Camilla Collett

Camilla Collett
Camilla Collett, portræt af Johan Görbitz, 1839.
Personlig information
FødtCamilla Wergeland Rediger på Wikidata
23. januar 1813 Rediger på Wikidata
Kristiansand, Norge Rediger på Wikidata
Død6. marts 1895 (82 år) Rediger på Wikidata
Christiania, Norge Rediger på Wikidata
GravstedVår Frelsers gravlund Rediger på Wikidata
FarNicolai Wergeland Rediger på Wikidata
MorAlette Dorothea Wergeland Rediger på Wikidata
SøskendeHarald Titus Alexis Wergeland,
Augusta Antoinette Wergeland Vedøe,
Oscar Wergeland,
Henrik Wergeland Rediger på Wikidata
ÆgtefællePeter Jonas Collett (fra 1841) Rediger på Wikidata
BørnRobert Collett,
Alf Collett Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afNorsk Kvinnesaksforening Rediger på Wikidata
BeskæftigelseEssayist, kvinderetsforkæmper Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Camilla Colletts hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jacobine Camilla Collett (født Wergeland (23. januar 1813 i Kristiansand6. marts 1895 i Kristiania) var en dansksproget norsk forfatter og kvindesagsforkæmper.

Hun var søster til digteren Henrik Wergeland og generalmajor Oscar Wergeland og datter af Nicolai Wergeland. Hun tilbragte det meste af sine teenage-år på en afsluttende skole i Christiansfeld i Danmark.

Biografi

Som syttenårig mødte Camilla Collet sin fars og bror Henriks litterære modstander Johan Sebastian Welhaven og forelskede sig i ham. Gennem det fjendskab, der udviklede sig mellem hendes bror og hendes elskede, blev hun isoleret i hjemmet, og Welhaven trak sig bort efter bruddet med hendes bror, hvad der gik hårdt ud over Camilla Collett.[1] I 1839 forlovede hun sig med Peter Jonas Collett, som hun giftede sig med i 1841. Han fik stor betydning for hendes interesse for litteraturen. Efter forlovelsen i 1839 tilbragte hun et år i København, mens han var på dannelsesrejse i Europa. Her boede hun i perioder også senere.

Romanen Amtmandens Døtre blev planlagt sammen med hendes mand, men først færdiggjort efter hans død. Den udkom 1854-55. Welhaven var forbillede for den ene hovedperson.[2] Amtmandens døtre var den første psykologiske roman i Norge og fik stor betydning for den følgende problemdigtning. Collett var påvirket af George Sand. Efter gennembrudsromanen udgav Collett flere samlinger med forskelligt indhold; essaysamlingerne Fortællinger (1861), I de lange nætter (1863) og Sidste blade (5 dele, 1868-73. De sidste to dele blev indledningen på det arbejde for kvindesagen, som herefter dominerede hendes forfatterskab).[3].

Blandt hendes senere værker er Fra de stummes lejr (1877) og Mod strømmen (1879-85).

Collettes samlede arbejder blev udgivet i 10 bind 1892-93[4]

Feminisme

Camilla Collett var en forkæmper for kvindesagen og for stemmeret for kvinder. Hun var norsk litteraturs første store kvindelige forfatter. Bag Colletts lange og banebrydende indsats for at forbedre kvinders uddannelse og styrke deres værdighed og respekt ligger en religiøs tro på, at Kristus har skabt mænd og kvinder som åndelige partnere. Collett sagde, at kirkefædrene begik en forbrydelse mod menneskeheden, når kvinder blev frataget den menneskelige værdighed. Denne forbrydelse skal alle mænd og kvinder afhjælpe. For Collett var feminismen en kamp for at give kvinder værdigheden tilbage, og manden en ligeværdig partner at udvikle sig sammen med.[5]

Camilla Collett var det første æresmedlem af Norsk Kvinnesaksforening.

Camilla Colletts betydning dengang og senere

Norske digtere som Jonas Lie, Alexander Kielland og Henrik Ibsen har erkendt deres gæld til Camilla Collett og hendes skrifter, og hun banede vej for kvindelige norske forfattere som Amalie Skram og Sigrid Undset. Hun fængsler i stigende grad læsere, både på grund af sin skæbne, forfatterskabet, temaer og sit uforgængelige engagement.[3] Gustav Vigelands udtryksfulde statue er placeret bag Det Kongelige Slott i Oslo[6], og der findes også en statue af hende i Strandpromenaden i fødebyen Kristiansand.

Bibliografi

Noter

  1. ^ Et "trekantdrama" i romantikken Arkiveret 30. maj 2009 hos Wayback Machine fra www.norsknettskole.no
  2. ^ Per Saugstad: J.S. Welhaven (s. 13), Gyldendal norsk forlag, Oslo 1967
  3. ^ a b «Collett, Jacobine Camilla», s.122, fortsætter s. 123 i Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., bind V, s. 122 og s. 123. København: J. H. Schultz, 1920.
  4. ^ Camilla Collett Store norske leksikon
  5. ^ Camilla – Norges første feminist Arkiveret 13. april 2015 hos Wayback Machine Kilden Informasjonssenter for kjønnsforskning
  6. ^ Statuen af Camilla Collett ved Det Kongelige Slot i Oslo www.kongehuset.no

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Norwegian (Camilla Collett livery), LN-NOP, Boeing 737-86N (16270374919).jpg
Forfatter/Opretter: Anna Zvereva from Tallinn, Estonia, Licens: CC BY-SA 2.0
Norwegian (Camilla Collett livery), LN-NOP, Boeing 737-86N
Camilla Collett 1839.jpg
Portrait of norwegian author Camilla Collett (1813-1895)
Camilla CollettStatue.jpg
Forfatter/Opretter: CarstenR, Licens: CC BY-SA 3.0
Statue av Camilla Collett (Strandprommenaden, Kristiansand)
Brødemenighedens pigekostskole 2023 tavle.jpg
Forfatter/Opretter: Hjart, Licens: CC BY-SA 4.0
Tavle på Nørregade 12, Christiansfeld