Canadiske arktiske øhav

Canadiske arktiske øhav
Polar projektion af det Canadiske arktiske øhav
Geografi
StedIshavet, Nunavut, og nordvestlige territorier
Koordinater75°N 90°V / 75°N 90°V / 75; -90 (Arctic Archipelago)
Administration
LandCanada Canada
Øer36.563 øer i alt; bl.a. Baffin Island, Kitlineq (Victoria Island), Ellesmere Island
Demografi
Folketal14.000
Befolknings­tæthed0.0098/km²

Det Canadiske arktiske øhav, også kendt som det arktiske øhav, er en øhav der ligger nord for det canadiske kontinentale fastland, undtagen Grønland.

Det ligger i den nordligste ende af Nordamerika og dækker omkring 1.424.500 km² og består af 36.563 øer i det arktiske hav, en stor del af det nordlige Canadas område. Det er det meste af Nunavut, og nordvestlige territorier [1] og Yukon.

Historie

De Britiske krav på øerne, de britiske arktiske territorier, var baseret på udforskningen i 1570'erne af Martin Frobisher. Canada havde oprindelig kun suverænitet (1870–80) over ødele, der afvandende Foxe Basin, Hudsonbugten og Hudson-strædet. Canadisk suverænitet over øerne blev oprettet i 1880, da Storbritannien overførte dem til Canada.[2] District of Franklin - etableret i 1895 - omfattede næsten hele øhavet. Distriktet blev opløst ved oprettelsen af Nunavut i 1999. Canada hævder alle vandveje i nordvestpassagen som canadiske indre farvande; dog ser De Forenede Stater og de fleste andre maritime lande disse som internationale farvande.[3] Uenighed om passagens status har fået canadiske myndigheder til at bekymre sig over miljøhåndhævelse, national sikkerhed og generel suverænitet. Øst for Ellesmere Island i Nares-strædet ligger Hans Island, hvis ejerskab i øjeblikket bestrides mellem Canada og Danmark.[4][5]

Geografi

Satellitbillede af Baffin Island, den største ø efter det samlede areal af den arktiske øhav
Satellitbillede montage, der viser Ellesmere Island og dens naboer, inklusive Axel Heiberg Island (venstre for Ellesmere). Grønland er til højre på dette billede.

Øhavet strækker sig omkring 2.400 km i længderetningen og 1.900 km fra fastlandet til Cape Columbia, det nordligste punkt på Ellesmere Island. Det grænser mod vest til Beauforthavet; mod nordvest til ishavet; mod øst til Grønland, Baffin Bay og Davisstrædet, og mod syd til Hudsonbugten og det canadiske fastland. De forskellige øer er adskilt fra hinanden og det kontinentale fastland af en række vandveje kollektivt kendt som nordvestpassagen. To store halvøer, Boothia og Melville strækker sig nordpå fra fastlandet.

Øhavet består af 36.563 øer, hvoraf 94 er klassificeret som større øer, der er større end 130 km² og dækker et samlet areal på 1.400.000 km².[6] Øerne i skærgården over 10.000 km² efter areal i faldende rækkefølge:

NavnSted*ArealOmråde rangIndb.



(2001)
VerdenCanada
Baffin IslandNU507.451 km²519,563
Victoria IslandNT, NU217.291 km²821.707
Ellesmere IslandNU196.236 km²103168
Banks IslandNT70.028 km²245114
Devon IslandNU55.247 km²2760
Axel Heiberg IslandNU43.178 km²3270
Melville IslandNT, NU42.149 km²3380
Southampton IslandNU41.214 km²349718
Prince of Wales IslandNU33.339 km²40100
Somerset IslandNU24.786 km²46120
Bathurst IslandNU16.042 km²54130
Prince Patrick IslandNT15.848 km²55140
King William IslandNU13.111 km²61151279
Ellef Ringnes IslandNU11.295 km²69160
Bylot IslandNU11.067 km²72170

* NT = Northwest Territories, NU = Nunavut

Efter Grønland er øhavet verdens største højarktiske landområde. Klimaet på øerne er arktisk, og terrænet består af tundra undtagen i bjergrige regioner. De fleste af øerne er ubeboede; menneskelig bosættelse er ekstremt sparsom og spredt, og består primært af kystnære Inuit bosættelser på de sydlige øer.

Kort med de største øer
Kort med de største øer

Kilder og henvisninger

  1. ^ Marsh, James H., ed. 1988.
  2. ^ "Canada" (engelsk). World Statesmen. Hentet 30. juni 2016.
  3. ^ "Northwest Passage gets political name change". Edmonton Journal. Arkiveret fra originalen 2016-01-21 – via Canada.com.
  4. ^ Levin, Dan (2016-11-07). "Canada and Denmark Fight Over Island With Whisky and Schnapps". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 2019-09-26.
  5. ^ Bender, Jeremy. "2 countries have been fighting over an uninhabited island by leaving each other bottles of alcohol for over 3 decades". Business Insider. Hentet 2019-09-26.
  6. ^ "Arctic Archipelago". Arkiveret fra originalen 9. oktober 2011. Hentet 18. juni 2021.

Litteratur

  • Aiken, S.G., M.J. Dallwitz, L.L. Consaul, et al. Flora of the Canadian Arctic Archipelago: Descriptions, Illustrations, Identification, and Information Retrieval[CD]. Ottawa: NRC Research Press; Ottawa: Canadian Museum of Nature, 2007. ISBN 978-0-660-19727-2.
  • Aiken, S. G., Laurie Lynn Consaul, and M. J. Dallwitz. Grasses of the Canadian Arctic Archipelago. Ottawa: Research Division, Canadian Museum of Nature, 1995.
  • Balkwill, H.R.; Embry, Ashton F. (1982). Arctic Geology and Geophysics: Proceedings of the Third International Symposium on Arctic Geology (Hardcover). Canadian Society of Petroleum Geologists. ISBN 0-920230-19-9.
  • Bouchard, Giselle. Freshwater Diatom Biogeography of the Canadian Arctic Archipelago. Ottawa: Library and Archives Canada, 2005. ISBN 0-494-01424-5
  • Brown, Roger James Evan. Permafrost in the Canadian Arctic Archipelago. National Research Council of Canada, Division of Building Research, 1972.
  • Cota GF, LW Cooper, DA Darby, and IL Larsen. 2006. "Unexpectedly High Radioactivity Burdens in Ice-Rafted Sediments from the Canadian Arctic Archipelago". The Science of the Total Environment. 366, no. 1: 253–61.
  • Dunphy, Michael. Validation of a modelling system for tides in the Canadian Arctic Archipelago. Canadian technical report of hydrography and ocean sciences, 243. Dartmouth, N.S.: Fisheries and Oceans Canada, 2005.
  • Glass, Donald J.; Embry, Ashton F.; McMillan, N. J. Devonian of the World: Proceedings of the Second International Symposium on the Devonian System (Hardcover). Calgary, Canada: Canadian Society of Petroleum Geologists. ISBN 0-920230-47-4.
  • Hamilton, Paul B., Konrad Gajewski, David E. Atkinson, and David R.S. Lean. 2001. "Physical and Chemical Limnology of 204 Lakes from the Canadian Arctic Archipelago". Hydrobiologia. 457, no. 1/3: 133–148.
  • Mi︠a︡rss, Tiĭu, Mark V. H. Wilson, and R. Thorsteinsson. Silurian and Lower Devonian Thelodonts and Putative Chondrichthyans from the Canadian Arctic Archipelago. Special papers in palaeontology, no. 75. London: Palaeontological Association, 2006. ISBN 0-901702-99-4
  • Michel, C Ingram, R G, and L R Harris. 2006. "Variability in Oceanographic and Ecological Processes in the Canadian Arctic Archipelago". Progress in Oceanography. 71, no. 2: 379.
  • Porsild, A.E. The Vascular Plants of the Western Canadian Arctic Archipelago. Ottawa: E. Cloutier, Queen's printer, 1955.
  • Rae, R. W. Climate of the Canadian Arctic Archipelago. Toronto: Canada Dept. of Transport, 1951.
  • Thorsteinsson, R., and Ulrich Mayr. The Sedimentary Rocks of Devon Island, Canadian Arctic Archipelago. Ottawa, Canada: Geological Survey of Canada, 1987. ISBN 0-660-12319-3
  • Van der Baaren, Augustine, and S. J. Prinsenberg. Geostrophic transport estimates from the Canadian Arctic Archipelago. Dartmouth, N.S.: Ocean Sciences Division, Maritimes Region, Fisheries and Oceans Canada, Bedford Institute of Oceanography, 2002.

Medier brugt på denne side

Flag of Canada (Pantone).svg
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Wfm ellesmere island.jpg
Ellesmere Island in Nunavut, Canada.
Wfm baffin island.jpg
Baffin Island in Nunavut, Canada.
Canadian Arctic Archipelago.svg
Forfatter/Opretter: Connormah, Licens: CC BY-SA 3.0
Canadian Arctic Archipelago