Carl Friedrich Rudolf Heinze

Carl Friedrich Rudolf Heinze
(c) Universitätsbibliothek Heidelberg, CC BY-SA 4.0
Personlig information
Født	10. april 1825 Saalfeld, Thüringen, Tyskland
Død	18. april 1896 (71 år) Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland
Søskende	Max Heinze
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, jurist
Arbejdsgiver	Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Eberhard Karls Universität Tübingen, Leipzig Universitet
Arbejdssted	Leipzig, Heidelberg, Tübingen
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Carl Friedrich Rudolf Heinze (født 10. april 1825 i Saalfeld, død 18. maj 1896 i Heidelberg) var en tysk strafferetslærer, bror til Max Heinze.

Heinze virkede først i praksis, blev 1865 ordentlig professor i Leipzig, 1873 i Heidelberg. Resultaterne af sin åndfulde, selvstændige og skarpe tænkning nedlagde Heinze i en lang Rk. Skr — for største delen fremkomne i tidsskrifter og juridiske samleværker.

Med stor iver deltog han i diskussionerne om reformer i straffelovgivningen og Straffeprocessen. Han bidrog til Fængsels-kongresser og var deltager i det politiske Liv.

Stor opsigt vakte hans flammende Hungarica. Eine Anklageschrift (1882), rettet mod Ungarns behandling af de i Siebenbürgen boende tyskere.

• Parallelen zwischen der englischen Jury und den französisch – deutschen Geschworenengericht (1864)
• Ein deutsches Geschworenengericht (2. udgave 1865)
• Das Recht der Untersuchungshaft (1865)
• Staatsrechtliche und strafrechtliche Erörterungen zu dem amtlichen Entwurf eines Strafgesetzbuches für den norddeutschen Bund (1870)
• Strafrechtstheorien und Strafrechtsprinzip (1871)
• Strafprocessuale Erörterungen (1875)
• Universelle und particuläre Strafrechtspflege (Festgave til Storhertug Friedrich af Baden, 1896)