Carl Friedrich Ulrich von Ahlefeldt-Dehn
| Carl Friedrich Ulrich von Ahlefeldt-Dehn | |
|---|---|
| Født | 30. marts 1750  |
| Død | 3. marts 1829 (78 år) Itzehoe |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Diplomat |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Carl Friedrich Ulrich von Ahlefeldt-Dehn (ved dåben Ahlefeldt) (30. marts 1750 på Klein-Nordsee – 3. marts 1829 i Itzehoe) var en slesvig-holstensk amtmand og godsejer.
Han var en søn af Wilhelm von Ahlefeldt til Klein-Nordsee (d. 1754) og Benedicte Christine Charlotte f. von Schmettau. Ahlefeldt blev kornet reformé 1759 og kaptajn 1763, naturligvis uden at gøre tjeneste. 1767-69 studerede han ved Carolinum i Braunschweig og blev 1769 kammerjunker. Han forsøgte sig derefter i udenrigstjenesten, gik som attaché til Paris 1773, men vendte hjem 1775 og blev samme år kammerherre.
Han blev dernæst provst ved Sankt Hans Kloster i Slesvig 1777, Ridder af Dannebrog 1803, gehejmekonferensråd 1815. 1805-20 var han amtmand over Steinburg Amt. Ved sit giftermål (1776) med Sophie Charlotte Friederike friherreinde (Freiin) von Dehn (1759-1813) kom han i besiddelse af stamhuset Ludwigsburg, og 25. juni 1783 fik han tilladelse til at kaldes Ahlefeldt-Dehn og føre familiernes forenede våben.[1] Hustruen havde arvet Ludwigsburg efter sin faders onkel, gehejmeråd grev Friedrich Ludwig von Dehn.
Hans økonomiske forhold var slette og tiderne vanskelige. Han måtte jævnligt optage lån i Ludwigsburg, og det endte med, at hovedgården med underliggende avisgårde afhændedes ved tvangssalg 1823 og et nyt Ahlefeldt-Dehnsk fideikommis blev oprettet af omliggende bøndergods. Han døde 3. marts 1829.
Noter
Kilder
- P. Brock, "Ahlefeldt-Dehn, Carl Frederik Ulrik", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
- Castenskiold, Supplement til Adelslexicon, s. 6.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |