Charles Baudelaire

Charles Baudelaire
Charles Baudelaire
	1863
Personlig information
Født	Charles-Pierre Baudelaire ; 9. april 1821 ; Paris, Frankrig
Død	31. august 1867 (46 år) ; Paris, Frankrig
Dødsårsag	Syfilis
Gravsted	Cimetière du Montparnasse
Bopæl	rue d'Amsterdam
Far	Joseph-François Baudelaire
Mor	Caroline Archimbaut-Dufays Baudelaire Aupick
Ægtefælle	Blev aldrig gift
Partner	Jeanne Duval
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	lycée Louis-le-Grand,; lycée Saint-Louis
Beskæftigelse	Essayist, journalist, oversætter, skribent, kunstkritiker, litteraturkritiker, forfatter, digter, kritiker
Fagområde	Poesi
Kendte værker	Réflexions sur quelques-uns de mes contemporains, Les Fleurs du mal, Les Paradis artificiels, Le Spleen de Paris, Le Peintre de la vie moderne med flere
Genre	Elegi, Dekadentbevægelsen
Bevægelse	Symbolisme
Påvirket af	Edgar Allan Poe, Théophile Gautier, Emanuel Swedenborg, Joseph de Maistre, Thomas de Quincey med flere
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Concours général
Signatur
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Charles-Pierre Baudelaire (født 9. april 1821, død 31. august 1867) var en fransk digter, oversætter og kunstkritiker. Født i Paris som eneste søn af François Baudelaire og Caroline Defayis. Baudelaire er den franske digter, der har haft størst indflydelse på fransk poesi fra slutningen af det 19. århundrede til i dag – ja, måske endda vesterlandsk lyrik som sådan. Dette skyldes digtsamlingen Les Fleurs du mal (1857), der ligesom Gustave Flauberts roman Madame Bovary blev beskyldt for usædelighed. Baudelaire blev anklaget for blasfemi og usædelighed af Ernest Pinard. Han blev frifundet for blasfemi, men dømt for usædelighed.

Baudelaire er den digter, der tegner modernitet; begrebet er hans. Hos ham er det et træk hos kunstneren, at han kan beskrive forfaldet og derigennem se en form for skønhed. Alle forfattere i den modernistiske retning har måttet forholde sig til Baudelaire.

Hovedværker

Salon de 1845 (1845)
Salon de 1846 (1846)
La Fanfarlo (1847)
Du vin et du haschisch (1851)
Fusées (1851)
Edgar Allan Poe, sa vie et ses œuvres (1852)
Exposition universelle (1855)
Les Fleurs du mal (1857/1861)
Le Poème du haschich (1858)
Salon de 1859 (1859)
Les Paradis artificiels (1860)
Réflexions sur quelques-uns de mes contemporains (1861)
Richard Wagner et Tannhäuser à Paris (1861)
Spleen de Paris (1862)
Le Peintre de la vie moderne (1863)
L'œuvre et la vie d'Eugène Delacroix (1863)
Mon cœur mis à nu (1864)

Oversættelser til dansk

Parisisk Spleen: Smaa Digte i Prosa. V. Pio, 1918.
Syndens Blomster. Oversat af Sigurd Swane. Nyt Nordisk Forlag, 1921.
Helvedsblomsterne. Oversat af Peter Poulsen. Nansensgade Antikvariat, 1997. ISBN 978-87-88211-40-5.
Det moderne livs maler. Oversat af Vibeke Theisen. Klim, 2001. ISBN 87-7724-997-6.
Det kunstige paradis. Oversat af Luna Tirée de la Brume. Det Poetiske Bureaus Forlag, 2013. ISBN 978-87-92280-56-5.
Baudelaire i udvalg. Oversat af Luna Tirée de la Brume. Det Poetiske Bureaus Forlag, 2014. ISBN 978-87-92280-76-3.

Litteratur

Jens Eichler Lorenzen: Vær smuk og vær trist! Melankoli og skønhed i Charles Baudelaires værk. Syddansk Universitetsforlag, 2013. ISBN 978-87-7674-666-7.