Charles 3. af Storbritannien

"Prins Charles" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Prins Charles, se Prins Charles (flertydig).
Charles 3.
Charles 3. i juli 2023.
Konge af Storbritannien (se fuld titel)
Kroning6. maj 2023
Westminister Abbey, London
Regeredesiden 8. september 2022
(1 år og 357 dage)
ForgængerElizabeth 2.
Premierministre
Se liste
TronfølgerWilliam, Prins af Wales
Fyrste (Prins) af Wales[a]
ÆgtefælleDiana Spencer (g. 1981; sk. 1996)
Camilla Parker Bowles (g. 2005)
Børn
Fulde navnCharles Philip Arthur George Mountbatten-Windsor
HusHuset Windsor
FarPrins Philip, hertug af Edinburgh
MorElizabeth 2. af Storbritannien
Født14. november 1948 (75 år)
Buckingham Palace, London
ReligionAnglikansk
  • v
  • d
  • r
Storbritannien

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Storbritannien

Andre lande • Politik
  • vis
  • diskussion
  • rediger
Ridder af Elefantordenen

1974

Kong Charles 3. af Storbritannien (Charles Philip Arthur George; født 14. november 1948 på Buckingham Palace i London, dansk navn Karl 3.) er konge og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 14 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica.[1] Han er mest engageret i Storbritannien, hvor han normalt opholder sig, og hvor hans forfædre har regeret i mere end 1.000 år.

Han blev født som ældste søn af Elizabeth 2. og Prins Philip og var derfor kronprins og tronfølger til den britiske trone, indtil han ved sin moders død den 8. september 2022 tiltrådte som konge.[1] Han var kronprins samt hertug af Cornwall og hertug af Rothesay fra 1952 til 2022, og han var, da han blev konge, den ældste og længst siddende kronprins i Storbritanniens historie.[2] Han var tillige den længst siddende Prince of Wales, og han besad denne titel fra juli 1958.[3] Han blev også hertug af Edinburgh ved sin fader prins Philips død den 9. april 2021.[4]

Biografi

Opvækst

Prins Charles med sine forældre og bedsteforældre ved sin dåb i 1948.

Prins Charles blev født klokken 21.14 den 14. november 1948(1948-11-14) på Buckingham Palace i London.[5] Han var det første barn af det daværende britiske tronfølgerpar, Prinsesse Elizabeth, Hertuginde af Edinburgh og Prins Philip, Hertug af Edinburgh, og det første barnebarn af det daværende britiske kongepar, Kong Georg 6. og Dronning Elizabeth.[6] Han blev døbt den 15. december på Buckingham Palace af ærkebiskoppen af Canterbury.[7] Den 6. februar 1952 døde hans morfar Kong Georg 6., og hans mor blev dronning, mens Charles blev tronfølger i en alder af tre år. Han deltog som 4-årig i sin mors kroning i Westminster Abbey den 2. juni 1953.[8]

Opvækst og uddannelse

Charles med sine forældre og søster i oktober 1957.

Som det var sædvane for overklassens børn på det tidspunkt blev den tidligste undervisning for ham og hans yngre søskende, Anne, Andrew og Edward, varetaget på Buckingham Palace af en guvernante. Til gengæld modtog han som den første britiske tronfølger ikke hjemmeundervisning, men startede i 1956 sin skolegang på Hill House School i London.[9] Han blev senere uddannet på kostskolerne Cheam i Hampshire fra 1958 og Gordonstoun i Skotland fra 1962 til 1967, begge skoler som hans far også havde gået på som barn. Undervejs tilbragte Charles i 1966 et år på Geelong Grammar School i delstaten Victoria i Australien.

Charles brød igen med den kongelige tradition, da han startede på universitetet lige efter afslutningen på skolen, i stedet for at gå ind i militæret. I 1967 startede han derfor på University of Cambridge. I løbet af sit andet år tilbragte Charles et semester på University College of Wales i Aberystwyth, hvor han studerede walisisk historie og sprog.[10] Efter at været blevet bachelor fra University of Cambridge tjente Charles i Royal Air Force og Royal Navy fra 1971 til 1976.

Prince of Wales

Som Prince of Wales har Charles varetaget officielle pligter på vegne af dronningen. Charles har grundlagt The Prince's Trust i 1976, sponsorerer The Prince's Charities og er protektor, præsident og medlem af over 400 andre velgørenheds organisation og lignende. Han er miljøaktivist, og har øget bevidstheden om økologisk landbrug og klimaforandringer, der har givet ham flere priser og anerkendelse fra miljøorganisation.[11][12][13][14] Hans støtte til alternativ medicin, inklusive homøopati, er blevet kritiseret af det medicinske samfund,[15][16] og hans synspunkter på arkitekturs rolle i samfundet, og bevarelsen af historiske bygninger har fået stor opmærksomhed fra britiske arkitekter og designkritikere.[17][18][19] Siden 1993 har Charles arbejdet på skabelsen af Poundbury, en eksperimentel planlagt by baseret på hans præferencer. Han er også forfatter og medforfatter til en række bøger.

Regeringstid

Uddybende Uddybende artikel: Kroning af Charles III og Camilla

Den 8. september 2022 døde Dronning Elizabeth 2. 96 år gammel på Balmoral Castle i Skotland. Ved sin mors død blev Charles, 73 år gammel, konge af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og de 14 andre Commonwealth-riger.[1] Han var, da han blev konge, den længst siddende tronfølger i Storbritanniens historie.[2]

Kroningen af Charles III og Camilla fandt sted den 6. maj 2023 i Westminster Abbey.[20]

Titler, prædikater, ordener og dekorationer

A logo with "CR III" and a crown (coloured)
Royal cypher of Charles III, surmounted by the Tudor Crown[21]
A logo with "CR III" and a crown
Stylised version of the Scottish royal cypher of Charles III, surmounted by the Crown of Scotland[21]

Titler og prædikater

  • 14. november 1948 – 6. februar 1952: Hans Kongelige Højhed Prins Charles af Edinburgh[22]
  • 6. februar 1952 – 8. september 2022: Hans Kongelige Højhed Hertugen af Cornwall
    • i Skotland : 6. februar 1952 – 8. september 2022: Hans Kongelige Højhed Hertugen af Rothesay
  • 26. juli 1958 – 8. september 2022: Hans Kongelige Højhed Prinsen af Wales
  • 8. september 2022 – nu: Hans Majestæt Kongen

Ægteskaber og børn

Han var fra 29. juli 1981 til 28. august 1996 gift med lady Diana Frances Spencer, som 31. august 1997 døde i en bilulykke i Paris. Parret fik to sønner:

Prins Charles giftede sig 9. april 2005 med Camilla Parker Bowles, som ved Charles' tronbestigelse i 2022 dermed blev dronning.

Anetavle

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
Georg 1. af Grækenland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Hessen
 
 
 
 
 
 
 
Andreas af Grækenland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Konstantin Nikolajevitj af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
Olga Konstantinovna af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Alexandra af Sachsen-Altenburg
 
 
 
 
 
 
 
Prins Philip, Hertug af Edinburgh
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Alexander af Hessen og ved Rhinen
 
 
 
 
 
 
 
Louis af Battenberg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Julia Hauke
 
 
 
 
 
 
 
Alice af Battenberg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ludwig 4. af Hessen og ved Rhinen
 
 
 
 
 
 
 
Viktoria af Hessen og ved Rhinen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Alice af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
Charles 3. af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Edward 7. af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
Georg 5. af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Alexandra af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
Georg 6. af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Franz af Teck
 
 
 
 
 
 
 
Mary af Teck
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Mary Adelaide af Cambridge
 
 
 
 
 
 
 
Elizabeth 2. af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Claude Bowes-Lyon
 
 
 
 
 
 
 
Claude Bowes-Lyon
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frances Smith
 
 
 
 
 
 
 
Elizabeth Bowes-Lyon
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Charles Cavendish-Bentinck
 
 
 
 
 
 
 
Cecilia Cavendish-Bentinck
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Carolina Burnaby
 
 
 
 
 
 

Se også

Referencer

  1. ^ a b c "Queen Elizabeth II has died, Buckingham Palace announces". BBC News. 8. september 2022. Hentet 8. september 2022.
  2. ^ a b "Prince Charles becomes longest-serving heir apparent". BBC News. 20. april 2011. Arkiveret fra originalen 18. juli 2015. Hentet 30. november 2011.
  3. ^ Bryan, Nicola. "Prince Charles is longest-serving Prince of Wales". BBC News. Arkiveret fra originalen 9. september 2017. Hentet 9. september 2017.
  4. ^ "HRH The Duke of Edinburgh". College of Arms. 9. april 2021.
  5. ^ London Gazette: no. 38455, page 1, 15. november 1948.
  6. ^ Brandreth 2007, s. 120.
  7. ^ "The Christening of Prince Charles". Royal Collection Trust (engelsk). Hentet 17. december 2021.
  8. ^ "50 facts about the Queens Coronation". www.royal.uk (engelsk). Arkiveret fra originalen 7. februar 2021. Hentet 3. januar 2019.
  9. ^ "Growing Up Royal". Time. 25. april 1988. Arkiveret fra originalen 31. marts 2005. Hentet 4. juni 2009.
  10. ^ "The Prince of Wales – Education" (engelsk). Prince of Wales. Arkiveret fra originalen 13. november 2012. Hentet 8. december 2012.
  11. ^ Rourke, Matt (28. januar 2007). "Prince Charles to receive environmental award in NYC". USA Today. Arkiveret fra originalen 25. september 2013. Hentet 19. april 2013.
  12. ^ Alderson, Andrew (14. marts 2009). "Prince Charles given 'friend of the forest' award". The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2013. Hentet 11. maj 2013.
  13. ^ Lange, Stefan (29. april 2009). "Prince Charles collects award in Germany". The Guardian. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2013. Hentet 11. maj 2013.
  14. ^ "2012 Lifetime Achievement Award Winner – HRH The Prince of Wales". greenawards.com. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2013. Hentet 7. august 2013.
  15. ^ Weissmann, Gerald (september 2006). "Homeopathy: Holmes, Hogwarts, and the Prince of Wales". The FASEB Journal. 20 (11): 1755-1758. doi:10.1096/fj.06-0901ufm. ISSN 0892-6638. PMID 16940145. S2CID 9305843.
  16. ^ Brady, Brian (21. juli 2013). "He's at it again: Prince Charles accused of lobbying Health Secretary over homeopathy". The Independent. Arkiveret fra originalen 8. december 2015. Hentet 28. november 2015.
  17. ^ "Profession reacts to Prince Charles' 10 design principles". architectsjournal.co.uk. 22. december 2014. Arkiveret fra originalen 3. december 2018. Hentet 3. december 2018.
  18. ^ Forgey, Benjamin (22. februar 1990). "Prince Charles, Architecture's Royal pain". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 29. april 2020. Hentet 3. december 2018.
  19. ^ "How the Poundbury project became a model for innovation". Financial Times. Arkiveret fra originalen 29. april 2020. Hentet 12. juli 2018.
  20. ^ "Coronation on 6 May for King Charles and Camilla, Queen Consort". BBC News. 11. oktober 2022.
  21. ^ a b "King Charles: New royal cypher revealed". BBC News (britisk engelsk). 2022-09-26. Hentet 2022-09-26.
  22. ^ "The London Gazette, Issue 38452, Page 5889". 9. november 1948.
  23. ^ Hertuginde Kate har født en dreng | Nyheder | DR

Noter

  1. ^ Den engelske titel Prince of Wales (walisisk: Tywysog Cymru; latin: Princeps Cambriae/Walliae) burde rettelig oversættes som Fyrste af Wales, men den forkerte oversættelse er med tiden blevet legio.

Litteratur

Eksterne henvisninger

Charles 3.
Sidelinje af Huset Oldenburg
Født: 14. november 1948
Titler som regent
Foregående:
Elizabeth 2.		Konge af Storbritannien
og Nordirland
siden 2022		Arving:
William
Konge af Antigua og Barbuda
siden 2022
Konge af Australien
siden 2022
Konge af Bahamas
siden 2022
Konge af Belize
siden 2022
Konge af Canada
siden 2022
Konge af Grenada
siden 2022
Konge af Jamaica
siden 2022
Konge af New Zealand
siden 2022
Konge af Papua Ny Guinea
siden 2022
Konge af Saint Kitts og Nevis
siden 2022
Konge af Saint Lucia
siden 2022
Konge af Saint Vincent og Grenadinerne
siden 2022
Konge af Salomonøerne
siden 2022
Konge af Tuvalu
siden 2022
KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Order of the Elephant (heraldry).svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Chain of the Order of the Elephant in heraldry
Flag of Thailand.svg
The national flag of Kingdom of Thailand since September 2017; there are total of 3 colours:
  • Red represents the blood spilt to protect Thailand’s independence and often more simply described as representing the nation.
  • White represents the religion of Buddhism, the predominant religion of the nation
  • Blue represents the monarchy of the nation, which is recognised as the centre of Thai hearts.
Flag of Canada (Pantone).svg
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Héraldique meuble couronne royale allemande.svg
Forfatter/Opretter: Odejea, Licens: CC BY-SA 3.0
Couronne royale en héraldique allemande
Source : Héraldique Européenne
Royal Coat of Arms of the United Kingdom (HM Government) (Tudor Crown).svg
Forfatter/Opretter: Valethske; Sodacan, Licens: CC BY-SA 4.0
Royal Coat of Arms of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland in the style used by the Government of King Charles III from 2022 to the present (as used in all places except Scotland).
“ Quarterly, First and Fourth Gules three lions passant guardant in pale Or armed and langued Azure (for England), Second quarter Or a lion rampant within a double tressure flory counter-flory Gules (for Scotland), Third quarter Azure a harp Or stringed Argent (for Ireland), the whole surrounded by the Garter; for a Crest, the imperial crown Proper; for Supporters, dexter a lion rampant guardant Or crowned as the Crest, sinister a unicorn Argent armed, crined and unguled Proper, gorged with a coronet Or composed of crosses patée and fleurs de lys a chain affixed thereto passing between the forelegs and reflexed over the back also Or; Motto 'Dieu et mon Droit’ ('God and my Right') below the shield. ”
  • PINCHES, J.H & R.V., The Royal Heraldry of England, 1974, Heraldry Today.
King Charles III (July 2023).jpg
It was an honor meeting with His Majesty this morning for a wide-ranging discussion on the global challenges facing our nations.
Badge of the House of Windsor.svg

The Badge of the House of Windsor (the ruling royal house of the United Kingdom and the other Commonwealth realms), as approved by King George VI in 1938. In the style used from 1938 to 1952 and the again from 2022.

“ Although the Sovereigns of the House of Windsor (this dynastic name was adopted by Royal Proclamation on 17th June 1917) have used various old royal badges only one or two new badges have been adopted that for Wales and the following badge for the House of Windsor, which was approved by King George VI on 28th July 1938: On a Mount Vert the Round Tower of Windsor Castle argent, masoned sable, flying thereon the Royal Standard, the whole within two branches of oak fructed or, and ensigned with the Imperial Crown. ”
(J.P. Brooke-Little, 1954, Boutell's Heraldry, Frederick Warne: London and New York, pages 216-217)
Cypher of Charles III (Scotland).svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 4.0
Cypher of Charles III (Scotland)
Flag of Tuvalu.svg
Flag of Tuvalu.

Flag of Oman.svg
Forfatter/Opretter: See File history below for details., Licens: CC0
Flag of Oman
Coat of arms of Antigua and Barbuda.svg
Coat of arms from Antigua and Barbuda, retraced to SVG
Coat of arms of Belize.svg
Coat of arms of Belize
Royal Cypher of King Charles III.svg
Forfatter/Opretter: Orange-kun, Licens: CC BY-SA 3.0
Royal Cypher of King Charles III, which reads 'C III R' for 'Carolus III Rex', which means King Charles III in Latin.
Coat of arms of Grenada.svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 4.0
Coat of arms of Grenada, adopted in the summer 1974 following independence.
“ Quarterly, a cross Or, 1 & 4: Gules, a lion passant guardant Or, 2 & 4: Vert, a crescent and a lily Or; and in nombril point a picture of the Santa Maria. For a crest a golden helmet guardant, lambrequined Gules and with a wreath Argent and Gules, seven red roses surrounded with a garland of Bougainvillea-flowers. For supporters an armadillo (Tolypeutes tricinctus – Dasypodidæ) on the dexter, supporting a stalk of maize, and a Grenada dove (Leptotila wellsi) on the sinister, supporting a banana tree. On a ribbon an motto: EVER CONSCIOUS OF GOD WE ASPIRE, BUILD AND ADVANCE AS ONE PEOPLE. As a compartment the Mount St. Catherine and the lake Grand Étang. ”
Flag of Vatican City (2023–present).svg
The Flag of Vatican City State, as per the 2023 w:en:Fundamental Law of Vatican City State, reproducing Annex A which contains the official depiction of this version. See 2023 Fundamental Law of Vatican City State, art. 23, n. 1.
This 2023 flag is very similar to the flag used in the 1929 Fundamental Law of Vatican City State, see here, p. 35. Thus, it is in the public domain.
Flag of Brunei.svg
Forfatter/Opretter: Nightstallion, Licens: CC0
Bruneis flag
Prince Charles Christening Family Portrait.jpg
Family portrait of King George VI of the United Kingdom (at left), with Queen Elizabeth (at right), their daughter, Princess Elizabeth (later Queen Elizabeth II; center) and son in law Phillip, Duke of Edinburgh (behind), after the christening ceremony of Charles (later Charles III). (photographed in his mother's arms).
Coat of arms of the Bahamas.svg
Coat of arms of the Bahamas, mantling doubled argent (white)
HRH Prince Charles 2008.jpg
Forfatter/Opretter: Rodin777, Licens: CC BY-SA 3.0
HRH Prince Charles: painted by Victor Heyfron, M.A.
Flag of Liechtenstein.svg
Flag of Liechtenstein
Elizabeth, Philip, Charles and Anne.jpg
The Queen, the Duke of Edinburgh, the Duke of Cornwall and Princess Anne
Flag of Malaysia.svg
Flag of Malaysia – Jalur Gemilang (Stripes of Glory)
Flag of Jamaica.svg
Flag of Jamaica. “The sunshine, the land is green, and the people are strong and bold” is the symbolism of the colours of the flag. GOLD represents the natural wealth and beauty of sunlight; GREEN represents hope and agricultural resources; BLACK represents the strength and creativity of the people. The original symbolism, however, was "Hardships there are, but the land is green, and the sun shineth", where BLACK represented the hardships being faced.
Flag of Papua New Guinea.svg
Flag of Papua New Guinea
Colours: Pantone 186 C for red and 116 C for yellow