Cecilie Frøkjær
Cecilie Frøkjær | |
---|---|
Født | Anne Cecilie Frøkjær-Jensen 12. maj 1968 (55 år) København, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Tv-vært, journalist |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Anne Cecilie Frøkjær-Jensen[1] (født 12. maj 1968[2][1] i København[3][4][1]) er en dansk journalist og tv-vært.[5] Cecilie Frøkjær har fortrinsvist været studievært på TV 2s morgenprogram Go' Morgen Danmark, men sideløbende har Cecilie Frøkjær ligeledes været vært på flere andre programmer (vært i Go’aften Danmark i 1998) og en række live-begivenheder på TV 2, som har spændt sig fra eget talkshow (Så på en torsdag i 1999), debat- og boligprogrammer (bl.a. Aftenvagt), kongelige begivenheder og en række programmer ved nytårsskiftet.[5][4][1]
Historie
Cecilie Frøkjær er født i København, men da hun var ét år gammel flyttede hendes familie til Slagelse, hvor hun voksede op med en mor, der var lærer og en far der var gymnasielærer, og to mindre brødre.[3][4][1] Hun fik en samfundssproglig studentereksamen fra Slagelse Gymnasium i 1987 og et journalistkursus hos Frontløberne i Århus i perioden 1988-1989.[1] Herefter fulgte hun både danskstudier (1989-1991) og psykologistudiet (fem dage på psykologistudiet september 1991) ved Aarhus Universitet, før Frøkjær søgte ind på journalistuddannelsen i 1992 og blev uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i februar 1997.[1][6][5][3] Det var samtidig med skrivningen af sin afsluttende retorik-hovedopgave på Journalisthøjskolen, at hun begyndte at lave morgen-tv.[5][7][8]
Den endnu ikke færdiguddannede 28-årige journalistelev havde forinden kun opnået erfaring med TV fra sit praktikophold på TV 2s regionalstation Midt-Vest i Holstebro, men et kvarters skærmtest overbeviste TV 2 på trods af at hun ikke var med i den indledende udvælgelse af kandidater.[1][8][9][7][10] Mandag den 2. december 1996 kl. 06:30 startede TV 2 for første gang deres nye morgenprogram Go' Morgen Danmark med studieværten Michael Meyerheim og Cecilie Frøkjær som værter, hvilket skete i konkurrence med TV 3's Go'morgen-TV med bl.a. værten Reimer Bo Christensen.[10][7] I programmets første 10 år dannede hun makkerpar sammen med Michael Meyerheim.[5][11] Fra august 2006 og otte måneder frem blev medværten journalisten og nyhedsværten Jes Dorph-Petersen fra TV 2 Nyhederne og senere blev hendes medvært den tidligere P3-vært Morten Resen med Kamilla Walsøe og Anders Breinholt som det andet værtspar på programmet.[5][2] Den 17. marts 2009 annoncerede Cecilie Frøkjær, at hun stopper som morgenvært på Go' Morgen Danmark efter 12 år, kun afbrudt af to barsler, med virkning fra og med den 1. august samme år for at kunne prioritere sine børn.[12][13][14] Fra August 2010 er Cecilie vært på Go' aften Danmark
I 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008 blev Frøkjær-Jensen kåret som årets værtinde af den danske tv-branche (de fire landsdækkende tv-kanaler TV 2, DR, TV3 og SBS TV) i forbindelse med den årlige prisuddeling TV-Prisen og blev af Billed-Bladets læsere kåret til årets kvindelige tv-vært i henholdsvis 2005, 2006, 2007 og 2008.[15][16][14][17][4][18] Cecilie Frøkjær er ansat og medejer af Skandinavisk Film Kompagni, der indtil nytåret 2008/2009 producerede Go' Morgen Danmark for TV 2 (herefter overgik opgaven til Nordisk Film TV).[1][19] Privat er Frøkjær-Jensen fraskilt tv- og radio-værten Lars Daneskov, som hun var gift med i syv år.[20][14]
I 2001 udgav Cecilie Frøkjær interviewbogen "Gennem Østrogenmuren" med kendte danske kvinder omhandlende kvindelivet i dagens Danmark, efterfulgt i 2005 [1] af bogen "Lys i Livet", som er et portræt af forfatterinden Jane Aamund. Samme år medvirkede hun i filmen Den store dag.[4]
Bibliografi
- 2001: Gennem Østrogenmuren — beretninger om kvinder og kvindelivet i dagens Danmark
- 2005: Lys i Livet — Cecilie Frøkjær interviewer forfatterinden Jane Aamund
- 2014: Fruen kommer i dag - Cecilie Frøkjær interviewer Lise Nørgaard
Filmografi
- 2005: Den store dag
Referencer
- ^ a b c d e f g h i j "Anne Cecilie Frøkjær-Jensen. Født i København 12. maj 1968". B.T. 15. marts 2002. s. 6, 5. sektion, BT NU.
- ^ a b Danish Entertainment. "Præsentation af Cecilie Frøkjær". www.danish-entertainment.dk. Arkiveret fra originalen 23. maj 2008. Hentet 16. maj 2009.
- ^ a b c Dorte Remar (21. juni 2008). "Liv og Sjæl: Jeg kan rigtig godt lide at snakke med folk". Kristeligt Dagblad.
- ^ a b c d e "Frøkjær, Cecilie". Kvindernes Blå Bog 2008. Arkiveret fra originalen 22. februar 2014. Hentet 16. maj 2008.
- ^ a b c d e f Cecilie Frøkjær (29. december 2008). "Morgenvært Cecilie Frøkjær". programmer.tv2.dk. Arkiveret fra originalen 14. februar 2009. Hentet 16. maj 2009.
- ^ Lars Jørgen Andersen (21. marts 2009). "Portræt: Hun er om nogen Danmarks TV-darling". Fyens Stiftstidende.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ a b c "Ny morgenvært til Meyerheim". B.T. 20. oktober 1996. s. 35, 1. sektion.
- ^ a b Anne-Mette Gregers (28. september 1996). "Go' morgen - Cecilie, Interview: Cecilie Frøkjær". Ekstra Bladet. s. 20, 1. sektion.
- ^ AKT (26. oktober 1996). "GO'MORGEN CECILIE". Aktuelt. s. 8.
- ^ a b ic (22. oktober 1996). "Ny energi til TV2". Berlingske Tidende. s. 2, 2. sektion, Magasin.
- ^ "Om TV 2: TV 2 i overskrifter". tv2.dk. 16. maj 2009.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Ritzaus Bureau (17. marts 2009). "Cecilie Frøkjær takker af". vip.tv2.dk. Arkiveret fra originalen 21. marts 2009. Hentet 17. marts 2009.
- ^ "Cecilie Frøkjær stopper som morgenvært". dr.dk. 17. marts 2009.
- ^ a b c "Navne: Cecilie Frøkjær". Fyens Stiftstidende. 21. marts 2009. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 16. maj 2009.
- ^ Thomas Andrew (17. august 2007). "Steinmetz og Frøkjær blev årets tv-værter". kpn.dk.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Hans Pilgaard og Cecile Frøkjær bedste studieværter". B.T. 18. august 2006.
- ^ "Fire TV 2-værter hyldet". tv2.dk. 4. marts 2008.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Chefredaktør Annemette Krakau (27. februar 2009). "Annemette Krakau: Her er årets TV-værter". Billed-Bladet. Arkiveret fra originalen 11. juli 2009. Hentet 16. maj 2009.
- ^ Lena Lee Skibye (24. juni 2008). "Cecilie Frøkjær: Fortsætter som morgenvært". Se og Hør. Arkiveret fra originalen 20. maj 2009. Hentet 16. maj 2009.
- ^ "Cecilie Frøkjær og Lars Daneskov skilles". msndk.starlounge.com. 28. marts 2008.
Eksterne henvisninger
- Cecilie Frøkjær på Internet Movie Database (engelsk)
- Cecilie Frøkjær på Filmdatabasen
- Cecilie Frøkjær på danskefilm.dk
- Cecilie Frøkjær på danskfilmogtv.dk
- Cecilie Frøkjær på Scope
- Cecilie Frøkjær på The Movie Database (engelsk)
- Cecilie Frøkjær på danskefilmstemmer.dk
|
Artiklen om Cecilie Frøkjær kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |