Carl M. Cohr (virksomhed)

Reklamer for Cohr på toppen af Hotel Vasegården i Jernbanegade, Fredericia.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Carl M. Cohr. (Se også artikler, som begynder med Carl M. Cohr)

Carl M. Cohr's Sølvvarefabriker A/S var en dansk sølvvarefabrik i Danmarksgade 9 i Fredericia.

Ditlev Madsen Cohr (født 1829 i Fredericia, død 1882) begyndte d. 25. april 1860 som guldsmed i Fredericia. I 1887 overtog sønnen, Carl M. Cohr (1862-1925), forretningen, udvidede efterhånden værkstedet med maskiner, lavede korpusarbejder fra 1892 og lagde derved grunden til den kunstindustrielle virksomhed, som i 1906 omdannedes til et aktieselskab med Carl M. Cohr som administrerende direktør og hovedaktionær og fabrikant Ditlev von Voss som formand for bestyrelsen. Samme år overtoges afdøde fabrikant Flerons sølvsmedie i København. I 1940 flyttedes denne til Fredericia, medens kontor og lager for København bibeholdtes i firmaets ejendom i Løvstræde 6. Cohr knyttede forskellige kendte designere til fabrikken, bl.a. Knud V. Engelhardt. H.P. Jacobsen, der blev ansat i 1926, havde i 40 år den kunstneriske ledelse. Sølvsmeden Hans Bunde prægede Cohrs produktion afgørende i 1950'erne.

Virksomheden beskæftigede i 1950 ca. 350 personer. Indtil 1922 udførtes firmaets varer (spisebestik, fade, skåle, kander, stager osv.) kun i ægte sølv. Dette år indledtes fremstillingen af forsølvede varer under navnet ATLA sølvplet.

I 1931 optoges endvidere fremstillingen af rustfri stålvarer, som blev anvendt i mange danske hjem og kantiner. Fra 1925 havde firmaet en ret betydelig eksport, især til det øvrige Skandinavien. Samtidig opnåede firmaet anerkendelse på verdensudstillingerne i Bruxelles 1935 og Paris 1937.

Bestyrelsen bestod i 1950 af konsul Einar Cohr (f. 1901), der er formand, konsulinde, fru Ellinor Cohr (f. 1901) og konsul Harald Lützen (f. 1884).

Carl M. Cohr blev i 1925 efterfulgt som direktør af Harald Lützen (adm.), Osvald Møller (tekn.) og Einar Cohr (merkantil). Einar Cohr overtog ledelsen i 1959. Han tegnede selv, bl.a. bestik og kirkesølv. Einar Cohr døde i 1970 og virksomheden blev solgt til grev Jens Krag-Juel-Vind-Frijs.

Dernæst blev Horsens Sølvvarefabrik og Dansk Kronesølv i Slagelse overtaget af Cohr. En ny fabriksbygning blev opført og indviet i 1985. Men allerede i september samme år gik virksomheden i betalingsstandsning, men blev søgt videreført af Keld Poulsen. Fabrikken måtte imidlertid lukke den 20. august 1987.

Litteratur

  • Nogle Arbejder af Kunstneren H.P. Jacobsen, Fredericia: Carl M. Cohr A/S [ca. 1936].
  • Osvald Møller, Carl M. Cohr Sølvvarefabriker A/S Fredericia – en milieuskildring 1860-1925, 1960.
  • "Carl M. Cohr – 60 Aar", Guldsmede Bladet, juli 1922.
  • Ibi Trier Mørch, Sølvsmeden Hans Bunde, Fredericia 1962.

Kilder

Koordinater: 55°34′2.14″N 9°45′19.2″Ø / 55.5672611°N 9.755333°Ø / 55.5672611; 9.755333

Medier brugt på denne side

Carl M. Cohr's Sølvvarefabriker (1942) (27578845825).jpg
Forfatter/Opretter: Municipal Archives of Trondheim from Trondheim, Norway, Licens: CC BY 2.0

Format: Svart-hvitt fotopositiv Dato / Date: ca. 1942 Fotograf / Photographer: Fridolin Zint (1907 - 1985) Sted / Place: Antatt Fredericia, Danmark

Wikipedia: Carl M. Cohr's Sølvvarefabriker

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H49.B07.FZ043

Merknad:

Bilder donert til Trondheim byarkiv av Joachim Zint, sønn av ingeniør Fridolin Zint (1907 - 1985).

Fridolin Zint tjenestegjorde i Trondheim 1942 som Gefreiter ved Festungs-Pionier-Kommando XVI (Feldpostnummer 42399).

I perioden 21.01.1942 - 31.07.1942 var han innkvartert i Trondhjems borgerlige Realskole.

Billedsamlingen viser bl.a. reisen fra militærleiren i Zerbst i Tyskland til Trondheim via Danmark og Kattegat, brannen i Harmonien 27.01.1942 og avreisen fra Norge via Oslo og tilbake til Tyskland sommeren 1942. Flere av bildene er fargefotografier.

I etterkant av tjenestetiden i Trondheim ble Fridolin Zint teknisk inspektør i Wehrmacht og steg i gradene inntil han ved krigens slutt var oberleutnant.