Carl Cohn Haste

Carl Cohn Haste født Carl Cohn (7. december 18744. juni 1939) var en dansk pianist, organist, musiklærer ved Det Kongelige Blindeinstitut, komponist og den første formand for Dansk Blindesamfund.

Carl Cohn blev blind som 5-årig efter en øjenbetændelse. Fra 1883-1892 var han elev på Blindeinstituttet. Derefter studerede han på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fra 1893-1895 hos Victor Bendix og Orla Rosenhoff. I 1896 debuterede han som koncertpianist og fra 1898 blev han ansat på Blindeinstituttet som musiklærer. En stor del af de blinde organister, der fik embede starten af 1900-tallet var uddannet af ham. I årene frem til 1911 var han en hovedkraft i dannelsen af Dansk Blindesamfund og blev dets første formand. Jævnsides med sit lærerarbejde og organisationsarbejdet var han i de yngre år jævnligt på koncertturneer både i Danmark og i Sverige og Tyskland.

I 1928 blev Carl Cohn Haste udnævnt til ridder af dannebrog.

Musik

  • Præludium og fuga i e-mol (klaver 1894)
  • Præludium og fuga i g-mol (klaver 1894)
  • Paroa symphonia (1902)
  • Præludium og intermezzo (klaver 1919)
  • Kantate til det Kgl. Blindeforskole (1920)
  • Feriescener (klaver 1920)
  • Præludium og fuga i f-mol (klaver 1926)
  • en del sange

Kilder m.m.