriotic Front of Liberia (NPFL)" Liberia fra Elfenbenskysten, med støtte fra andre krigsherrer, samt soldater fra Burkino Faso. Det var starten på en borgerkrig som kostede over 200.000 mennesker livet. Krigen sluttede i 1997 hvor Charles Taylor blev valgt som Liberias præsident. Charles Taylor finansierede borgerkrigen med diamanter. Han sluttede alliance med Foday Sankoh som startede en lignende borgerkrig i Sierra Leone. Foday Sankoh leverede diamanter fra erobrede områder i Sierra Leone til gengæld for våben. Foday Sankoh der var leder for oprørsgruppen "Rovolutionary United Front (RUF), blev kendt for brugen af børnesoldater og for at hugge hænder og fødder af civile. Det er blandt andet for denne forbindelse til borgerkrigen i Sierra Leone at Charles Taylor blev anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Efter det valget af Ellen Johnson-Sirleaf som ny præsident i Liberia begærede hun formelt Taylor udleveret fra Nigeria. Han var dog forinden forsvundet, men han blev senere pågrebet af FN styrker og udleveret til krigsforbryderdomstolen i Haag,[1] der i april 2012 kendte Taylor skyldig i alle 11 anklagepunkter, herunder terror, mord og voldtægt, og idømt 50 års fængsel.[2]
Referencer
- ^ Cendrowicz, Leo (14. juli 2009). "'Lies and Rumors': Liberia's Charles Taylor on the Stand". Time. Arkiveret fra originalen 26. august 2013. Hentet 14. juli 2009.
- ^ "Charles Taylor sentenced to 50 years for war crimes". CNN. 31. maj 2012. Hentet 9. juni 2012.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Spire 
Autoritetsdata
Medier brugt på denne side
Liberian President Charles Taylor