Cato den yngre
Cato den yngre Romerske republik | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 95 f.v.t. Rom |
Død | 12. april 46 f.v.t. Utica |
Dødsårsag | Forblødning |
Politisk parti | Optimater |
Far | Marcus Porcius Cato Salonianus den yngre |
Mor | Livia Drusa |
Søskende | Gnaeus Servilius Caepio, Servilia den yngre, Servilia Cepione, Porcia |
Ægtefæller | Atilia, Marcia |
Partner | Aemilia Lepida |
Børn | Marcus Porcius Cato, Porcia, Porcia Catones, Porcius Cato, Porcia |
Familie | Marcus Porcius Cato Salonianus den ældre (farfar), Servilia (ward[1]), Cato den Ældre (oldefar) |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Antipater af Tyr |
Beskæftigelse | Skribent, oldtids romersk politker, Oldromersk millitærstab |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Marcus Porcius Cato med tilnavnet Minor (den yngre) (født 95, død 12. april 46 f.Kr.) var en romersk statsmand. Bærer også tilnavnet Uticensis efter byen Utica, hvor han døde.
Han var oldebarn af Cato den Ældre og indtog en indflydelsesrig og agtet stilling som repræsentant for optimaterne. Før og under borgerkrigene optrådte han som en ubøjelig tilhænger af traditionelle republikanske dyder og idealer og rostes for hæderlighed og principfasthed. Således gik han under den catilinariske sammensværgelse ind for en hård linje imod oprørerne.
Skønt konservativ var han også modstander af "stærke mænd" inden for Senatets kreds, men han modarbejdede forgæves den generelle udvikling mod et diktatur. I den afgørende kamp mod Julius Cæsar i Nordafrika havde han en officerspost i optimaternes hær, men begik selvmord efter Cæsars sejr ved Thapsus.
Cato er af senere historikere blevet kritiseret som en politiker uden realitetssans og for en forældet politisk indstilling, men generelt er han anerkendt som idealist.
Han var svigerfader til Cæsars morder Brutus.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
Medier brugt på denne side
Caton d'Utique lisant le Phédon avant de se donner la mort (Cato of Utica reading the Phaedo before committing suicide). Carrara marble, 1840. Commissioned in 1832, the work was unfinished at Roman's death. Rude carried it on and finished the sculpture in 1840.