C.A. Kjær

C.A. Kjær
Medlem af Landstinget
Embedsperiode
1. oktober 1870 – 30. december 1877
Efterfulgt afA.J. Clausager
Valgkreds11. Landstingskreds
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
11. april 1866 – 4. juni 1866
ForegåendeValgkredsen oprettet
Efterfulgt afSimon Raben
ValgkredsVonsildkredsen
Personlige detaljer
Født17. august 1825
København, Danmark
Død30. december 1877 (52 år)
Næstved, Danmark
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Christian Albert Kjær (født 17. august 1825 i København, død 30. december 1877 i Næstved) var en dansk jurist og politiker. Han var medlem af Folketinget i 1866 og medlem af Landstinget fra 1870 til 1877. Han var også borgmester i Ribe fra 1868 til 1876 og borgmester i Næstved 1876-1877.[1]

C.A. Kjær var søn af fuldmægtig N.J. Kjær som senere blev revisionschef.[1] Han blev student fra Sorø Akademi i 1845 og juridisk kandidat i 1850, juridisk slesvigsk kandidat fra Københavns Universitet i 1853. Han blev i 1853 ansat som herredsfoged i Tønder og Højer Herreder, men afskediget i 1864. I 1868 blev han udnævnt til borgmester, byfoged samt by- og rådstueskriver i Ribe. Han fik de samme embeder i Næstved i 1876 foruden at blive herredsfoged og skriver i Tybjerg Herred.[2]

Politisk tilhørte Kjær Højre. Han var medlem af Rigsrådets Landsting fra 1864 til 1866. I april 1866 blev han valgt ved kåring i den efter krigen nyoprettede Vonsildkreds. Han genopstillede ikke ved folketingsvalget kun to måneder senere i juni 1866. Kjær blev valgt til Landstinget i 11. Landstingskreds i 1870.[1]

Han døde 52 år gammel som landstingsmedlem i 1877.[1] Hans plads i Landstinget blev overtaget af Anders Jensen Clausager[3]

Kjær blev udnævnt til ridder af Dannebrog i 1860. Han var blevet udnævnt til kancelliråd i 1856, men frasagde sig den titel i 1871.[1] Han skrev bogen Kortfattet Udsigt over Forandringerne i slesvigske Retstilstande og Forhold 1864-67 fra 1868.[1]

Referencer

  1. ^ a b c d e f Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 290
  2. ^ V. Richter (1881), Juridisk og statsvidenskabelig Stat, København, s. 169
  3. ^ Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 106