Søetatens Pigeskole

Søetatens Pigeskole, tidligere Bygningskulturens Hus, ligger i Borgergade 111 i København. Bygningen blev opført i 1859, oprindeligt som pigeskole for børn af de ansatte i Søetaten, men efter kun ti år blev den omdannet til søkadetskole og også kendt som Gernersgades Kaserne. Bygningen er tegnet i historicistisk stil af arkitekt Bernhard Seidelin, og blev fredet i 1992. Realdania By & Byg ejer i dag Søetatens Pigeskole og gennemførte 2020-2022 en omfattende indvendig restaurering af huset, der nu er genåbnet som erhvervsejendom.[1]

Borgergade 111, januar 2012
Udskæringer i spærene
Interiør
Balkon og loftskonstruktion
Trappen til balkonen

Historie

Under Besættelsen blev kasernen angrebet som led i Operation Safari den 29. august 1943. Den indkvarterede styrke bestod da af 21. bataillons 1. kompagni, 1 kaptajn, ca. 70 befalingsmænd og menige (hjælpetropper), 21. bataillons 3. kompagni, 1 kaptajn og ca. 15 befalingsmænd og menige (uddannet mandskab, vagtkompagni). Endvidere 6 menige (rekrutter) af 17. bataillon, vagtforstærkning. Få minutter før kl. 4 den 29. august gav skildvagten melding om, at tyskerne var udenfor kasernens port. Umiddelbart efter blev porten sprængt, og ild blev åbnet mod døråbningen med automatiske våben. Under heftig skydning stormede tyskerne ind i kasernebygningen. Tyskerne skød med maskinpistol gennem døren til stuerne i stueetagen, hvorved flere danske soldater blev såret. Det lykkedes imidlertid den ældste tilstedeværende officer at få skydningen standset, hvorefter tyskerne tog kasernen under bevogtning. 1 overofficiant og 1 menig blev dræbt og 5 personer såret.[2]

Udskåret dør

Ejerliste

Noter

Kilder og eksterne henvisninger

Litteratur

Koordinater: 55°41′16.93″N 12°35′18.39″Ø / 55.6880361°N 12.5884417°Ø / 55.6880361; 12.5884417

Medier brugt på denne side

Bygningskulturens Hus 01.jpg
Forfatter/Opretter: Nils Jepsen /user:Nico, Licens: CC BY-SA 4.0
Bygningskulturens Hus
2012-01-26 Gernersgades Kaserne 1.JPG
Forfatter/Opretter: VicVal, Licens: CC BY-SA 3.0
The former Gernersgade Kaserne, now Bygningskulturens Hus photographed on January 26th 2012.
Bygningskulturens Hus 02.jpg
Forfatter/Opretter: Nils Jepsen /user:Nico, Licens: CC BY-SA 4.0
Bygningskulturens Hus
Bygningskulturens Hus 03.jpg
Forfatter/Opretter: Nils Jepsen /user:Nico, Licens: CC BY-SA 4.0
Bygningskulturens Hus
Bygningskulturens Hus 08.jpg
Forfatter/Opretter: Nils Jepsen /user:Nico, Licens: CC BY-SA 4.0
Bygningskulturens Hus
Bygningskulturens Hus 04.jpg
Forfatter/Opretter: Nils Jepsen /user:Nico, Licens: CC BY-SA 4.0
Bygningskulturens Hus