Cairo-konferencen

Generalissimo Chiang Kai-shek, præsident Franklin D. Roosevelt og premierminister Winston Churchill mødtes ved Cairo-konferencen den 25. november 1943.

Cairo-konferencen (med kodenavnet SEXTANT) 22.26. november 1943 blev afholdt i Cairo i Ægypten og handlede om de allieredes stilling overfor Japan under 2. Verdenskrig. Der blev truffet beslutninger om efterkrigstidens Asien. I mødet deltog præsident Franklin Roosevelt fra USA, premierminister Winston Churchill fra Storbritannien og generalissimo Chiang Kai-shek fra Republikken Kina. Stalin fra Sovjetunionen havde afslået at deltage i konferencen, da Chiang Kai-shek deltog og Stalins deltagelser derfor ville være en enorm provokation overfor Japan.

Stalin mødtes to dage senere med Roosevelt og Churchill i Teheran, Iran til Teheran-konferencen.

Cairo-erklæringen blev underskrevet den 27. november og udsendt i et Cairo kommunique på radioen den 1. december 1943,[1] hvor af det fremgik, at det var de Allieredes hensigt at fortsætte med at indsætte militær magt indtil Japan overgav sig betingelsesløst. De tre hovedpunkter i Cairo-erklæringen var, at "Japan skal afgive alle de øer i Stillehavet, som det har erobret eller besat siden indledningen af 1. Verdenskrig i 1914", "alle de områder, som Japan har fravristet Kina, såsom Manchuriet, Formosa og Pescadorerne, skal leveres tilbage til Republikken Kina", samt at "efterfølgende skal Korea være frit og uafhængigt".

Referencer

  1. ^ "Cairo Communique, December 1, 1943". Japan National Diet Library. 1. december 1943.

Eksterne kilder

Medier brugt på denne side

Cairo conference.jpg
Franklin D. Roosevelt, Chiang Kai-shek, and Winston Churchill at the Cairo Conference, 1943.