Carl Christian von Gram

Carl Christian von Gram
Født28. januar 1703 Rediger på Wikidata
Død24. januar 1780 (76 år) Rediger på Wikidata
Frijsenborg, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedHammel Kirke Rediger på Wikidata
FarFriedrich von Gram Rediger på Wikidata
SøskendeFriedrich Carl von Gram Rediger på Wikidata
BarnSophie Magdalene von Gram Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Ridder af Elefantordenen

1768

Carl Christian von Gram (28. januar 170324. januar 1780) var en dansk overjægermester og forstmand, søn af overjægermester og forstmand Friedrich von Gram (1664-1741) og bror til Friedrich Carl von Gram. Gennem sin datter Sophie Magdalene von Gram, gift Krag-Juel-Vind blev Carl Christian stamfader til slægten FrijsFrijsenborg.

Barndom og ungdom

Carl Christian von Gram blev født den 28. januar 1703 som søn af overjægermester og forstmand Friedrich von Gram, der i København ejede den prægtige Gramske Gård, hvor nu Hotel d'Angleterre står. Carl Christian fik en grundig forstmæssig uddannelse. I 1725 blev han jægermester ved parforcejagten, i 1731 hofjægermester samt jægermester på øerne øst for Storebælt.

Ægteskab

Carl Christian von Gram blev den 4. marts 1733 på Frijsenborg Slot viet til Birgitte Christine Friis, datter af lensgreve Christian Friis (1691 - 1763) og hustru Øllegaard Gersdorff (1687 - 1734). De fik tre børn, døtrene Sophie Magdalene von Gram (1734 - 1810), der blev gift med baron Jens Krag-Juel-Vind (1724 - 1776) til JuellingeLolland og Øllegaard von Gram (1735 - 1759), der blev gift i 1755 med Wolf Veit Christoph von Reitzenstein (1710 - 1781), og sønnen Christian Frederik (1737 - 1768), der blev gift med komtesse Louise Frederikke Reventlow, datter af lensgreve Christian Ditlev Reventlow (1710-1775) og gift 2. gang med Christian zu Stolberg-Stolberg (1748 - 1821), tysk poet.

Hustruen var fjerde generation på grevskabet, og gennem datteren Sophie Magdalene blev Carl Christian stamfader til greverne Frijs til Frijsenborg.

Liv og virke

Grams Gård på Kongens Nytorv t

Carl Christian von Gram blev i 1747 overjægermester og stod i spidsen for skovbestyrelsen. Fra 1763 indførte han sammen med den berømte tyske forstmand Johann Georg von Langenen ordnet skovdrift med opmåling og taksation, regelmæssig inddeling, hugst og kultur i Nordøstsjællands statsskove, som han tillige søgte at frede og befri for en række trykkende servitutter. "Den nye Indretning" / den Gram-Langenske Skovforordning mødte bl.a. på grund af dens kostbarhed megen modstand og blev kun delvis gennemført, men Grams og von Langens arbejder og erfaringer dannede i mange retninger grundlaget for den skovdrift, der senere blev indført i statens og mange private skove.

Von Gram trak sig i 1778 tilbage fra aktiv tjeneste, og hans arbejde blev videreført af en selvstændig overforstmester.

Død og begravelse

Carl Christian von Gram døde på Frijsenborg den 24. januar 1780 og blev bisat i det grevelige kapel i Hammel Kirke.

Ordener og titler

  • 1720: Kammerjunker
  • 1734: Kammerheree
  • 1741: Ridder af Dannebrog
  • 1747: Overjægermester
  • 1749: Geheimeråd
  • 1762: Den danske hoforden: de l'union parfaite, eller Orde de la Fidélité
  • 1763: Geheimekonferensråd
  • 1768: Ridder af Elefantordenen

Læs mere

  • Annette Hoff: Boller Slot i 650 år. Wormianum, Landbohistorisk Selskab, 2012.
  • Bjerre Herred Bogen I & II, Glud Museums Forlag 1963 og 2001.
  • Claus Bjørn: "En dame af betydning", Kristeligt Dagblad, 1992-07-08, "Grevinde Juel-Vind".
  • Knud Søndergaard: Asta Grundtvig, Liv og virke, slægt og venner. Redaktion af illustrationer: Lars Thorkild Bjørn. Forlaget Vartov 2013.

Kilder

  • A. Oppermann, "Gram, Carl Christian von", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
  • P. Birch, Geheimeraader 1700-71.
  • A. Oppermann, Bidrag til det danske Skovbrugs Historie 1786-1886.
  • Carl Christian von Gram i Dansk Biografisk Leksikons 3. udgave (1979-84)

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Gnome globe current event.svg
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Clockimportant.svg
Forfatter/Opretter:

The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.

Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPL
This image is combined from the following two images.
Order of the Elephant (heraldry).svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Chain of the Order of the Elephant in heraldry
Geheimeraad Grams Gaard 1749.png
Geheimeraad Grams Gaard on Kongens Nytorv in Copenhagen, Denmark. It was demoliched after various changes in 1872. It was located at the site where Hotel d'Angleterre stands today.