Carl Milton Jensen

Carl Milton Jensen

Carl Milton Jensen.jpg

Personlig information
Født16. juni 1855 Rediger på Wikidata
Slagelse, Danmark Rediger på Wikidata
Død17. januar 1928 (72 år) Rediger på Wikidata
Højbjerg, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Carl Milton Jensen (16. juni 1855 i Slagelse17. januar 1928 i Højbjerg ved Aarhus) var en dansk maler.

Milton Jensen fik sin første uddannelse hos faderen Christian Vilhelm Jensen der var dekorationsmaler, han kom til København i 1873 for at uddanne sig til dekorationsmaler. En tid arbejdede han som terrakottamaler hos G. Hesse, samtidig med at han besøgte Teknisk Skole. Herfra dimitterede han til Kunstakademiet, hvor han gik fra oktober 1874 til april 1880, uden at tage afgang. Han har udstillet på Forårsudstillingen ved Charlottenborg fra 1879 til 1917 og har desuden haft en række separatudstillinger, i København 1916, i Aarhus 1906, 1917, 1919 og 1920 og i Randers 1922. 1892 fik han Den Sødringske Opmuntringspræmie for Solskinsdag i Udspringstiden.

Milton Jensen var i mange år bosat i Randers, hvor han udførte flere dekorative opgaver, 1893 flyttede han til Aarhus, hvor han vandt sig en talrig beundrerskare med sine stemningsfulde skildringer af den jyske natur, bl.a. Marselisborgskovene, Himmelbjergsøerne, klitlandskaber på Fanø og lyngpartier fra Salling og Troldheden. Han har desuden leveret tegninger til Martinus Galschiøts Danmark i Skildringer og Billeder.

Carl Milton Jensen, Hedelandskab, 1881 eller 1891, Randers Kunstmuseum.
Carl Milton Jensen, Jægergården, 1910, Den Gamle By.


Ekstern henvisning

Medier brugt på denne side