Californisk gedeblad

Californisk gedeblad
Man ser de tæt behårede blade
og de rørformede blomster.
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenDipsacales (Kartebolle-ordenen)
FamilieCaprifoliaceae (Gedeblad-familien)
SlægtLonicera (Gedeblad)
ArtL. ledebourii
Hjælp til læsning af taksobokse

Californisk gedeblad (Lonicera ledebourii) er en løvfældende busk med en tragtformet, stivgrenet og åben vækstform. Californisk gedeblad er giftig i alle dele, også bærrene.

Beskrivelse

Barken er først rødbrun (grøn på skyggesiden) og håret. Senere bliver den grålig, glat og lidt stribet. Gamle grene kan få bark, der skaller af i strimler. Knopperne er modsatte, tilliggende og store. Bladene er elliptiske, hårklædte (senere næsten glatte) og helrandede. Oversiden er mørkegrøn, og undersiden er lysegrøn.

Busken blomstrer i maj-juni. Blomsterne sidder parvist i bladhjørnerne. De er rørformede og gule. Frugterne er kuglerunde, sorte bær med mørkerøde støtteblade. Frøene modner ikke ordentligt her i landet, måske fordi busken er selvsteril.

Rodnettet består af tætforgrenede, kraftige hovedrødder, der når langt ud og dybt ned. Nedliggende grene slår rod.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 4 × 2 m (30 × 15 cm/år).

Hjemsted

Californisk gedeblad vokser på fugtige steder på vestvendte bjergskråninger i det mellemste og nordlige Californien, hvor den danner krat og skovbryn sammen med bl.a. Cornus cericea, Corylus cornuta, hvid snebær, Rosa nutkana og vinløn.

Anvendelse

Californisk gedeblad bruges til underplantning i gamle, bestående læplantninger (f.eks. de døende Hvidgran-hegn).

Den tåler megen skygge og vind, og den klarer sig i kystnært klima. Den trives på alle jordtyper, undtagen på sur, tørveholdig jord.



Kilder

Medier brugt på denne side

Lonicera-ledebourii.JPG
(c) Sten, CC BY-SA 3.0
Lonicera ledebourii}