Castelfidardo (1863)
Castelfidardo | |
---|---|
Castelfidardo i Napoli i efteråret 1866. | |
Klasse | |
Type | Panserskib |
Klasse | Regina Maria Pia-klassen |
Søsterskibe | Regina Maria Pia, San Martino, Ancona |
Historie | |
Værft | Ernest Goüin et Cie., Nantes, Frankrig |
Påbegyndt | 22. juli 1862 |
Søsat | 1. august 1863 |
Taget i brug | Maj 1864 |
Udgået | Skoleskib 1900 |
Skæbne | Udgået 1910 og ophugget |
Tekniske data | |
Deplacement | 4.192 t. |
Længde | 76,0 m |
Bredde | 15,2 m |
Dybgang | 6,4 m |
Fremdrift | Maskineri: 2.125 HK. Sejl: tre-mastet skonnert, senere tre-mastet bark. |
Fart | Maskine: 12,0 knob |
Rækkevidde | 2.600 sømil ved 10 knob |
Panser | 120 mm støbejern |
Besætning | 480 |
Artilleri | 4 styk 20,3 cm riflede forladere 22 styk 16,4 cm riflede forladere ca. 1871: 2 styk 25,4 cm riflede forladere 8 styk 20,3 cm riflede forladere ca. 1880: 2 styk 22,0 cm riflede 9 styk 20,3 cm riflede 1884: 8 styk 15,2 cm riflede 6 styk 12 cm riflede 4 styk 57 mm hurtigtskydende 8 styk 37 mm revolverkanoner |
Torpedoer | Tre torpedoapparater ved sidste omarmering (1884) |
Panserskibet Castelfidardo var et skib i den fjerde og hidtil største klasse af panserskibe i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Værftskapaciteten i Italien var begrænset, så marinen måtte gøre brug af udenlandske værfter. De fire skibe i Regina Maria Pia-klassen blev derfor bygget i Frankrig, der var et foregangsland for panserskibsbygning, og marinen fik moderne konstruktioner med jernskrog, der alle holdt i 40 år eller mere. Skibet var opkaldt efter byen Castelfidardo ved Ancona, hvor kongeriget Sardiniens hær i 1860 besejrede en langt mindre hær fra Pavestaten, der mest bestod af frivillige fra Frankrig og Belgien.
Tjeneste
Castelfidardo deltog lige som de øvrige italienske panserskibe i slaget ved Lissa mod den østrigske flåde i juli 1866. Skibet lå som nummer to i den forreste 2. division af den italienske flåde, efter Principe di Carignano. Da admiral Persano – uden at signalere – valgte at skifte flagskib, kom 2. division langt foran de øvrige italienske skibe, og fik ingen indflydelse på slaget.[1]
Efter krigen mod Østrig fik skibet nyt artilleri i tre omgange. I 1888-90 blev det ombygget for sidste gang, og fik ved den lejlighed rigningen erstattet af militærmaster. I år 1900 sluttede dets tjeneste som panserskib, og det blev i stedet skoleskib for torpedotjenesten. Det velbyggede skib holdt helt til 1910.
Litteratur
- Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
- Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.
Noter
- ^ Lybeck, s. 162
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: F l a n k e r, Licens: CC BY-SA 2.5
Det er let at give dette billede en kant
Italien, Regia Marina. The Italian frigate Castelfidardo (1864) taken at Naples in the autumn of 1866 before leaving for La Spezia.
Plan of the Italian ironclad Regina Maria Pia, launched in 1863