Camille Pissarro
| Camille Pissarro | |
|---|---|
 Camille Pissarro. Selvportræt, 1873. | |
| Personlig information | |
| Født | Jacob Abraham Camille Pissarro  10. juli 1830 Charlotte Amalie, Amerikanske Jomfruøer |
| Død | 13. november 1903 (73 år) Paris, Frankrig |
| Dødsårsag | Sepsis |
| Gravsted | Grave of Camille Pissarro[1], Cimetière du Père-Lachaise |
| Bopæl | Frankrig, Charlotte Amalie, Venezuela |
| Far | Frédéric-Abraham-Gabriel Pissarro |
| Mor | Rachel Pissarro |
| Søskende | Alfred Pissarro |
| Ægtefælle | Julie Vellay (fra 1871) |
| Børn | Jeanne Bonin-Pissarro, Georges Manzana-Pissarro, Paul-Émile Pissarro, Felix Pissarro, Ludovico Rodolphe Pissarro, Jeanne Rachel Pissarro, Lucien Pissarro |
| Familie | Claude Bonin-Pissarro (barnesøn) |
| Uddannelse og virke | |
| Felt | maleri |
| Uddannelsessted | Académie Suisse (fra 1859) |
| Elev af | Henri Lehmann, Isidore Dagnan, Fritz Melbye, François-Édouard Picot |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, gravør, bygningstegner, litograf, grafiker, pastelist |
| Periode | Impressionisme, Postimpressionisme |
| Arbejdssted | Caracas, Montmorency, Charlotte Amalie, Holland (1894-1898), Amsterdam (1898), La Roche-Guyon, London, Paris |
| Elever | Paul Gauguin |
| Kendte værker | Boulevard Montmartre i Paris, Rimfrost ved Ennery, Udsigt over landsbyen Éragny, To kvinder taler sammen ved havet, St. Thomas, Jalais Hill, Pontoise med flere |
| Genre | Portræt, stilleben, landskabsmaleri, figurmaleri |
| Bevægelse | Neoimpressionisme, Impressionisme |
| Påvirket af | Fritz Melbye |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Camille Pissarro (født 10. juli 1830, død 13. november 1903) var en dansk-fransk impressionistisk maler. Han blev født i Dansk Vestindien og blev sendt til Paris af sin velhavende jødiske familie for at afslutte sin uddannelse. Han udviste oplagte kunstneriske evner, og i 1855 blev han optaget på Académie Suisse, hvor han mødte Claude Monet, og blev stamgæst på Café Guerbois, hvor Édouard Manet, Edgar Degas, Pierre-Auguste Renoir og Paul Cézanne holdt til. Han forblev socialist hele sit liv og brugte megen energi på at arrangere impressionistudstillingerne, han deltog som den eneste maler i alle otte udstillinger.[2][3] Han var også en entusiastisk støtte for unge nye talenter, som Paul Signac, Georges-Pierre Seurat, Vincent van Gogh og Maximilien Luce. Hans affære med moderens tjenestepige, Julie Véllay, blev taget ilde op, men parret giftede sig i 1870 og fik seks børn, der alle viste sig at have kunstneriske evner. Forblev dansk statsborger hele sit liv.[4][5]
Vennen Fritz Melbye
Gave fra Pissarro til Fritz Melbye[6]
På Sankt Thomas mødte Pissarro den danske landskabs- og marinemaler Fritz Melbye, med hvem han i årene 1852-54 rejste til Caracas i Venezuela. De tilbragte næsten to år i Venezuela med atelier i Caracas og fandt her deres motiver i gaderne, på markederne og under ture i bjergene omkring byen. i 1855 vendte han tilbage til sin fødeø, han tog samme år til Paris for at uddanne sig til kunstner. Hans første læremester var Fritz Melbyes ældre bror Anton, der var bosat i Paris.[7]
Læreår
Pissarro studerede hos Corot ved Académie Suisse i Paris, hvor han lærte Manet, Monet og formodentlig også Courbet og Cézanne at kende. Corot rådede ham til at male små skitser direkte efter naturen og at frem for alt studere lyset og farvetonernes valører. Tidlige landskabsmalerier som Mergelgraven i Chennevières (1864-1865) blev meget værdsatte af Zola, Castagnary og andre kritikere men nonchaleredes af publikum. Pissarro tjente på denne tid til livets opretholdelse ved at dekorere rullegardiner og vifter.[8]
Etableret kunstner
Fra slutningen af 1860-erne hørte Pissarro til de ledende impressionister; kun han udstillede på alle otte udstillinger (1874-1886), som han for en stor dels vedkommende tillige organiserede. Som lærer for blandt andre Cézanne og Gauguin udøvede han en stor indflydelse men var samtidigt selv åben for forandringer i sin egen malergerning. I 1880-erne, da han ikke længere var tilfreds med sin egen måde at måle på, optog han Seurats divisionistiske teknik, og suiten malerier med enkelte motiver set under varierende lysforhold var direkte inspireret af Monet.
Mellem 1870 og 1872 boede Pissarro i London, hvor han beundrede Constable, Turner og det nederlandske maleri, men hans egentlige hjem var Pontoise frem til 1874, da han flyttede til Eragny. Pissarros malerier adskiller sig på to vigtige punkter fra de andre impressionisters: for det første er de mere omhyggeligt komponerede, især dem fra Pontoise som Côte du Jallais (1867), med en høj horisontlinje. Det var sådanne malerier, som påvirkede Cézanne, som i intervaller arbejdede sammen med Pissarro i Pontoise (1872-1877). For det andet var hans landskaber, samtidig med at de udgjorde direkte observationer af visse lysforhold, altid befolkede.
I 1880-erne viste han værdsættelse af Georges Seurat og neoimpressionisterne. Efter tidligere fortrinsvist at have malet landskaber gik han i 1890-erne hovedsagelig over til bybilleder med motiver blandt andet fra Paris og Rouen, hvilke skaffede ham stor berømmelse.
I 1897 lejede Pissarro sig ind på Hôtel de Russie, Paris, hvor ham boede indtil 25. april. I januar boede han på Hôtel-Restaurant de Rome, Paris, hvor han malede seks malerier, tre af rue Saint-Lazare, to af rue d'Amsterdam og et af place du Havre, disse malerier var kunsthandler Paul Durand-Ruel meget begejstret for og købte dem alle. Durand-Ruel begejstring gjorde at Pissarro indlogerede sig på Hôtel de Russie i et værelse med oversigt over boulevard Montmartre og boulevard des Italien. Her på Hôtel de Russie malede Pissarro 16 malerier, 14 af boulevard Montmartre og 2 boulevard des Italien. Durand-Ruel købte 12 af disse malerier fra Hôtel de Russie den 11. maj.[9]
- Boulevard Montmartre serien
Boulevard Montmartre i Paris, 1897, Eremitagen
Boulevard Montmartre, morgen, skyet vejr, 1897, National Gallery of Victoria
Boulevard Montmartre en vintermorgen, 1897, Metropolitan Museum of Art
Boulevard Montmartre, forårsmorgen, 1897, privat eje
Boulevard Montmartre, Mardi Gras, 1897, Hammer Museum
Boulevard Montmartre om natten, 1898, National Gallery
Se også
Noter
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Camille Pissarro Biography, Art, and Analysis of Works | The Art Story
- ^ CAMILLE PISSARRO (1830–1903) |
- ^ Camille Pissarro | Gyldendal - Den Store Danske
- ^ Goldberg : Magasin om jødisk kunst, kultur, religion, samfund, side 48-50 - Kasper Monrad, "Den første jødiske avantgardekunstner", side 48
- ^ Søg i SMK - Statens Museum for Kunst
- ^ Goldberg : Magasin om jødisk kunst, kultur, religion, samfund, side 48-50 - Kasper Monrad, "Den første jødiske avantgardekunstner", side 49
- ^ PISSARRO’S FANS — A RARE LOOK AT TWO | ART BOOK ANNEX
- ^ Pissarro - Catalogue critique des peintures - Critical Catalogue of Paintings. Volume III, side 725 og 728
Eksterne henvisninger
- Camille Pissarro på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
- Camille Pissarro på gravsted.dk
- Kathleen Adler: "Camille Pissarro" (Encyclopædia Britannica) (engelsk)
- Russell T. Clement, Annick Houzé: Neo-impressionist Painters: A Sourcebook on Georges Seurat, Camille Pissarro, Paul Signac, Theo van Rysselberghe, Henri Edmond Cross, Charles Angrand, Maximilien Luce, and Albert Dubois-Pillet; Greenwood Press 1999; ISBN 0-313-30382-7 (s. 137-228) (engelsk)
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Medier brugt på denne side
Camille Pissarro (1830-1903), Portraet af maleren Fritz Melbye (1826-69), 1852-1854
Towards the end of his life Pissarro increasingly turned to the representation of town scenes in Paris, Rouen, Dieppe, Le Havre and London, mainly painted from the windows of hotels and apartments. In February 1897 he took a room in Paris at the Hôtel de Russie on the corner of the Boulevard des Italiens and the Rue Drouot, and produced a series of paintings of the Boulevard Montmartre at different times of the day. Pissarro may have been influenced by the series of paintings on which Monet was engaged at this time, and by the earlier urban scenes of Manet. This painting is the only night scene from this series, and is a masterful rendition of the play of lights on dark and wet streets. Pissarro neither signed nor exhibited it during his lifetime.
.jpg)
Forfatter/Opretter: Camille Pissarro , Licens: CC BY-SA 3.0
Gallery Label: After spending six years painting in the rural setting of Éragny, Pissarro returned to Paris, where he produced several series of the "grands boulevards." As Pissarro surveyed the view from his lodgings at the Grand Hôtel de Russie in early 1897, he marveled that not only could he "see down the whole length of the boulevards" but he had "almost a bird's-eye view of carriages, omnibuses, people, between big trees, big houses that have to be set straight." From February through April, he set out to record—in two views of the boulevard des Italiens to the right, and fourteen of the boulevard Montmartre to the left—the spectacle of urban life as it unfolded below his window.
Подпись К. Писсарро, рисунок "Poissy". ок. 1860.