Cecilie Christine Schøller
Cecilie Christine Schøller | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Sidsel Kirstine Frølich 16. marts 1720 Tønsberg |
Død | 19. april 1786 (66 år) København |
Gravsted | Assistens Kirkegård |
Far | Johan Frederik Frølich |
Ægtefælle | Stig Tonsberg Schøller (fra 1742) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Prominent person |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ordenen de l'Union Parfaite (1769) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Cecilie Christine Schøller, født Sidsel Kirstine Frølich[1] (16. marts 1720 på Teje ved Tønsberg – 19. april 1786 i København) var en dansk-norsk adelsdame, gehejmerådinde og forretningskvinde. Hun er bl.a. kendt for at have opført Stiftsgården i Trondheim.
Liv
Hun blev født i Teie ved Tønsberg, som hendes far ejede fra 1720-1741, som datter af generalløjtnant Johan Frederik Frølich og dennes hustru Hilleborg von Wettberg, der havde mange aner i den danske højadel. Faderen havde desuden aner i Preussen og moderen var af dansk og tysk oprindelse. Cecilie (egentligt Sidsel) var opkaldt efter sin mormor Sidsel Grubbe, der var barnebarn af Claus Daa til Ravnstrup, som var i rigsrådet, rigsadmiral og lensherre i Trondheim. I 1740 flyttede familien til Trondheim da Johan Frederik Frølich blev general i Nordenfjells-området.[1]
1. februar 1742 ægtede hun etatsråd og kammerherre Stig Tonsberg Schøller, der tidligere havde været gift med søsteren til den rige norske købmand Thomas Angell. En del af Angell's formue havnede således hos Schøller-familien. Sammen med Stig Tønsberg Schøller fik hun datteren Elisabeth, som giftede sig med Georg Frederik von Krogh, men døde kun tre år senere.[2] Hun efterlod sig en søn, Stie Tønsberg Schøller von Krogh, der blev enearving, og som senere arvede Stiftsgården ved Cecilie's død.
Stig Tønsberg Schøller blev senere amtmand i Trondheim og fra 1766 også medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Da Cecilie blev enke i 1769 fik hun en stor arv udbetalt efter manden og fortsatte hans forretninger efter hans død, hvoraf hans savmølle er den mest notable. Hun arvede sine forældres hus i 1771 og købte flere af naboejendommene. I perioden 1774–1778 byggede hun Stiftsgården i hjertet af Trondheim, som er det største palæ i træ, der findes i Norden[1][3]. Bygningen er udført i rokokostil med over 100 rum, og prisen på byggeriet er blevet estimeret til fem tønder guld.[4] I 1800 blev det solgt til staten og i 1816 blev det brugt i forbindelse med kroningen af Karl 14., og siden 1906 har det været det officielle residens for den norske kongefamilie, når de besøger byen.[1][4] Hun finansierede også Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab og blev regnet for en vigtig repræsentant for den kulturelle guldalder i Trondheim i 1700-tallet.
Fra 1783 boede hun permanent i København[1], og i 1786 døde hun i sit bypalæ der.[4]
Hun fik 1769 ordenen l'union parfaite og 1777 rang med gehejmerådinder.[1] Dette var den højeste titel givet til en ikke-adelskvinde fra Norge, og første gang, at titlen blev givet til en kvinde i hendes egen ret.
Referencer
- ^ a b c d e f Cecilie Christine Schøller. Store Norske Leksikon. SNL.no. Hentet 19/1-2014
- ^ Familie: Stie Tønsberg Schøller/Cecilie Christine Frølich (F20936). finnholbek.dk. Hentet 19/1-2014
- ^ Stiftsgården. kongehuset.no. Hentet 19/1-2014
- ^ a b c Stiftsgården - the Royal Residence in Trondheim Arkiveret 1. februar 2014 hos Wayback Machine. trondheim.no. Hentet 19/1-2014
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
Stiftsgården, Trondheim. Fasade mot Munkegata.
Forfatter/Opretter: Municipal Archives of Trondheim from Trondheim, Norway, Licens: CC BY 2.0
Format: Fotopositiv Dato / Date: 1897 Fotograf / Photographer: Erik Olsen (1835 - 1920) Sted / Place: Trondheim Lenke / Link: Cecilie Christine von Schøller (Wikipedia) Lenke / Link: Stiftsgården (Wikipedia) Google Street View: g.co/maps/4cnzu (Stiftsgården) Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H41.B41.F3082
Merknad: Fra utstillingen i anledning Trondhjems 900-årsjubileum i 1897.
Utstillingstekst i Trondhjems 900 Aars Jubilæum: Katalog for Den Historiske Udstilling i Trondhjem 1897:
522. Schøller, Cecilie Christine, f. Frølich, f. 16/3 1700 p. Teige ved Tønsberg, d. i Kbhavn 19/4 1786; g. 1/12 1742 m. Kammerherre Stie Tønsberg Schøller, f. 1700, d. i Trondhjem 13/5 1769. Stie Tønsberg Schøller, der var en Sønnesønsøn af Caspar Christophersen, blev allerede i 1728 titulær Kancelliraad, i 1756 Konferentsraad og 1762 Kammerherre. Hans første Hustru Elisabeth Angell døde 1742. Hans anden Hustru, der er mere bekjendt end sin Mand, fik 29/1 1769 af Dronning Sophie Magdalena Ordenen "L'Union Parfaite" og 14/5 1777 Rang med Geheimeraadinder (den høieste Titel, nogen Dame i Trondhjem har havt). Den bekjendte Historie om, at 3 Søstre, der var indbyrdes uenige, for at overgaa hinanden efterhaanden byggede Hornemansgaarden, Harmoniens nuværende Gaard og Stiftsgaarden, er forsaavidt ikke korrekt. Hornemandsgaarden, der egentlig er ældre, blev i 1760-aarene utvidet med Fløien mod Torvet af Justitsraad Horneman (No. 489). Harmonien blev opført i 1770 af Stiftamtmand Mølmann paa hans Frues Ønske (se No. 595), og for at overgaa den byggede Fru Schøller Stiftsgaarden, hvortil Grundstenen blev lagt i 1774**; den blev antagelig færdig i 1776 og er vistnok fremdeles Landets største Træbygning. For at den skulde blive rigtig stor at se til, er der mellem Loftet i 1ste Etage og Gulvet i 2den Etage et tomt Rum næsten af Mandshøide. Fru Schøller døde i Kbhavn 1786. Gaarden tilfaldt da hendes eneste Arving, Dattersønnen Stie Tønsberg Schøller v. Krogh til Krogsgaard ved Odense (Søn af No. 529 - 30), f. 1763, d. 1817 som Kammerherre og Major samt Chef for det borgerlige ridende Jægerkorps i Odense. Hans Fader General G. F. v. Krogh beboede Gaarden, indtil den i 1800 blev solgt til Staten for 10,000 Rdl. "til Trondhjems Stiftsoverrets og Stiftbefalingsmands Brug og Benyttelse". Blyantstegning, Brystbill. * Fru Johanne Bloch.
**Fru Schøllers Moder Generalinde Frølich (d. 1771) havde sit Hus, der blev nedrevet i 1774, paa den samme Tomt. Paa Stiftsgaardens Hjørnesten mod Dronningens Gade læses oppe under Vaterbordet:
- ER NED SAT * ANo. 1774 *