C40-netværket

C40-netværket, også kaldet C40 Cities Climate Leadership Group eller blot C40, er et netværk af megabyer og andre storbyer, som har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser. Det verdensomspændende netværk blev dannet i 2005, og det har i dag 88 medlemsbyer, svarende til en tolvtedel af Jordens befolkning og en fjerdedel af Jordens BNP.[1]

Med fokus på samarbejde om at overgå de nationale miljømål har C40 etableret 18 netværk inden for 7 områder, hvor storbyerne sammen arbejder på at udvikle, udveksle og iværksætte klimatilpasningsløsninger.[2]

I februar 2017 åbnede netværket nyt hovedkontor i København.[1]

Historie

Mens internationale forhandlinger stadig kun gør små fremskridt, har C40-byerne taget føringen. Tilsammen har de taget initiativ til mere end 4.700 klimatilpasningsprojekter, og deres vilje til handling er stærkere end nogensinde. Både i teori og praksis står vores byer i spidsen for denne formentlig vor tids største udfordring.

“
”
– Michael R. Bloomberg, New Yorks borgmester, formand for C40, Sao Paulo 2011[3]

Det var Londons borgmester Ken Livingstone, som i oktober 2005 samlede repræsentanter for 18 storbyer og grundlagde C40-netværket, med det formål at skabe et handlekraftigt alternativ til nationale regeringers nølende indsats med hensyn til at fremskynde reduktionen af drivhusgasudledning og afværge klimaskabte katastrofer. Man enedes om handlingsplaner for en række begrænsninger i udledningen og indførelse af klimavenlig teknologi. Året efter slog Livingstone og C40 sig sammen med tidligere præsident Clintons Climate Initiative (CCI), og antallet af medlemsbyer nåede op på 40.[2]

I David Millers formandstid deltog C40 i 2009 klimakonferencer i både Seoul og København, og man lancerede Climate Positive programmet, som i dag driver 18 bæredygtighedsprojekter verden over, bl.a. i Københavns Nordhavn.[4]

Under Michael Bloombergs formandskab afholdt C40 topmøde i Sao Paulo, hvor man indgik partnerskab med Verdensbanken og lancerede ICLEI-programmet, hvor lokalregeringer arbejder for bæredygtighed vha. bedre finansiering og standardiserede regnskaber for drivhusgas-udledning.[3]

København

I december 2009 var København vært for klimatopmødet COP15, som overordnet set regnes for en fiasko, idet der ikke blev indgået nogen bindende aftale mellem deltagerlandene.[5] Skybruddet i København i sommeren 2011 fik Københavns Borgerrepræsentation til kort tid efter at vedtage en omfattende klimatilpasningsplan på over 10 mia DKK, så sådanne oversvømmelser i fremtiden kan undgås. Dette bemærkedes af C40’s daværende formand, New Yorks borgmester Michael Bloomberg, og var sikkert medvirkende til, at København blev optaget som medlem. Senere har København sat sig som mål at blive CO2-neutral i 2025, hvilket har skaffet byen en del international opmærksomhed.[6]

I februar 2017 tog C40 et nyt hovedkontor i brug, beliggende ved Frederiksholms Kanal i centrum af København, og samtidig blev København medlem af den tolv mand store styregruppe for netværket.[1]

Formænd

Medlemsbyer

I år 1800 boede kun 3% af Jordens befolkning i byer, et tal som ved slutningen af 1900-tallet var steget til 47%. I 1950 var der i alt 83 millionbyer, et tal der i 2007 var steget til 468.[7] FN har forudsagt, at Jordens nuværende bybefolkning på 3,2 mia vil stige til næsten 5 mia i 2030, hvor tre ud af fire vil bo i byer.[8] Mange storbyer er i dag større end nationalstater og har en tilsvarende økonomisk og politisk slagkraft.

Oprindeligt bestod netværket kun af storbyer med mere end 3 mio indbyggere, men nu tilbydes også medlemskab til mindre byer, som har udvist innovative tiltag på området, samt 1-årig observatørstatus til ansøgerbyer. I begyndelsen af 2017 havde C40 disse 88 medlemsbyer:[9]

Storbyer:


Innovative byer:


Observatør-byer:


Eksterne henvisninger

Om C40

Møder og konferencer

Noter

  1. ^ a b c 90 af verdens største byer åbner grønt hovedkvarter i København, artikel af Jens Bostrup i Politiken, 2017-02-06
  2. ^ a b Climate change action in megacities - C40 collaboration, atikel i The Guardian, 2013-02-12
  3. ^ a b History of the C40
  4. ^ Copenhagen’s Nordhavn Project Joins C40 Climate Positive Development Program
  5. ^ “The North’s destructive model”, interview med Tony Tujan, IBON Foundation
  6. ^ København skal redde New York fra druknedøden, artikel i Politiken, 2013-01-09
  7. ^ Major Agglomerations of the World - Population Statistics and Maps
  8. ^ Megacities of the future, Forbes 2007-06-11
  9. ^ C40
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Flag of Thailand.svg
The national flag of Kingdom of Thailand since September 2017; there are total of 3 colours:
  • Red represents the blood spilt to protect Thailand’s independence and often more simply described as representing the nation.
  • White represents the religion of Buddhism, the predominant religion of the nation
  • Blue represents the monarchy of the nation, which is recognised as the centre of Thai hearts.
Flag of Indonesia.svg
bendera Indonesia
Flag of Malaysia.svg
Flag of Malaysia – Jalur Gemilang (Stripes of Glory)
Flag of Ethiopia.svg
Flag of Ethiopia
Flag of South Africa.svg

Sydafrikas flag

Used color: National flag | South African Government and Pantone Color Picker

     grøn rendered as RGB 000 119 073Pantone 3415 C
     gul rendered as RGB 255 184 028Pantone 1235 C
     rød rendered as RGB 224 060 049Pantone 179 C
     blå rendered as RGB 000 020 137Pantone Reflex Blue C
     hvid rendered as RGB 255 255 255
     sort rendered as RGB 000 000 000
Flag of Senegal.svg
Flag of Senegal
Flag of Chile.svg
Det er let at give dette billede en kant
Flag of Canada (Pantone).svg
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.