Prins Carl Oscar af Sverige

Prins Carl Oscar
Prins af Sverige
Hertug af Södermanland
Fulde navnsvensk: Carl Oscar Wilhelm Fredrik
HusHuset Bernadotte
FarKarl 15. af Sverige
MorLouise af Nederlandene
Født14. december 1852(1852-12-14)
Stockholms Slot, Sverige
Død13. marts 1854 (1 år)
Stockholms Slot, Sverige
Hvilested24. marts 1854
Riddarholmskirken, Stockholm

Prins Carl Oscar af Sverige, Hertug af Södermanland (svensk: Carl Oscar Wilhelm Fredrik; født 14. december 1852 i Stockholm, død 13. marts 1854 i Stockholm) var en svensk og norsk prins. Han var det andet barn og den eneste søn af kronprins Carl (senere Karl 15.) af Sverige-Norge og dennes gemalinde Louise af Nederlandene (senere dronning af Sverige-Norge). Han bar titlen hertug af Södermanland

I sin korte levetid var Carl Oscar nummer to i den svenske og norske tronfølge, hvor han var placeret efter sin far.

I februar 1854 fik Carl Oscar mæslinger. Han blev fejlbehandlet, og der tilstødte lungebetændelse. Carl Oscar døde 15 måneder gammel, og hans farbror (den senere kong Oscar 2. af Sverige-Norge) overtog hans plads i tronfølgen.

Carl Oscar er begravet i Riddarholmskirken i Stockholm.

Kilder

Artiklen bygger helt eller delvist på Svensk Wikipedia.

Medier brugt på denne side