Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
| Carl | |
|---|---|
 | |
| Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg | |
| Regerede | 27. februar 1831 – 14. oktober 1878 |
| Forgænger | Vilhelm |
| Efterfølger | Frederik |
| Ægtefælle | Vilhelmine af Danmark (g. 1838) |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg |
| Mor | Louise Karoline af Hessen-Kassel |
| Født | 30. september 1813 Gottorp Slot, Hertugdømmet Slesvig |
| Død | 24. oktober 1878 (65 år) Louisenlund, Slesvig-Holsten, Preussen, Tyske Kejserrige |
| Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1838 |
Hertug Carl til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (30. september 1813 – 24. oktober 1878) var hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg fra 1831 til 1878.
Han var søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og Louise Karoline af Hessen-Kassel og storebror til kong Christian 9. af Danmark. Ved faderens død i 1831 arvede han som 17-årig hertugtitlen og Glücksborg Slot.
Biografi
Fødsel og familie
Prins Carl blev født den 30. september 1813 på Gottorp Slot ved byen Slesvig i Hertugdømmet Slesvig, der på dette tidspunkt var en del af den danske helstat.[1] Han blev født som prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og var det tredje barn og ældste søn født i ægteskabet mellem Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og Prinsesse Louise Karoline af Hessen-Kassel. Hans far var overhovede for slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, en fjern og ubetydelig sidelinje til det danske kongehus, der nedstammede fra Kong Christian 3. Hans mor var datter af Landgreve Karl af Hessen, dansk feltmarskal og statholder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og Prinsesse Louise af Danmark, datter af Kong Frederik 5. Gennem sin far nedstammede Carl dermed i lige linje fra Kong Christian 3., mens han gennem sin mor var oldebarn af Kong Frederik 5.
Prins Carl havde ni søskende, heriblandt den senere kong Christian 9. af Danmark.
Opvækst
Prins Carl voksede indledningsvis op med sine mange søskende på Gottorp Slot, hvor familien boede hos hertug Vilhelms svigerforældre. I 1824 døde imidlertid enkehertuginde Anna Karoline, enke efter den sidste hertug af den ældre linje af huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Frederik Henrik Vilhelm, der var død i 1779. Glücksborg Slot stod herefter tomt, og ved et kongeligt patent af 6. juni 1825 overdrog Kong Frederik 6. af Danmark slottet til Vilhelm og udnævnte ham til Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg.[2] Familien flyttede herefter til Glücksborg, hvor Carl blev opdraget sammen med sine søskende under faderens ledelse. "Jeg opdrager mine sønner med strenghed, for at disse skulle lære at adlyde, uden at jeg dog derfor undlader at gøre dem tilgængelige for nutidens krav og fordringer", skrev hertugen til en ven.[3]
Hertug og ægteskab
I 1831 udnævnte kong Frederik 6. ham til stabskaptajn i det oldenborgske Infanteriregiment. Næppe 3 uger efter, 17. februar, tilfaldt hertugtitlen Carl, da hertug Vilhelm døde som blot 46-årig, hvorefter Frederik 6. sammen med Prins Vilhelm af Hessen-Philippstal-Barchfeld blev formyndere for Carl og hans ni søskende. Den 19. maj 1838 giftede han sig i København med sin kusine, Frederik 6.'s yngste datter, prinsesse Vilhelmine Marie, efter at hun den 4. september 1837 var blevet skilt fra sin første mand, prins Frederik Carl Christian (den senere kong Frederik 7.) 2 dage i forvejen var hertug Carl blevet Elefantridder. Kongen gav det nyformælede par slottet i Kiel til residens.
Senere liv
.jpg)
1839 udnævntes hertugen til chef for det lauenborgske Jægerkorps. Af misfornøjelse med Christian 8.'s åbne brev om arvefølgen af 8. juli 1846 søgte og modtog hertugen sin afsked fra Hæren. Otte dage efter sin tronbestigelse gav Frederik 7. ham generalmajors karakter. Da oprøret kort efter udbrød, blev hertugen og hertuginden boende i Kiel, men tog i efteråret 1848 midlertidigt ophold i Dresden og vendte først 1852 tilbage til Danmark. Om sommeren boede de på Louisenlund ved Slesvig, om vinteren på Kiel Slot. Under krigen 1864 forlod han atter landet og kom først året efter tilbage til Louisenlund, men boede fra den tid ikke mere i Kiel. 1871 tog hertugen og hertuginden vinterophold på Glücksborg Slot, som den glücksborgske familie i 1854 havde afstået til Frederik 7., men som efter lange forhandlinger i 1870 var blevet tilbageleveret til hertugen af den preussiske regering.
Hertug Carl døde 65 år gammel på Glücksborg Slot den 24. oktober 1878. Da han døde barnløs, blev han efterfulgt som hertug af sin bror Frederik.
Referencer
- ^ Larsen 1934, s. 501.
- ^ Bramsen, bd. 1, s. 78-82.
- ^ Hiort-Lorenzen, s. 523
Kilder
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Hiort-Lorenzen, Hans Rudolph (1889). "Carl, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg". I Bricka, Carl Frederik (red.). Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Vol. III. (1. udgave). København: Gyldendal. s. 359-360.
- Larsen, Svend (1934). "Carl, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg" (PDF). I Engelstoft, Povl; Dahl, Svend (red.). Dansk Biografisk Leksikon. Vol. 4 (2. udgave). København: J.H. Schultz Forlag. s. 501.
- Lohmeier, Dieter (1987). "Carl, Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg" (PDF). Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck (tysk). Vol. 8. Neumünster: Wachholtz Verlag. s. 473-474. ISBN 3-529-02648-4.
Eksterne links
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Carl Huset Glücksborg Sidelinje af Huset Oldenburg Født: 30. september 1813 Død: 24. oktober 1878 | ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Vilhelm | Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg 1831-1878 | Efterfølgende: Frederik |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Chain of the Order of the Elephant in heraldry
Carl Andreas August Goos: Portrait of Prince Carl of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg (part of a series of family portraits of Friedrich Wilhelm (Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg), Luise Karoline von Hessen-Kassel and their children
Karl, Duke of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg (1813-78)
Wappen der Herzöge zu Schleswig-Holstein (Herzöge von Holstein, Herzöge von Holstein-Gottorp, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, Herzöge von Schleswig-Holstein(-Sonderburg)-Beck, Herzöge zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg) aus dem Hause Oldenburg: Hauptschild geviert mit eingepfropfter Spitze und belegt mit geviertem Herzschild, darin in Feld 1 und 4 in Gold zwei rote Balken (Grafschaft Oldenburg), in 2 und 3 in Blau ein goldenes Steckkreuz (Herrschaft Delmenhorst); Feld 1 des Hauptschildes: in Rot ein gekrönter, goldener, hier einwärts gewendeter Löwe, eine goldengestielte silberne Streitaxt (Hellebarde des heiligen Olav; Schutzpatron Norwegens) haltend (Königreich Norwegen), Feld 2: in Gold zwei blaue Löwen übereinander (Herzogtum Schleswig), Feld 3: in Rot ein gezahnter, silberner Schildbeschlag (Nesselblatt; Herzogtum Holstein), Feld 4: in Rot ein schreitender, schwarz bewehrter, silberner Schwan mit goldener Halskrone (Herrschaft Stormarn); in der Spitze in Rot ein schwertschwingender Ritter in goldener Rüstung auf silbernem Pferd mit blauer Decke (Land Dithmarschen); vier Helme: 1 mit balu-goldenen Decken drei naturfarbene Pfauenspiegel an goldenen Schäften (Schleswig), 2 mit rot-goldenen Decken zwei wie Feld 1 und 4 des Herzschildes bezeichnete Büffelhörner (Oldenburg), 3 mit rot-goldenen Decken der Löwe mit Hellebarde (Norwegen), 4 mit rot-silbernen Decken an silbernen Lanzen sechs rote Fahnen, darauf das Nesselblatt (Holstein); Großherzogskrone und -mantel; Wappengrafik gemäß Dekret zur Annahme des Titels Herzog von Schleswig-Holstein, Erbe zu Norwegen usw. 15. November 1863 (seit 1. April 1885 Herzog "zu" Schleswig-Holstein); die heute noch blühende herzogliche Linie Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg, hervorgegangen aus dem Königshaus von Dänemark (dänische Verleihung des Prädikats "Hoheit" für alle Familienmitglieder dieser Linie 19. Dezember 1863) war laut Gesetz vom 19. Oktober 1904 im Falle des Erlöschens des Mannesstamms des großherzoglichen Hauses Oldenburg für nachfolgeberechtigt im Großherzogtum und wurde dem Haus Oldenburg als eine der Familiengewalt des Großherzogs unterstellte Nebenlinie angegliedert.