Comecon

Medlemmerne af Comecon med rødt, associerede medlemmer med lyserødt og observatører med gult.

Council for Mutual Economic Assistance (COMECON / Comecon / CMEA / CAME), 1949 – 1991, var en økonomisk organisation af østbloklande og en form for modstykke til EF.

Navnet på medlemsstaternes sprog

• Albansk — Këshilli i Ndihmës Ekonomike Reciproke, KNER
• Bulgarsk — Съвет за икономическа взаимопомощ (Sǎvet za Ikonomičeska Vzaimopomošt), СИВ (SIV)
• Polsk — Rada Wzajemnej Pomocy Gospodarczej, RWPG
• Rumænsk — Consiliul de Ajutor Economic Reciproc, CAER
• Russisk — Сове́т Экономи́ческой Взаимопо́мощи (Sovyet Ekonomičeskoy Vzaimopomošči), СЭВ (SEV)
• Slovakisk — Rada vzájomnej hospodárskej pomoci, RVHP
• Spansk — Consejo de Ayuda Mutua Económica, CAME
• Tjekkisk — Rada vzájemné hospodářské pomoci, RVHP
• Tysk — Rat für gegenseitige Wirtschaftshilfe, RGW
• Ungarsk — Kölcsönös Gazdasági Segítség Tanácsa, KGST
• Vietnamesisk — Hội đồng Tương trợ kinh tế, HĐTTKT

Historie

Comecon var grundlagt i januar 1949 af Sovjetunionen, Bulgarien, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Polen og Rumænien. Albanien blev medlem i februar 1949, Østtyskland i 1950, Mongoliet i 1962, Cuba i 1972 og Vietnam i 1978. Albanien suspenderede sit aktive medlemskab i 1961 og udtrådte formelt i 1987.

Jugoslavien fik associeret medlemsstatus i 1964, efterfulgt af Finland (1973), Mexico (1975) og Irak (1975). Endvidere havde Kina og Nordkorea observatørstatus.

Den primære årsag til etablering af Comecon var Josef Stalins ønske om at sikre sovjetisk dominans over vasalstaterne i Østeuropa og at formilde nogle af staterne, som havde vist interesse i Marshallplanen.

Indtil slutningen af 1960'erne var samarbejde det officielle udtryk, hvormed man beskrev Comecons aktiviteter. I 1971 blev Comecons aktiviteter officielt benævnt integration (udligning af "forskelle i relative knapheder af varer og tjenesteydelser staterne imellem gennem bevidst fjernelse af handelsbarrierer og udøvelse af andre former for samspil."). Skønt en sådan udligning ikke var omdrejningspunktet i etableringen og implementeringen af Comecons økonomiske politik, havde øget økonomisk integration altid været Comecons mål.

Efter sammenbruddet af Sovjetblokken og Sovjetunionens kollaps i 1989 blev organisationen opløst i juni 1991 som følge af medlemsstaternes overgang fra planøkonomi til markedsøkonomi.

Referencer

• Denne artikel indeholder materiale fra Library of Congress Country Studies, som er udgivet af USAs regering og er offentlig ejendom – >Library of Congress / Federal Research Division / Country Studies / Area Handbook Series / Germany (East) / Appendix B

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Comecon

v d r Sovjetunionens historie Revolutionerne og NEP Den russiske borgerkrig Den Russiske Revolution 1917 Oktoberrevolutionen Den polsk-sovjetiske krig Brest-Litovsk-freden NEP Bund Tjekaen Sovjetunionen i mellemkrigstiden Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker Freden i Tartu (Sovjetunionen–Finland) Riga-freden Japansk-russiske traktat 1925 Komintern Moskvaprocesserne Den store udrensning Gulag Den finsk-sovjetiske ikke-angrebspagt af 1932 Fransk-sovjetiske gensidige bistandspagt af maj 1935 GPU NKVD Sovjetunionen under 2. verdenskrig Sovjetisk-japanske grænsekonflikt Molotov-Ribbentrop-pagten Stavka Østfronten under 2. verdenskrig Katynmassakren Slaget om Moskva Slaget om Stalingrad Operation Uranus Teherankonferencen Jaltakonferencen Potsdamkonferencen Moskvadeklarationen Det tredje slag om Kharkov Operation Bagration Sovjetunionen under den kolde krig Den kolde krig Østblokken Kominform Afstalinisering Det kinesisk-sovjetiske brud Cubakrisen Minsk-aftalen KGB Sovjetunionens fald Sovjetunionens imperialisme Fjernøstlige Republik Holodomor Beskydningen ved Mainila Karelsk-finske SSR Sovjetunionens invasion af Polen i 1939 Vinterkrigen Fredstraktaten i Moskva Fortsættelseskrigen Vyborg–Petrozavodsk-offensiven Slaget i Vyborgbugten (1944) Finske Demokratiske Republik Petsamo Slaget om Petsamo Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande Bombardementet af Tallinn under 2. verdenskrig Junideportationer Martsdeportationer DDR Blokaden af Berlin Folkeopstanden 17. juni 1953 Berlinmuren Opstanden i Ungarn Brezjnevdoktrinen Foråret i Prag Den afghansk-sovjetiske krig Den baltiske kæde Comecon Comecon Warszawapagten Warszawapagten Den Røde Hær Sovjetiske kommunister Jurij Andropov Inessa Armand Lavrentij Pavlovitj Berija Leonid Bresjnev Nikolaj Bukharin Pavel Dybenko Felix Dzerzjinskij Mikhail Gorbatjov Andrej Gromyko Genrikh Jagoda Gennadij Janajev Adolf Joffe Lazar Kaganovitj Mikhail Kalinin Lev Kamenev Nikita Khrusjtjov Sergej Kirov Alexandra Kollontai Nadezjda Krupskaja Otto Ville Kuusinen Vladimir Lenin Georgij Malenkov Vjatjeslav Molotov Boris Pugo Jan Rudzutak Aleksej Rykov Eduard Sjevardnadse Josef Stalin Pēteris Stučka Semjon Timosjenko Konstantin Tjernenko Lev Trotskij Aleksandr Vasiljevskij Andrej Vysjinskij Grigorij Zinovjev Andrej Zjdanov Georgij Zjukov Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti Patriotiske antikommunister Russiske befrielseshær (ROA) Komitéen til befrielse af folkene i Rusland Andrej Vlasov Sovjetiske kunstnere Dmitrij Sjostakovitj Sergej Prokofjev Aram Khatjaturjan Se også: Sovjetunionen

Koordinater: 55°45′12″N 37°34′37″Ø / 55.75343°N 37.576903°Ø / 55.75343; 37.576903