Canadisk blodurt

Canadisk blodurt
Sanguinaria-canadensis.JPG
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenRanunculales (Ranunkel-ordenen)
FamiliePapaveraceae (Valmue-familien)
SlægtSanguinaria (Blodurt)
ArtS. canadensis
Hjælp til læsning af taksobokse

Canadisk blodurt (Sanguinaria canadensis) er en staude med oprette og ret store blade. Blomsterne er hvide med masser af gule støvdragere. Planten bruges som prydplante i skyggebede. Roden og især rodstokken afgiver rød saft, hvis den bliver såret. Hele planten er giftig.

Beskrivelse

Canadisk blodurt en løvfældende staude med ganske få, oprette og ret store blade. Randen er lappet med grove tænder, oversiden er grågrøn, mens undersiden er rent grå.

Blomstringen sker samtidig med, at bla­dene kommer frem, dvs. i april-maj. Blomsterne er rent hvide med mange kronblade og masser af gule støvdragere. Frøene modner godt og spirer vil­ligt under de rette, skov­bundsagtige forhold.

Planten overvintrer ved hjælp af rodstokken. Rod­nettet er trævlet og ikke særligt kraftigt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,20 x 0,50 m (20 x 5 cm/år).

Hjemsted

Blodurt hører hjemme i de løvfældende skove i det østlige Nordamerika, dvs. Canada og USA, bortset fra de bjergrige Rocky Mountainsstater.

Arten findes ved Cold River neden for Drewsville, Cheshire County, New Hampshire, USA, og her vokser den i fugtpræget løvskov sammen med bl.a. Giftsumak, strudsvinge, amerikansk avnbøg, amerikansk kongebregne, amerikansk nældetræ, amerikansk snabelkalla, askebladet løn, hvid ask, hvid eg, kanelbregne, kapbalsamin, lodden hickory, rød løn, sukkerløn og virginsk troldnød[1]


Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:



Note

Medier brugt på denne side

Sanguinaria-canadensis.JPG
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. Sten assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0

Sanguinaria canadensis: Flower and young leaves. Woodland garden in Denmark.

Photo: Sten Porse