Cabo Corso

Cabo Corso var en svensk handelskoloni som købtes i 1650. Kolonien lå ved den vestafrikanske sydkyst i det nuværende Ghana, overvejende i og omkring nutidens Cape Coast. Cabo Corso blev købt i 1650 af det Svenske Afrikanske Kompagni og var i svensk eje i 11 år mellem 1650–1658 og 1660–1663. I april 1663 blev besiddelsen kortvarigt overtaget af Danmark og integreret som en del af den danske guldkyst, kendt som Elfenbenskysten, men blev atter tabt, først til Nederlandene, senere til England.

Etymologi

Cabo Corso havde svensk tilknytning i blot 13 år. Under besiddelsens samtid talte man ikke om "Svenska guldkusten" (den svenske guldkyst) men fortsatte i stedet med at bruge det portugisiske navn Cabo Corso, og Cabo Corso er det navn, som anvendes af historikere^[1][2] samt af opslagsværker.^[3][4]

Baggrund

Fra og med 1480'erne begyndte portugiserne at opbygge handelsstationer og beskyttende forter langs den vestafrikanske guldkyst, hvorefter også andre europæiske søfarernationer indledte handel i området og gradvis styrkede deres stilling. I 1642 mistede portugiserne kontrollen efter flere års kampe med det maritimt stærkere Nederlandene. Hollænderne erobrede kolonien og overtog flere af forterne. Ved midten af 1650'erne havde alle større europæiske søfarernationer handelsstationer langs Guldkysten. Også i Sverige udvikledes tanken om handel i Afrika, og i 1649 grundlagdes det Svenske Afrikanske Kompagni.

Etableringer på kysten

Den første handelsstation grundlagdes i 1650 af det Afrikanske kompagni, et handelskompagni som oprettedes af Louis De Geer (1622–1695) ved et privilegiebrev (oktroj) udstedt af Dronning Kristina. Kompagniet havde fået svensk monopol på al handel syd for De Kanariske Øer. Området var på daværende tidspunkt beboet af Fante (eller fanti) som tilhørte kongeriget Efutu (eller Fetu) og den 22. april indgik kompagniet en aftale om køb af land med kongen af Efutu. Fante og Efutu er undergrupper af folkegruppen Akan og taler Akan-sprog.

Beliggenhed og indretning

Områderne i svensk Cabo Corso lå i nutidens Cape Coast ved Guineabugten i Vestafrika; i det som senere skulle blive en del af den britiske koloni Guldkysten. I samme område men på delvist andre tidspunkter opholdt sig tillige danskere, portugisere, franskmænd, hollændere, preussere og briter, ofte med handelsstationer eller forter nær hinanden. Den svenske koloni på kysten bestod af to handelsstationer – faktorier – og et hovedfort i Cabo Corso. Yderligere to mindre forter (Fort Witsen og Fort William) opførtes langs kysten og andre blev overtagne fra Holland og Danmark.^[5]

• Accara faktori
  øst for Fort Carolusborg
• Fort Apollonia
  svensk eje 1655–1657, nu Benyin, Vestregionen
• Fort Batenstein (også Batensteyn)
  svensk eje 1650–1656, nu Butri ved Sekondi-Takoradi, Vestregionen
• Fort Carolusborg (også Karlsborg og Cape Coast Castle)
  svensk eje 1650–1658 og 1660–1663, nu Cape Coast, Centralregionen
• Fort Christiansborg (også Osu Castle)
  hovedlokalitet, svensk eje 1652–1658, nu Osu
• Gemoree faktori
  øst for Fort Carolusborg
• Fort William (også Anomabo)
  svensk eje 1650–1657, nu Anomabu, Centralregionen
• Fort Witsen (også Taccorari)
  svensk eje 1653–1658, nu Sekondi-Takoradi, Vestregionen

Koloniens ledere

Hver af de tre svenske administrative koloniledere havde forskellige titler:

• Direktør: Hendrik Carloff, 22. april 1650 – 1656
• Guvernør: Johan Filip von Krusenstierna (søn af Philipp Crusius), 1656 – februar 1658, 1659 – 1660
• Kommandør: Tönnies Voss, 16. – 22. april 1663

Historie

1650–1658

I 1650 blev det Afrikanske Kompagnis første ekspedition sendt ud under ledelse af Henrik Carloff. Carloff var tysk, født i Rostock og havde arbejdet længe for Nederlandene. Den 22. april indgik kompagniet en aftale med kongen af Efutu (Fetu) om erhvervelse af land omkring Cabo Corso til kompagniets disposition. Et svensk fort blev opført på stedet og fik navnet Carolusborg (Karlsborg) efter kongen Karl X Gustav. Handelen via fortet var rettet mod tømmer og guld, og Henrik Carloff var den første direktør. Fortet anvendtes tillige ved Den svenske slavehandel.

I 1652 begyndte man at bygge en mindre befæstning i Orsu (Osu) ikke langt fra det gamle Accra efter, at Carloff havde fået tilladelse til dette af kongen af Accra, som han handlet med tidligere.

I 1654 blev en ny aktietegning i det Afrikanske Kompagni udbudt. Kompagniet ledtes derefter i praksis af det statslige Kommerskollegium sammen med Louis de Geer. To år senere, 1656, udnævntes Johan Filip von Krusenstierna til ny guvernør i Cabo Corso efter anklager mod Carloff om, at han bedrev illegal handel i eget regi. Han forlod Cabo Corso men vendte tilbage den 27. januar 1658 med et dansk kaperskib, Glückstadt. Carloff erobrede Fort Carolusborg og Fort Christiansborg til fordel for Danmark med hjælp af cirka 2.000 lokale fetukrigere, og fortet blev gjort til en del af den Danske guldkyst. For Sveriges konge Karl X Gustav blev dette en af flere årsager til at indlede den anden danske krig.

1660–1663

Efter Freden i København i 1660 skulle Cabo Corso tilbagegives til Sverige. Det viste sig dog, at Carloffs medarbejder Schmidt i marts 1659 på sin side havde solgt kolonien til Nederlandene og var forsvundet med pengene. Besiddelsen var derfor under nederlandsk kontrol. Den lokale befolkning gjorde dog snart oprør mod hollænderne, og kongen af Futu tilbød Sverige at genovertage kontrollen i december 1660. Nye ekspeditioner blev sendt til kolonien, som forblev svensk i yderligere et års tid. Nederlandene generobrede Karlsborg den 20. april 1663 efter et langvarigt forsvar under den svenske kommandør Tönnies Voss (Anton Voss).

Eftermæle

Den 9. maj 1664 erobredes området af England og blev del i den Britiske Guldkyst. I 1821 omstruktureredes hele området til Gold Coast Territory, og 1828 til koloni indtil, at Ghana blev selvstændig nation i 1957.

Noter

Litteratur

• Peter Englund: "Ofredsår", Stockholm 1993, ISBN 91-7486-067-4 (senare upplagor finns)
• Novaky, György. 1990. Handelskompanier och kompanihandel. Svenska Afrikakompaniet 1649 - 1663. En studie i feodal handel.

Eksterne henvisninger

• Nordisk Familjebok, Uggleupplagan, Stockholm 1904-1926
• Nationalencyklopedin
• WorldStatesmen.org: Swedish Gold Coast
• about the forts

v d r Koloniimperier: (1870 til 1945) Det amerikanske koloniimperium Alaska Amerikansk Samoa Filippinerne Guam Hawaii Midway Puerto Rico Amerikanske Jomfruøer Wake Det belgiske koloniimperium Fristaten Congo Belgisk Congo Ruanda-Urundi Rwanda Burundi Tientsin Det danske koloniimperium De Dansk-Vestindiske Øer Grønland Guldkysten Trankebar Nicobarerne Det britiske koloniimperium Afghanistan Australien Bahamas Barbados Bechuanaland Britisk Somaliland Burma Canada Ceylon Falklandsøerne Fiji Gambia Gibraltar Guldkysten Guyana Honduras Hongkong Indien Irland Jamaica Juleøen Kapkolonien Kenya Kokosøerne Britisk Malaya Federated Malay States Unfederated Malay States Natal New Guinea New Zealand Nigeria Oranjefristaten Palæstina Rhodesia Nordrhodesia Sydrhodesia Salomonøerne Sierra Leone Singapore Straits Settlements Sudan Sydafrikanske union Tanganyikaterritoriet Tobago Transvaal Trinidad Uganda Vestpakistan Egypten Østpakistan Det franske koloniimperium Fransk Nordafrika Algeriet Tunesien Marokko Rivières du Sud Fransk Sudan Fransk Guinea Fransk Vestafrika Fransk Ækvatorialafrika Centralafrikanske republik Fransk Guyana Gabon Guadeloupe Fransk Indokina Annam Cochinkina Tonkin Kerguelen Libanon Madagaskar Mahe Mali Martinique Mauretanien Niger Ny Kaledonien Pondicherry Réunion Senegambia og Niger Øvre Senegal og Niger Senegal Fransk Somaliland Tahiti Tchad Fransk Øvre Volta Det hollandske koloniimperium Curacao Hollandsk Guyana Hollandsk Ostindien Det italienske koloniimperium Stor-Italien Dodekanesiske øer Cyrenaika Tripolitania Libyen Eritrea Italiensk Somaliland Italiensk Østafrika Det japanske koloniimperium Kina Korea Kurilerne Manchukuo Mengjiang Pescadorerne Sakhalin Formosa Det portugisiske koloniimperium Angola Azorerne Diu Goa Macao Madeira Mozambique Portugisisk Guinea Principe og St. Thome Det spanske koloniimperium Kanariske øer Cuba Puerto Rico Spansk Marokko Spansk Sahara (Río de Oro Saguia el-Hamra) Spansk Guinea Filippinerne Guam Vicekongedømmet Nyspanien Vicekongedømmet i Peru Vicekongedømmet Ny Granada Det svenske koloniimperium Ny Sverige Saint-Barthélemy Cabo Corso Sydafrikanske Union Sydvestafrika Det tyske koloniimperium Kamerun Marianerne Marshalløerne Palau Samoa Sydvestafrika Tysk Vestafrika Togo Tysk Wituland Østafrika Qingdao Tysk Ny Guinea Se også: Andre indgange til historien

v d r Sveriges tidligere kolonier Europa Østkarelen Ingermanland Svensk Ingermanland Svensk Estland Svensk Livland Svensk Forpommern Svensk Preussen Bremen-Verden Amerika Ny Sverige Saint-Barthélemy Guadeloupe Afrika Cabo Corso