Charles Harrelson

Charles Harrelson

Charles Harrelson - Oct 1960.webp

Personlig information
FødtCharles Voyde Harrelson Rediger på Wikidata
USA 23. juli 1938
Huntsville, Texas, USA Rediger på Wikidata
Død15. marts 2007 (68 år)
ADX Florence, Colorado, USA Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
Ægtefælle
  • Nancy Hillman Harrelson
  • Diane Lou Oswald (g. 1959; sk. 1964)
  • Jo Ann Harrelson
  • Gina Adelle Foster
Børn

med Diane Lou

Uddannelse og virke
Uddannelses­stedLovelady High School Rediger på Wikidata
BeskæftigelseLejemorder Rediger på Wikidata
Fængslet iADX Florence Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Charles Voyde Harrelson (23. juli 1938 - 15. marts 2007)[1] var en amerikansk lejemorder og del af organiseret kriminalitet, der blev dømt for at have myrdet forbundsdommer John H. Wood Jr., som var den første føderale dommer til at blive dræbt i det 20. århundrede. Charles Harrelson var far til skuespillerne Brett og Woody Harrelson foruden Jordan Harrelson.[2]

Privatliv

Charles Harrelson blev født den 23. juli 1938 i Lovelady, Texas,[3] søn af Alma Lee Sparks (1907–2002) og Voyde Harrelson (1901–1976).

Harrelson var gift fire gange - først med Nancy Hillman Harrelson, så Diane Lou Oswald, Jo Ann Harrelson og til sidst Gina Adelle Foster. Harrelson arbejdede som encyklopædi-sælger i Californien og som professionel gambler. I 1960 blev han dømt for væbnet røveri. Harrelson indrømmede, at han havde været involveret i snesevis af mord fra begyndelsen af 1960'erne.[4]

Harrelson fik tre børn med Diane Lou Oswald, herunder sønnen Woody Harrelson, der blev født på Harrelsons 23 års fødselsdag. Ifølge Woody Harrelson forsvandt Harrelson fra familiens hjem i 1968 og efterlod konen Diane til at opdrage deres tre børn. Woody Harrelson mistede kontakten til sin far frem til 1981, hvor nyhederne kunne bringe nyheden om Harrelsons arrestation for mordet på dommer Wood. Under et interview i november 1988 afslørede Woody Harrelson, at han regelmæssigt besøgte sin far i fængslet, selvom han dog havde blandede følelser for ham og sagde:

Min far er en af de mest velformulerede, mest belæste, mest charmerende mennesker, jeg nogensinde har kendt. Alligevel afvejer jeg lige nu, om han fortjener min loyalitet eller mit venskab. Jeg ser på ham som en, der kunne være en ven mere end en, der kunne være en far.[5]

Mordet på Alan Harry Berg

Forsvaret af Percy Foreman, blev Harrelson sigtet for mordet på Alan Harry Berg [6] (som relation har til radio-DJ'en Alan Berg fra Denver, som senere blev myrdet af hvide supremacister). [7] [8] Den 22. september 1970 blev han frikendt af en jury i Angleton, Texas. [9] Mordet er beskrevet i memoiren Run Brother Run af offerets bror, David Berg. [10]

Mordet på Sam Degelia

Harrelson blev dømt for lejemordet på Sam Degelia Jr., bosat i Hearne, Texas i 1968. Harrelson blev betalt $2.000 (svarende til $15.000 i 2020) for mordet på Degelia, en kornhandler og far til fire, der blev dræbt i McAllen, Texas. [11] I hans første retssag kørte juryen fast, [11] og selvom Pete Scamardo også var sigtet i sagen, blev Harrelson fundet medskyldig til mordet, [12] og idømt syv års fængsel. [13] [14] Harrelsons retssag blev genoptaget i 1973, hvor han blev idømt 15 års fængsel. [15] I 1978, efter at have afsonet fem år, blev han prøveløsladt for god opførsel. [15]

Mordet på dommer John H. Wood Jr.

Kort efter sin prøveløsladelse i 1978, blev Harrelson og hans daværende kone, Jo Ann, impliceret i endnu et mord. Den 29. maj 1979 blev den amerikanske forbundsdommer John H. Wood Jr. skudt og dræbt på parkeringspladsen uden for hans hus i San Antonio, Texas. [16] Harrelson blev dømt for at have dræbt Wood mod betaling af narkohandleren Jamiel Chagra fra El Paso, Texas. Chagra skulle oprindeligt have mødt dommer Wood - kaldet "Maximum John" på grund af hans ry for at afgive lange straffe for narkotikaforseelser - i retssalen på morddagen, men retssagen var blevet forsinket. [17]

Harrelson blev anholdt, efter der var blevet ringet til politiet, fordi han gik og skød tilfældigt mod hallucinerede FBI-agenter han så i en narkotikarus. Ved hjælp af et anonymt tip og en båndoptagelse af en samtale fra et besøg hvor Joe Chagra besøger sin bror, Jamiel Chagra, i fængslet, blev Harrelson anklaget for dommer Woods drab. Harrelson hævdede under retssagen, at han ikke dræbte dommer Wood, men tog kun æren for det, så han kunne kræve en stor betaling fra Chagra.

Harrelson blev idømt to livsvarige fængslinger, der hovedsageligt var baseret på Chagars samtale med sin bror fra fængslet. Både Harrelson og Joe Chagra var impliceret i attentatet, og Chagra modtog en ti-årig dom som led i en appel om at vidne for anklagemyndigheden, men ikke mod sin bror. På grund af mangel fra Joes vidnesbyrd blev Jamiel Chagra frikendt for drabet. Jamiel blev forsvaret af kommende borgmester i Las Vegas, Oscar Goodman, som dengang var offentlig forsvarer. I en appelforhandling indrømmede Jamiel sin rolle i mordet på dommer Wood og i drabsforsøget på en amerikansk advokat. Harrelsons kone, Jo Ann, blev dømt til på hinanden følgende fængslinger på i alt 25 år på grund af flere domme for sammensværgelse og mened i forbindelse med attentatet. [18]

I 2003 tilbagetrak Chagra sine tidligere udtalelser og sagde, at en anden end Harrelson havde skudt dommer Wood.[4] Harrelsons søn, Woody, forsøgte derefter at få sin fars skyldighedserklæring omstødt for at få en ny retssag, dog uden held. [19] Chagra døde i juli 2008 af kræft. [20]

Beskyldninger om involvering i mordet på John F. Kennedy

I september 1980 overgav Harrelson sig til politiet efter en seks timers duel, hvor han angiveligt var høj på kokain.[21] Under duellen truede han med selvmord og sagde, at han havde dræbt både dommer Wood og præsident John F. Kennedy.[22][23] I et tv-interview efter anholdelsen sagde Harrelson: ”Samtidig med at jeg sagde, at jeg havde dræbt dommeren, sagde jeg også, at jeg havde dræbt Kennedy, hvilket måske kunne give dig et praj om min sindsstilstand." Han sagde, at de udsagn, der blev sagt under duellen, var "et forsøg på at forlænge mit liv." [24]

Joseph Chagra vidnede senere under Harrelsons retssag, og hævdede, at Harrelson havde skudt Kennedy og tegnede kort for at vise, hvor han havde gemt sig under attentatet. Chagra sagde, at han ikke troede på Harrelsons påstand, og AP rapporterede, at FBI "tilsyneladende diskonterede enhver involvering fra Harrelson i Kennedy-attentatet." [25] Ifølge Jim Marrs' bog Crossfire fra 1989, menes Harrelson at være den yngste og højeste af de "Three Tramps", som er en gruppe af tre mænd som umiddelbart efter mordet på præsidenten, blev eskorteret bort af politiet og som mange konspirationsteoretikere mener var involveret i mordet. [21] Marrs udtalte, at Harrelson var involveret "med andre kriminelle forbundet til efterretningsagenturer og militæret" og hentydede, at han var forbundet med Jack Ruby gennem Russell Douglas Matthews, en tredjepart med forbindelser til organiseret kriminalitet, som var kendt af både Harrelson og Ruby. [23] Lois Gibson, en kendt retsmedicinsk kunstner, sammenlignede fotografier af Harrelson med fotografierne af den yngste af de tre "Tramps". [26] [27]

Flugtforsøg

ADX Firenze, hvor Harrelson blev overført efter sit flugtforsøg

Den 4. juli 1995 forsøgte Harrelson og to andre indsatte, Gary Settle og Michael Rivers, at flygte fra Atlanta Federal Penitentiary ved hjælp af et hjemmelavet reb. Et advarselsskud blev affyret mod dem fra fængslets tårn, og trioen overgav sig. [28] Harrelson blev efterfølgende overført til Supermax fængslet ADX Florence i Colorado. I et brev til en ven skrev Harrelson, at han nød sit liv inde i den strenge sikkerhedsfacilitet og skrev, at "der faktisk ikke er nok timer i døgnet til mine behov . . . Stilheden er vidunderlig. " [29]

Død

Den 15. marts 2007 blev Harrelson fundet død i sin celle, da han, i en alder af 68 år, døde af et hjerteanfald. [2] [30]

Medier

En podcast med 10 afsnit med titlen Son of a Hitman [31] blev udgivet den 5. maj 2020 af Spotify Studios i partnerskab med Tradecraft Media og i forbindelse med High Five Content. Det er produceret og hostet af journalisten Jason Cavanagh og undersøger legitimiteten af de tre mordanklager, Charles Harrelson blev forsøgt for, samt muligheden for, at han kan have været involveret i mordet på præsident John F. Kennedy. [32]

Referencer

  1. ^ Robbins, Maro; Guillermo Contreras (21. marts 2007). "Judge Wood's assassin dies of heart attack". San Antonio Express-News. Arkiveret fra originalen 26. marts 2007. Hentet 21. marts 2007.
  2. ^ a b "Woody Harrelson's Father Dies in Prison". CBC News. 21. marts 2007. Hentet 16. juli 2008."Woody Harrelson's Father Dies in Prison". CBC News. March 21, 2007. Retrieved July 16, 2008.
  3. ^ "Woody Harrelson's assassin father dies in prison". Houston Chronicle. Hentet 2017-02-26.
  4. ^ a b Harlow, John (8. april 2007). "Secrets of Woody's hitman father". The Times. London. Arkiveret fra originalen den 24. juli 2008. Hentet 22. juli 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)Harlow, John (April 8, 2007). . The Times. London. Archived from the original on July 24, 2008. Retrieved July 22, 2010.
  5. ^ Hutchings, David (14. november 1988). "Woody Harrelson, Cheers' Cheery Bartender, Feels a Bit Mixed About Fame and a Strange Family Twist". People. Arkiveret fra originalen 10. januar 2011. Hentet 22. juli 2010.
  6. ^ "Alan Harry Berg (1936-1968) - Find A Grave". www.findagrave.com.
  7. ^ Kelly, Christopher (8. juni 2013). "The Ghost of Alan Berg". Texas Monthly. Hentet 16. august 2014.
  8. ^ Gray, Lisa (5. juli 2013). "Lawyer recounts brother's murder in memoir". Houston Chronicle. Houston. Hentet 12. december 2014.
  9. ^ "Harrelson Takes Stand". The Victoria Advocate. Victoria, Texas. AP. 20. november 1982. s. 8A. Hentet 16. august 2014.
  10. ^ Kelley, Christopher (8. juni 2013). "Decades Later, Revisiting a Death in the Family". The New York Times. Hentet 19. august 2017.
  11. ^ a b "Woody Harrelson's father famous in the Valley before achieving national notoriety". The Monitor (Texas). 27. marts 2007. Arkiveret fra originalen 22. april 2017. Hentet 23. maj 2014.
  12. ^ "Scamardo Given Probated Term". The Abilene Reporter-News. Page 8-A. April 1, 1970.
  13. ^ "Judge declares mistrial in Edinburg murder case". Brownwood Bulletin. Page 8-B. December 16, 1971.
  14. ^ "Harrelson trial will open Monday". The Port Arthur News. Page 14. July 26, 1970.
  15. ^ a b "Woody Harrelson: my father, the contract killer". The Guardian. 17. februar 2012. Hentet 23. maj 2014.
  16. ^ "Charles Harrelson Trial: 1982-83". Hentet 22. juli 2010.
  17. ^ "Texas Sniper". Time. 25. oktober 1982. Arkiveret fra originalen 30. marts 2008. Hentet 22. juli 2010.
  18. ^ United States of America, Plaintiff-Appellee, v. Jo Ann Harrelson, Defendant-Appellant. 754 F.2d 1182, No. 83-1204. United States Court of Appeals, Fifth Circuit, February 15, 1985
  19. ^ Carr, David (2007-11-25). "Loves the Beach, the Planet and Movies". The New York Times. Hentet 25. november 2007.
  20. ^ James C. McKinley Jr., "Jamiel A. Chagra, 63, Drug Kingpin, Dies", The New York Times, July 29, 2008
  21. ^ a b Marrs, Jim (1989). Crossfire: The Plot that Killed Kennedy. New York: Carroll & Graf Publishers, Inc. s. 333. ISBN 978-0-88184-648-5.Marrs, Jim (1989). Crossfire: The Plot that Killed Kennedy. New York: Carroll & Graf Publishers, Inc. p. 333. ISBN 978-0-88184-648-5.
  22. ^ Cartwright, Gary (september 1982). Curtis, Gregory (red.). "The Man Who Killed Judge Wood". Texas Monthly. Austin, Texas: Texas Monthly, Inc. 10 (9): 250. ISSN 0148-7736. Hentet 2. april 2012.
  23. ^ a b Marrs 1989, s. 335.
  24. ^ Cochran, Mike (7. november 1983). "Warren Commission Critics Push Cover-Up Theory". The Press-Courier. Oxnard, California. s. 16. Hentet 19. maj 2013.
  25. ^ Jorden, Jay (22. november 1982). "Kennedy controversy still goes on". The Free Lance-Star. Fredericksburg, Virginia. AP. s. 7. Hentet 2. april 2012.
  26. ^ "Forensic Art". Arkiveret fra originalen 2015-11-24. Hentet 2015-11-24.
  27. ^ Bottom Line: How Crazy Is It?; by Newsweek Staff; 1;2/23/91
  28. ^ "Guard Foils Escape Attempt by Woody Harrelson's Dad". Deseret News. 6. juli 1995. Hentet 18. april 2011.
  29. ^ McPhee, Mike (24. marts 2007). "Harrelson wrote of life at Supermax". Denver Post. Hentet 22. juli 2010.
  30. ^ "Woody Harrelson's dad dies in prison". Associated Press. 2007-03-21. Arkiveret fra originalen 24. marts 2007. Hentet 21. marts 2007.
  31. ^ "Son of a Hitman Podcast". Spotify.com. Spotify Studios. Hentet 6. maj 2020.
  32. ^ Tron, Gina (May 6, 2020). "New Podcast 'Son Of A Hitman' Investigates Woody Harrelson's Hitman Dad, Including His JFK Assassination Claim". Oxygen. Retrieved May 6, 2020.
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side