Cecilie af Grækenland

Cecilie af Grækenland
Arvestorhertuginde af Hessen
ÆgtefælleGeorg Donatus af Hessen (g. 1931)
Børn
  • Ludwig af Hessen
  • Alexander af Hessen
  • Johanna af Hessen
FarAndreas af Grækenland
MorAlice af Battenberg
Født2. juni 1911
Athen
Død16. november 1937 (26 år)
Oostende

Prinsesse Cecilie af Grækenland og Danmark (græsk: Πριγκίπισσα Καικιλία της Ελλάδας και της Δανίας), senere Arvestorhertuginde Cecilie af Hessen og ved Rhinen (tysk: Cecilie, Erbgroßherzogin von Hessen und bei Rhein) (født 2. juni 1911, død 16. november 1937) var en græsk prinsesse fra Huset Glücksborg, der var datter af Prins Andreas af Grækenland og Prinsesse Alice af Battenberg. I 1931 blev hun gift med Arvestorhertug Georg Donatus af Hessen, der havde været tronfølger i Storhertugdømmet Hessen, indtil monarkierne blev afskaffet i Tyskland i 1918. Ved hendes svigerfars død i 1937 blev hendes mand familieoverhoved for fyrstehuset Hessen. Samme år blev både hun og hendes mand medlemmer af nazistpartiet. Senere samme år omkom hun sammen med sin familie ved et flystyrt i Belgien.

Cecilie var søster til den tidligere britiske prinsgemal Prins Philip, hertug af Edinburgh og dermed svigerinde til Dronning Elizabeth 2. af Storbritannien. Hun var desuden niece til Dronning Louise af Sverige og kusine til kongerne Georg 2., Alexander 1. og Paul 1. af Grækenland og dronningemoderen Helena af Rumænien.

Livshistorie

Tidlige liv

Fødsel og familie

Prinsesse Cecilie i 1914.
Prinsesse Alice med sine fire døtre, omkr. 1914.

Prinsesse Cecilie blev født den 2. juni 1911slottet Tatoi ved foden af Parnesbjergenehalvøen Attika lidt nord for Grækenlands hovedstad Athen. Hun var den tredje datter af Prins Andreas af Grækenland og Prinsesse Alice af Battenberg. Hun var barnebarn af kong Georg 1. af Grækenland, oldebarn af kong Christian 9. af Danmark og tipoldebarn af både zar Nikolaj 1. af Rusland og dronning Victoria af Storbritannien.

Hun blev døbt i den græsk-ortodokse troTatoi den 2. juli 1911. Hendes faddere var hendes mormors fætter Kong Georg 5. af Storbritannien (der var blevet kronet samme dag, som Cecilie blev født), hendes mormors bror Storhertug Ernst Ludwig af Hessen og ved Rhinen (der var hendes fremtidige svigerfar), hendes farbror Prins Nikolaos af Grækenland og hendes farmors søster Hertuginde Vera af Württemberg.

Prinsesse Cecilie havde fire søskende: to storesøstre Prinsesse Margarita og Prinsesse Theodora, en lillesøster Prinsesse Sophie og en lillebror Prins Philippos, der senere blev britisk prinsgemal som ægtefælle til Elizabeth 2. af Storbritannien.

Opvækst og eksil

Prinsesse Cecilie i 1922.

Prinsesse Cecilie og hendes søstre voksede indledningsvis op i Grækenland, indtil Prins Andreas i 1917 under Første Verdenskrig måtte gå i eksil sammen med sin bror, Konstantin 1. af Grækenland og resten af den græske kongefamilie. Familien tog ophold i Schweiz. Da familien kom tilbage til Grækenland i 1920, blev hendes far delvist bebrejdet for Grækenlands nederlag i den Græsk-tyrkiske krig (1919-1922). Kort tid efter blev der i 1922 gennemført et statskup i Athen, hvor monarkiet blev afskaffet[1], og familien blev igen tvunget i eksil indtil genoprettelsen af det græske monarki i 1935.

Herefter slog Cecilie og hendes søskende sig ned i Paris med deres mor, mens hendes far trak sig tilbage til Monte Carlo med sin elskerinde. Hendes forældre levede derefter adskilt i lang tid, og hun så derfor sjældent sin far. Efter at være gået i eksil var familien så fattig, at moderen Prinsesse Alice åbnede en kunstbutik, der solgte billeder og broderier.

I 1922 var hun og hendes tre søstre, Margarita, Theodora og Sophie brudepiger ved deres onkel Earl Mountbattens bryllup med Edwina Ashley.

Ægteskab og børn

Prinsesse Cecilie og Arvestorhertug Georg Donatus ved deres bryllup i 1931.
Arvestorhertuginde Cecilies to sønner, Prins Ludwig og Prins Alexander.

Cecilie blev gift den 2. februar 1931 i Darmstadt i Hessen med sin mors fætter Arvestorhertug Georg Donatus af Hessen. Han var den ældste søn af den tidligere storhertug Ernst Ludwig af Hessen og ved Rhinen i hans andet ægteskab med Eleonore af Solms-Hohensolms-Lich. Arvestorhertug Georg Donatus' far havde været den sidste storhertug i storhertugdømmet Hessen i det centrale Tyskland, men han havde mistet sin titel, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918. Uofficielt fortsatte brugen af titlerne dog, også efter 1918. I ægteskabet mellem Cecilie og Georg Donatus blev der født fire børn:

  1. Ludwig af Hessen (født 25. oktober 1931, død 16. november 1937)
  2. Alexander af Hessen (født 14. april 1933, død 16. november 1937)
  3. Johanna af Hessen (født 20. september 1936, død 14. juni 1939)
  4. Dødfødt søn (født og død 16. november 1937)
Prinsesse Cecilie i 1931.
Prinsesse Cecilie med sine to sønner.

Georg Donatus og Cecilie blev begge medlemmer af nazistpartiet i maj 1937.

Den 9. oktober 1937 døde Cecilies svigerfar, storhertug Ernst Ludwig af Hessen og ved Rhinen, pludseligt, og hendes mand blev overhoved for fyrstehuset Hessen. Monarkiet var afskaffet i Storhertugdømmet Hessen i 1918, men titlerne brugtes stadig. Den afdøde storhertug fik en statsbegravelse få uger efter.

Flystyrtet

Storhertugens død forsinkede sønnens, Ludwig Hermann af Hessen, bryllup med Margaret Campbell-Geddes i London. Brylluppet blev flyttet til den 17. november 1937, og Cecilies mand med familie var inviteret til broderens bryllup. Dagen før brylluppet rejste de med fly fra Darmstadt, men flyet kolliderede med en skorsten ved Oostende i Belgien. Flyet og 12 personer (Georg Donatus, Cecilie, Ludwig, Alexander og enkehertuginden samt et par venner og fire besætningsmedlemmer) styrtede ned og brød i flammer. Cecilie var gravid i 8. måned, og liget af en nyfødt dreng blev fundet ved siden af hende. Det tyder på, at fødslen gik i gang under styrtet. Hele familien blev begravet i familiegravstedet i Darmstadt. Kun datteren, Johanna, var af uforklarlige årsager ikke om bord på flyet. Hun blev adopteret af sin onkel, Ludwig Hermann af Hessen. Pigen døde af meningitis i 1939. Brylluppet blev gennemført dagen efter ulykken.

Tragedien i 1937 blev senere portrætteret i Netflix-serien The Crown sæson 2 episode 9.[2]. Prins Philip har senere udtalt, at han ikke var "glad" for portrætteringen.[2]

Cecilie i litteraturen

Tragedien blev brugt til Jeffrey Archers roman Farligt efterspil fra 1986, hvor Ludvig skulle have haft juvelerne fra sin tante, den sidste russiske zarina Aleksandra Fjodorovna, i sin besiddelse.

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
  1. ^ Jensen, Peter Kincaid. "The Greco-Turkish War" (PDF). Arkiveret fra originalen den 3. marts 2016. Hentet 7. februar 2016.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  2. ^ a b Prince Philip and cruel scene in The Crown that left him 'extremely upset' - Mirror Online

Litteratur

  • Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forlaget Forum. ISBN 87-553-1843-6.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Royal Coat of Arms of Greece.svg
Coat of arms of the Kingdom of Greece in 1936–1973
  • Royal Coat of Arms of Greece under the Glücksburg dynasty, created after the restoration of King George II to the throne in 1935, to the exile of King Constantine II in 1967 and finally until the abolition of the monarchy in 1973.
  • The Escutcheon features the white cross on a dark blue field of Greece. The Inescutcheon features the Arms of the Greek line of the House of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg. The shield is then topped with a golden Royal Crown.
  • It features an escutcheon divided by the red and white cross of the Order of the Danneborg, the first quarter features the arms of Denmark (three crowned blue lions and nine hearts in yellow field). The second of Schleswig (two blue lions passant in yellow field). The third divided into four; the chief features the three royal crowns in blue field of Sweden, the second half with a crowned stockfish on red field of Iceland and the last half divided between the ram of the Faroe Islands and a polar bear of Greenland, both on blue fields. The fourth quarter is divided between two halves, the chief depicts a yellow field with a blue lion passant over nine red hearts of the King of the Goths, the lower half depicts a crowned golden lindorm on a red field of the King of the Wends.
  • Upon it is another inescutcheon in red, divided into four quarters: the first a a silver nettle leaf of Holstein, the second the a swan with a golden crown of Stormarn, the third a knight dressed in golden armor on a silver horse of Dithmarschen and the fourth of a golden horse's head of Lauenburg.
  • Upon it is another inescutcheon divided the first features the red and yellow bars of Oldenburg, the second a golden cross on a blue field of Delmenhorst.
  • The escutcheon rests on a golden pedestal and supported by two human figures representing the Greek mythological hero Herakles (Heracles), holding a wooden club and wearing the skin of the Nemean lion.
  • The escutcheon is surrounded by the ribbon and cross of the Order of the Redeemer, the cross depicts Christ Pantocrator, surrounded by the order's motto:"Η ΔΕΞΙΑ ΣΟΥ ΧΕΙΡ, ΚΥΡΙΕ, ΔΕΔΟΞΑΣΤΑΙ ΕΝ ΙΣΧΥΙ" or "Thy right hand, O Lord, is become glorious in power" from Exodus, 15:6.
  • The motto of the Coat of arms and of the dynasty, depicted on a golden ribbon below the pedestal reads: "Ἰσχύς μου ἡ ἀγάπη τοῦ λαοῦ" or "The people's love, my strength"
  • The coat of arms is then surrounded by a dark blue mantle and topped with another royal crown.
Cecilie of Greece.jpg
Princess Cecilie of Greece and Denmark (1911–1937)
Princess Alice of Battenberg with her four daughters.jpg
Reproduction of an original photograph of Princess Alice of Battenberg (1885-1969) with her daughters Princess Margarita of Greece and Denmark (1905-81), Princess Theodora of Greece and Denmark (1906–69), Princess Cecilie of Greece and Denmark (1911-37) and Princess Sophie of Greece and Denmark (1914-2001). Princess Alice is sitting on a sofa with the baby Princess Sophie sitting on her knee. Princess Margarita is sitting beside her to the left and Princess Cecilie is sitting on the arm of the sofa to the right. Princess Theodora is standing between her mother and Princess Cecilie. The photograph has been annotated with the names of the Princesses. Princess Alice of Battenberg was the consort of Prince Andrew of Greece and Denmark. She had four daughters and a son, HRH The Duke of Edinburgh. She died at Buckingham Palace in 1969.
Princess Cecilie of Greece.jpg
Princess Cecilie of Greece
Alexander und Ludwig von Hessen.jpg
Die beiden Prinzen Alexander (li., im Jahr 1937) und Ludwig (1934/35)
Erbgroßherzog Georg Donatus und Gemahlin Cäcilie geb. Prinzessin von Griechenland.jpg
Georg Donatus Erbgroßherzog v. Hessen und bei Rhein (1906-1937) / Porträt mit Ehefrau Cäcilie geb. Prinzessin von Griechenland (1911-1937)
Princess Cecilie of Greece and Denmark (1914).jpg
Princess Cecilie of Greece and Denmark.