California Chrome

California Chrome i 2014.

California Chrome (født 18. februar 2011) er en amerikansk-født galophest af racen engelsk fuldblod.

Som tre-årig vandt California Chrome de to første galopløb i den amerikanske triple crown-serie, Kentucky Derby[1] og Preakness Stakes og fik derved muligheden for at vinde triple crown med en sejr i det sidste løb, Belmont Stakes, hvilket ikke var sket de foregående 36 år.[2] California Chrome blev imidlertid "blot" nr. 4 i løbet på Belmont Stakes.

Efter den særdeles succesrige sæson som tre-årig, var næste sæson i 2015 noget mere afdæmpet, men California Chrome opnåede dog en andenplads i verdens største galopløb målt på pengepræmier, Dubai World Cup. Som fem-årig stillede California Chrome den 26. marts 2016 atter op i Dubai World Cup. Fra en dårlig startposition vandt California Chrome løbet med 3 3⁄4 længder.[3]

Med sejren i Dubai World Cup 2016 og de ca. 6 mio. $ i præmie blev California Chrome den bedst indtjenende hest nogensinde i Nordamerika.[4] Med sejren opnåede California Chrome mere end 12,5 mio. $ i præmiepenge, hvilket kun er overgået af tre japanske heste.[5]

California Chromes ophav er Lucky Pulpit (hingst) og Love the Chase (hoppe), der ikke var specielt succesfulde galopheste. Avlslinjen kan via Eclipse føres tilbage til Darley Arabian.[6]

Noter

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

California Chrome Preakness finish.jpg
Forfatter/Opretter: Maryland GovPics, Licens: CC BY 2.0
Finish of the 139th Preakness Stakes. by Jay Baker at Baltimore, MD.