Charles Gleyre

Charles Gleyre

Gleyre - Self portrait.jpg

Personlig information
FødtMarc Gabriel Charles Gleyre Rediger på Wikidata
2. maj 1806 Rediger på Wikidata
Chevilly Rediger på Wikidata
Død5. maj 1874 (68 år) Rediger på Wikidata
Paris Rediger på Wikidata
DødsårsagAneurisme Rediger på Wikidata
GravstedCimetière du Montparnasse, cimetière de La Sallaz, cimetière de Chevilly Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afLouis Hersent Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverÉcole nationale supérieure des Beaux-Arts Rediger på Wikidata
ArbejdsstedParis Rediger på Wikidata
EleverAlfred Sisley, Charles Joseph Beauverie, Carl Happel, James McNeill Whistler, Frédéric Bazille med flere Rediger på Wikidata
Kendte værkerLes Illusions perdues Rediger på Wikidata
GenreHistoriemaleri Rediger på Wikidata
BevægelseOrientalsk maleri Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marc Gabriel Charles Gleyre (født 2. maj 1806, død 5. maj 1874) var ein schweizisk kunstmaler. Han underviste en række yngre kunstnere, som fik en markant karriere. blandt dem var Claude Monet, Auguste Renoir, Alfred Sisley og James McNeill Whistler.

Liv og gerning

Egyptisk tempel, 1840
Le Depart des apotres allant precher l'Evangile, 1845
Cléonis Et Cydippe, 1843
La Danse des bacchantes, 1849
Forstudier til La Danse des bacchantes.
Sapfo går til sengs, 1867

Gleyre stammede fra Chevilly i kantonen Vaud. Hans forældre døde, da han var otte eller ni år gammel. Han blev opdraget af en onkel i Lyon i Frankrig, som sendte han til en erhvervsskole der i byen.

I slutningen af teenageårene rejste Gleyre til Paris, hvor han var i fire år og studerede kunst. Fra 1828 var han fire år i Italien i en tilstand af meditativ inaktivitet. Der blev han kendt med Horace Vernet og Louis-Leopold Robert. De næste seks år deltog han som tegner og illustratør på en rejse til blandt andet Malta, Hellas, Egypten, Nubien og Syrien. I Libanon blev han alvorligt syg af feber. Senere vendte han tilbage til Lyon med svækkaet helbred.

Efter, at han havde afbradt turen til Orienten, kom Gleyre tilbage til Paris i 1838. Han etablerede et lille atelier, og begyndte efterhånden at virkeliggøre de ideer, som langsomt havde formet sig i hans hoved. Gleyre mødte sit publikum, da han i 1840 i udstillede maleriet Johannes si åbenbaringen på øen Patmos. Maleriet var en succes, og praktisk talt åbnede hans kunstneriske livsvej. I 1843 kom hans anden succes, maleriet Le Soir ('Aften'). Motivet er fra Nilen, og viser en poet, som fra flodbredden "ser" sine ungdomsdrømme drage bort i form af en båd. Billedet blev senere kaldt for Tabte illussioner.

Gleyre trak sig mere eller mindre tilbage, og udstillede sjældent sine værker, sidste gang var i 1849. Han fortsatte med at male religiøse, historiske og mytologiske billeder. I de mytolgiske billeder forbandt han romantisk stemning med et strengt, antikt formsprog. Gleyres værker er ellers prægede af en poetisk idealitet. I det hele var han en idealist, som ikke tog sig betalt for at undervise nye unge kunstnere.

Han døde brat i 1874 i Paris.

Værkliste

  • Trois Fellahs, 1835 (Musée cantonal des Beaux-Arts de Lausanne)
  • Autoportrait, 1841 (Musée châteaux de Versailles)
  • Le Soir eller Les Illusions perdues, 1843 (musée d'Orsay)
  • La Séparation des apôtres, 1845 (Musée Girodet) Montargis
  • Femme assise, de dos, levant la tête vers la gauche, dessin (Louvre)
  • La Danse des bacchantes, 1849 (Musée cantonal des Beaux-Arts, Lausanne)
  • Les Romains passant sous le joug, 1858 (Musée cantonal des Beaux-Arts, Lausanne)
  • Le Déluge, 1856 (Musée cantonal des Beaux-Arts, Lausanne)
  • Hercule & Omphale, 1862 (Musée d'art et d'histoire, Neuchâtel)
  • Sappho, 1867 (Musée cantonal des Beaux-Arts, Lausanne)
  • Esquisse pour le Matin (le Paradis terrestre), 1869-74 (Musée cantonal des Beaux-Arts, Lausanne)
  • Le Retour de l'Enfant prodigue, 1873, (Musée cantonal des Beaux-Arts, Lausanne)
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Gleyre Charles Tanz der Bacchantinnen.jpg
Dance of the Bacchantes (Study)
label QS:Len,"Dance of the Bacchantes (Study)"
label QS:Lde,"Tanz der Bacchantinnen"
Le Depart des apotres allant precher lEvangile.jpg
The Departure of the Apostles to Preach the Gospel
label QS:Len,"The Departure of the Apostles to Preach the Gospel"
label QS:Lfr,"Départ des apotres allant prêcher l'Évangile"
Charles Gleyre La Danse des bacchantes.jpg
The Dance of the Bacchantes, the last painting by Gleyre exhibited publicly in Paris (at the Salon of 1849), came as a surprise to enthusiasts of bacchanals, which had been a traditional subject since the days of Titian and Poussin. Bacchus, Silenus and the satyrs are all absent, and the painting is therefore neither mythological nor fabulous, but rather historical and religious. Gleyre paints a mysterious, wild and exclusively female ritual, captured in very precise draughtsmanship and a smooth technique producing what one critic calls the strange effect of a “choreography, which is both noble and unbridled, frenzied and rhythmic”.

Following in the footsteps of A l'instar de Pentheus, The Dance reveals a new, popularised reading of the roots of ancient Greek civilisation and its forms of worship in the 1830s. Contrary to the solar, masculine and Apollonian vision which had been extolled by Winckelmann since the mid-18th century, Gleyre depicts the primitive, eastern and Dionysian Greece, posited in the works of the philologist and historian Friedrich Creuzer.

Subjects drawn from Antiquity provided the painter with the opportunity for a personal and unusual meditation on the origins of the arts, omitting any reference to either Apollo or Orpheus. In The Dance invented by the Bacchantes, the music played to animals in Minerva, the art of spinning taught to an absurd Hercules by the beautiful Omphale, and the love poetry composed by Sappho - the secret of the arts seems to be the preserve of women, acquired through a mysterious and intuitive affinity with the divine powers of creation.