Château de Cayx

Château de Cayx
Kort over kommunen; Château de Cayx ligger ved floden, over for Parnac
Tidligere navn(e)Château de Caïx
LandFrankrig Frankrig
RegionOccitanie
DepartementLot
CommuneLuzech
Første kendte ejerFamilien Miran
Nuværende ejerDronning Margrethe 2.
Oversigtskort
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Château de Cayx[1] (udtales /ʃɑ.to də 'kajs/) er et vinslot i Frankrig i landsbyen Caïx i kommunen Luzech omkring tyve kilometer fra Cahors. Slottet ejes af dronning Margrethe 2.

Historie

Château de Cayx kan spores til 1300-tallet, hvor det kontrollerede sejladsen på Lot-floden. I 1600-tallet blev slottet erhvervet af Lefranc de Pompignan-familien. Det var den, der i 1700-tallet indrettede kældrene til vinproduktion. I 1974 købte dronning Margrethe og prins Henrik slottet, det blev restaureret og vinproduktionen genoptaget.

Ved prins Henriks bisættelse i Christiansborg Slotskirke 20. februar 2018 blev der brugt muld fra vinmarkerne omkring slottet ved jordpåkastelsen.[2]

Vinen

Ifølge de franske appellationsregler skal en Cahors-vin bestå af mindst 70 procent af druen Auxerrois (også kendt som Malbec). Alt efter årgang tilsættes på Château de Cayx både Merlot og Tannat. Vinene lagres 18 måneder på barriques (vinfade).[3]

Kvaliteten af Château de Cayx-vinene har været diskuteret.[4] Cahors er et meget gammelt vindistrikt, men i 1912 ødelagde angreb af vinlus produktionen fuldstændigt. Den kom først rigtigt i gang igen i 1950'erne og måtte opbygges fra grunden, så Cahors er egentligt et ungt vindistrikt. Slottet var med i et kooperativ. Efter Prins Henriks overtagelse er der arbejdet på at forfine druerne og produktionsmetoden. Slottet investerede i begyndelsen af 1990'erne i et moderne produktionsanlæg, for at slottet selv kunne forestå vinifikationen og undgå iblanding af druer fra andre gårde. Vinene høster i dag generelt fine karakterer i vinpressen.[4][5][6]

Cahors-vinen er en kraftig vin, der ofte er rig på garvesyre og frugt. Den udvikler sig ved lagring og skal ikke drikkes ung, når vinens nuancer ikke er fuldt udviklede. Den kan iltes ved dekantering.

Referencer og noter

  1. ^ Slottet blev tidligere stavet Château de Caïx, men i 2005 ændrede kongehuset stavemåden til Château de Cayx, den oprindelige form af navnet, der angav adelsejerskab.
  2. ^ Prins Henrik blev sendt af sted med en usædvanlig ærlig tale i kirken, Politiken. Hentet 20/2-2018
  3. ^ "Vinbeskrivelse fra Chris-Wine A/S". Arkiveret fra originalen 10. november 2007. Hentet 29. januar 2008.
  4. ^ a b Prinsens sorte vine. Ekstra Bladet. Hentet 21/4-2017
  5. ^ Vinovalie. hjhansen-vin.dk. Hentet 21/4-2017
  6. ^ Vinekspert: Prins Henrik stopper på Cahors top. Politiken. Hentet 21/4-2017

Medier brugt på denne side

Royal Standard of Denmark.svg
Det danske kongeflag
Map commune FR insee code 46182.png
Forfatter/Opretter:

Map data (c) OpenStreetMap contributors, CC-BY-SA


Legend
Legend

• Shape files infrastructure: railway, highways, water: all originally by OpenStreetMap contributors. Status december 2011
• Label and Insee code commune: from Geofla (note that commune boundaries are also available under free license at geofla, but not near acceptable quality due to extreme simplification!)
• Data for exact commune* and department boundaries: derived via osm download geofabrik.de and osm2pgsql, OpenStreetMap contributors.
• Data for landuse: OSM / Corine land cover, 2006 ([1])
• Mentioned sources combined and exported for each commune using a script by Michiel1972

*note: shown commune boundaries are from OSM dump May 2012; at that time about 90% complete

, Licens: CC BY 2.0
Map commune FR insee code 46182.png