CeramicSpeed
CeramicSpeed | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Grundlagt | april 2004 |
Grundlægger | Jacob Csizmadia |
Hovedsæde | Holstebro, Danmark |
Produkter | Kuglelejer |
Eksterne henvisninger | |
www.ceramicspeed.com | |
CVR-nummer | 33037341 |
OpenCorporates | dk/33037341 |
CeramicSpeed er en dansk virksomhed, der er opfinder og specialist i fremstilling af keramiske kuglelejer til cykelsport og industrimaskiner. Disse hybridlejer kombinerer en lejeskål af stål med kugler af silicium nitrid.[1] Selskabet, der har hovedsæde i Holstebro, blev officielt grundlagt i 2004 og fik i 2010 støtte af Elforsk-midlerne til at gennemføre en test af lejerne i et samarbejde med blandt andre Grundfos.[1] Virksomheden solgte i 2017 sine produkter i 55 lande.
Fra 2018-sæsonen blev CeramicSpeed co-navnesponsor for cykelholdet Riwal Cycling Team.
Historie
Den 11. november 1998 slår danske Jacob Csizmadia verdensrekorden i 24-timers inline speed skating med 505 km. Op til rekordforsøget havde han eksperimenteret med keramiske lejer, og monteret dem i hjullejerne på sine inline rulleskøjter.[2]
I 2000 havde Csizmadia udviklet så meget på sin opfindelse, at han i efteråret fik Bjarne Riis og hans cykelhold Team Memory Card - Jack & Jones til at teste de keramiske lejer. I 2001-sæsonen benyttede Riis’ hold CSC-Tiscali for første gang de keramiske kuglelejer i et professionelt cykelløb, deriblandt Tour de France. Derefter har mange hold på UCI World Touren benyttet CeramicSpeeds produkter.[3]
Efter en hård opstart lykkedes det i april 2004 for Jacob Csizmadia endelig at grundlægge firmaet CeramicSpeed, så hans produkter kunne sætte i større produktion.[1]
I 2009 blev der opstartet produktion af kuglelejer til industrimaskiner.[4][5]
Referencer
- ^ a b c Sanne Wittrup:Passion for rulleskøjter førte til kugleleje-forretning, Ingeniøren Hentet den 29. 0ktober 2017
- ^ "Kuglernes konge". Århus Stiftstidende. 10. december 2008. Hentet 27. oktober 2017.
- ^ "CeramicSpeed teams" (engelsk). CeramicSpeed. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2017. Hentet 2. november 2017.
- ^ Abildtrup, Niels (26. oktober 2017). "Odense-baseret hold får nyt navn". Fyens Stiftstidende. Hentet 27. oktober 2017.
- ^ "De små ting tæller". cykelportalen.dk. 18. februar 2014. Hentet 27. oktober 2017.
Eksterne henvisninger
Koordinater: 56°23′10.18″N 8°37′5.89″Ø / 56.3861611°N 8.6183028°Ø