Carel Fabritius

Carel Fabritius
Carel Fabritius - Zelfportret.jpg
Selvportræt
Personlig information
Født27. februar 1622 (dåbsdato)
Beemster, Forenede Nederlande (nuværende Holland)
Dåbsdato27. februar 1622 Rediger på Wikidata
Død10. december 1654 (31 år)
Delft, Forenede Nederlande
DødsårsagTordenskraldet i Delft Rediger på Wikidata
NationalitetHollandsk
FarPieter Carelsz Fabritius Rediger på Wikidata
SøskendeBarent Fabritius,
Johannes Fabritius Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
FeltMaler
Uddannelses­stedRembrandt van Rijn Rediger på Wikidata
Elev afRembrandt van Rijn Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, bygningstegner Rediger på Wikidata
FagområdeKunstmaler Rediger på Wikidata
PeriodeDen hollandske guldalder, barokken
ArbejdsstedDelft, Amsterdam, Beemster Rediger på Wikidata
Kendte værkerGuldfinken, Hera skjuler sig under slaget mellem guderne og kæmperne, Portræt af en siddende kvinde med et lommetørklæde Rediger på Wikidata
GenrePortræt, bylandskabsbillede, genremaleri, Trompe-l’œil Rediger på Wikidata
BevægelseDelft-skolen, Barokken Rediger på Wikidata
Inspireret afRembrandt
InspireredePieter de Hooch, Johannes Vermeer
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Carel Fabritius (døbt 27. februar 1622, død 12. oktober 1654) var en hollandsk kunstmaler og en af Rembrandts mest talentfulde elever. Muligvis var han desuden selv læremester for Johannes Vermeer.

Biografi

Carel Fabritius var ældste søn af Pieter Carelszon Fabritius og Barbertje Barentsdr van der Maes. Hans far var skolelærer og moderen jordmoder. De boede i det kun ti år gamle Beemster-kog. I dåbsregistrene fra den reformerte kirke i Beemster står: "Anno 1622, den 27. februar Pieter Carelsz Sohn Carel. Pate Jan Carelsz." Han fik yderligere ti søskende: To brødre, Barent (aktiv i Amsterdam) og Johannes (aktiv i Hoorn), blev ligeledes kunstmalere. Om Carels ungdom er kun lidt kendt. Måske begyndte han som tømrer, fordi han i adskillige optegnelser fra den reformerte kirke skrives som "Carel Pietersen Timmermann." "Timmermann" = "tømrer". Men mange nutidige forskere mener, at det er et familienavn og ikke en stillingsbetegnelse, og ingen anden uddannelse eller erhverv kan bevises i disse tidlige år. Mest sandsynligt kom Carel tidligt i kunstmalerlærer hos sin far.

Som 19-årig giftede Carel sig den 1. september 1641 med en velhavende nabo, præstens søster. Det er første gang navnet "Fabritius" fremgår af officielle optegnelser. Fabritius kan være afledt af latinske "Faber", som betyder "smed, tømrer, håndværker". Den 22. september 1641 kort efter brylluppet flyttede parret til Amsterdam.

Samme år ansøgte han sandsynligvis Rembrandt om at blive hans elev. En optegnelse fra maleren og digteren Samuel van Hoogstraten omtaler i 1678 Carel som sin klassekammerat. Antagelsen underbygges af, at flere af Carels tidligere værker ligner værker fra Rembrandts værksted. Men som 19-årig var han for gammel til en egentlig elevplads, så han har sandsynligvis indgået i Rembrandts værksted som medarbejder. Det krævede, at han allerede havde opnået en vis kunnen.

Amsterdam skulle ikke give Carel mange glade minder. I 1642 døde et af hans børn kort efter fødslen, og et år senere døde hans kone under fødslen af parrets tredje barn, Catriona, og snart efter vendte Carel tilbage til Beemster med den eneste levende datter, Aeltje – formentlig tvillingsøster til det døde barn i 1642. Men med den korte afstand til Amsterdam kan det ikke udelukkes, at Carel fortsatte med at samarbejde med Rembrandts værksted også i de næste år. Efter sin kones død kom Carel i alvorlig pengenød, og han fik gæld, som forfulgte ham til hans død.

Delft

I 1650 giftede han sig for anden gang, nu med Agatha van Pruyssen, som boede i Amsterdam, men stammede fra Delft, hvortil parret flyttede kort efter. Kun to år efter blev han registreret som medlem af Sankt Lukasgildet i Delft, hvilket er noget udsædvanligt, da det af vedtægterne fremgår, at ansøgeren skal kunne dokumentere et længere lærlingeforløb og salg af malerier. Det er ligeledes uklart, hvordan han tjente til livets ophold. Fra tiden i Delft er der kun overlevet få malerier, men det er med de sene malerier han opnåede sin berømmelse.

På højden af sin karriere omkom den 32-årige Carel pludselig den 12. oktober 1654 under tordenskraldet i Delft: et antændt krudtlager. Han var da netop i gang med at arbejde sammen med en elev og degnen fra den gamle kirke i Delft. Ved eksplosionsbranden forsvandt også malerierne i hans atelier. Det er derfor, så få af hans malerier er bevaret.

Stil

Fabritius havde et betydeligt kunstnerisk talent, omend til dels – grundet hans tidlige død – uforløst. Hans tidlige værker var stærkt inspireret af Rembrandt, og flere af dem har tidligere været tilskrevet Rembrandt. Alligevel var Fabritius en af de få malere fra Rembrandts kreds, der formåede at bryde med Rembrandt og udvikle sin egen stil. Han skiftede efterhånden Rembrandts mørke baggrundsfarver ud med lyse og mere venlige farver og eksperimenterede en del med farver og perspektiv. Carel Fabritius' senere værker viser en bemærkelsesværdig, pioneragtig kreativitet, og har næsten ingen lighed med hans tidligere værker. Hvorfor og hvad der drev Fabritius til en så hurtig udvikling vides ikke. Antagelig har selve miljøet i Delft haft noget med det at gøre. Delft tiltrak og inspirerede ligeledes en række andre malere i samtiden: Gerard ter Borch, Jan Steen og Paulus Potter.

Værker




  • Lazarus opvækkelse fra de døde (1643)

  • Hagar og englen (1643/4)

  • Stillits (1654)

  • Portvagten (1654)

Referencer

Eksterne henvisninger

Autoritetsdata

Medier brugt på denne side