Carsten Rahbek
Carsten Rahbek | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 3. marts 1965 (59 år) Gentofte, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet, NMNH Smithsonian Institution |
Tilknyttet | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Professor |
Fagområde | Biodiversitet |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dansk Magisterforenings Forskningspris (2019), EliteForsk-prisen (2010), Villum Kann Rasmussens Årslegat (2013) |
Eksterne henvisninger | |
Carsten Rahbeks hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Carsten Rahbek (født 3. marts 1965,[1] Gentofte[2]) er en dansk biolog og professor i biodiversitet og makroøkologi ved Københavns Universitet.
Uddannelse
Efter sin studentereksamen opnåede Carsten Rahbek en bachelorgrad (B.Sc) i biologi ved Københavns Universitet i 1988 efterfulgt af en kandidatgrad (Cand.scient.) i zoologi ved Københavns Universitet i 1992. Efter endt uddannelse i København påbegyndte Carsten Rahbek en ph.d.-afhandling i biogeografi ved Københavns Universitet samt Smithsonian Institution i USA, som han færdiggjorde i 1995.
Karriere
Akademia
Fra begyndelsen af sin akademiske karriere har Carsten Rahbek været på forkant med biodiversitetsforskning, hvor han har spillet en nøglerolle i den videnskabelige etablering af makroøkologi og systematisk naturbevaring som videnskabelige forskningsfelter, hvor hans arbejde har været medvirkende til transformationen af felterne bevaringsbiologi, økologi og evolution. Gennem anvendelse og analyse af big data, herunder data om arters udbredelse og genomiske data, har Rahbek afdækket mønstre og mekanismer, der ligger til grund for udbredelsen af liv på Jorden. Han har formået at forudsige de aktuelle og presserende effekter af globale miljøforandringer på biodiversiteten, og hans arbejde har dermed ændret vores forståelse af, hvad der bestemmer livet på Jorden.
Efter færdiggørelsen af sin ph.d.-afhandling, vendte Carsten Rahbek tilbage til Danmark, hvor han blev ansat som adjunkt på Zoologisk Museum under Københavns Universitet. I 1998 blev han forfremmet til lektor, og blev samtidig kurator for museets fuglesamling. I 2005 blev han forfremmet til professor MSO samme sted, og i 2008 blev han udnævnt til professor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet. Fra 2013-2019 var Rahbek ansat som professor ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, og siden 2019 professor ved Globe Institute, Københavns Universitet[3].
Siden 2010 har Carsten Rahbek været leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (eng. Center for Macroecology, Evolution and Climate (CMEC)) og siden 2020 leder af Villum Center for Global Mountain Biodiversity. Rahbek er samtidig adjungeret professor ved Syddansk Universitet, gæsteprofessor ved Imperial College London og har professorater ved hhv. Peking University og Chinese Academy of Sciences[3].
Carsten Rahbek har udgivet over 350 videnskabelige artikler, hvoraf flere er bragt i de anerkendte tidsskrifter Science og Nature. Hans h-index er 100[1] (2023), og i 2021 blev han udnævnt som en af de mest citerede forskere på sit felt af Clarivate[4]. I 2022 var Carsten Rahbek blandt de 10 højest lønnede forskere på Københavns Universitet.[5]
Poster og medlemskaber
- 2022: Medlem, Det Nationale Bioøkonomipanel
- 2021: Rådsmedlem, Biodiversitetsrådet
- 2018: Næstforperson og bestyrelsesmedlem, WWF Verdensnaturfonden
- 2016: Formand for styregruppen, IPBES
- 2006: Medlem, Videnskabernes Selskab
- 2002: Medlem, International Ornithologists' Union
Hæder og priser
- 2024: IBS Distinguished Fellow Award[6]
- 2021: Clarivate Highly Cited Researchers[4]
- 2020: Modtager af ridderkorset af Dannebrogordenen[7]
- 2019: Dansk Magisterforenings forskningspris inden for naturvidenskab[8][9]
- 2013: Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning[10]
- 2010: EliteForsk-prisen[11]
Referencer
- ^ a b Google Scholar. Hentet 25/8-2023
- ^ Carsten Rahbek. Altinget.dk. Hentet 18/9-2020
- ^ a b https://forskning.ku.dk/soeg/result/?pure=da%2Fpersons%2Fcarsten-rahbek(7aab0090-fb0d-4af4-8c65-8e6edbef6684).html
- ^ a b Clarivate Highly Cited Researchers 2021 Hentet 21/8-2023
- ^ Top 10: Det tjener KU's topforskere. Uniavisen.dk. Hentet 20/9-2023
- ^ International Boigeography Society Distinguished Fellows 2024. Hentet 13/2-24: https://www.biogeography.org/news/news/ibs-distinguished-fellow-award/
- ^ Direktører, byrådsmedlemmer og professorer modtager ridderkorsetAltinget - Alt om politik: altinget.dk
- ^ Carsten Rahbek vil forstå livets naturlove Arkiveret 25. september 2020 hos Wayback Machine. Dansk Magisterforening. Hentet 18/9-2020
- ^ Dansk Magisterforenings Forskningspris
- ^ Tidligere årslegatmodtagere Arkiveret 29. marts 2018 hos Wayback Machine. veluxfoundations.dk. Hentet 31/8-2020
- ^ Prismodtagere 2010. Uddannelses- og Forskningsministeriet. Hentet 7/10-2019
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Taurx835, Licens: CC BY-SA 4.0
Carsten Rahbek, 2022. Foto: Steven Achiam