Buys-Ballot (månekrater)

Månekrater
Buys-Ballot
Buys-Ballot crater.jpg
Buys-Ballotkrateret
Karakteristika
Bredde
Længde
20° 48’  0’’ N
 174° 30’  0’’ Ø
 [1][2]
Diameter55 km [1][2]
Dybdeukendt [3][4]

Colængde ved solopgang

186° [4]
Opkaldt efterC.H.D. Buys Ballot [2][5][3]
Fra periodeukendt [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]]
Stedets placering
Buys-Ballot
Moonmap from clementine data.png
Red Dot.svg
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Q space.svg
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Buys-Ballot er et nedslagskraterMånen af usædvanlig form. Det befinder sig på Månens bagside og er opkaldt efter den hollandske kemiker og meteorolog C.H.D. Buys Ballot (1817 – 1890).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. [2][5][7]

Krateret observeredes første gang i 1965 af den sovjetiske rumsonde Zond 3.[4][8]

Omgivelser

Buys-Ballotkrateret ligger lige nordvest for det lille månehav Lacus Luxuriae og sydøst for Freundlichkrateret. Andre betydningsfulde kratere i nærheden er Anderson imod sydvest og Dante mod nordøst. [9]

Karakteristika

Buys-Ballet har en for et krater enestående form, idet det er forlænget betydeligt imod syd, så det næsten har fordoblet sin længde i den retning i forhold til sin maksimale udstrækning i retningen vest-øst. Det minder en smule om en pære, der vender den tynde ende mod syd og den buttede mod nord. Uanset denne form har krateret ikke været udsat for erosion af betydning og er kun mærket af få småkratere langs randen og i kraterbunden.

Midt igennem krateret i dets længste udstrækning løber en højderyg, som deler den sydlige del i to halvdele. Denne højderyg fortsætter mod nord, til den ender, hvor den nordlige kraterdel har sin største bredde. Her er kraterbunden delvis blev dækket af et nyere lag basaltisk lava, så der er skabt et ovalt område omkring den nordlige ende af højderyggen, hvor materialet har lavere albedo end omgivelserne. Resten af kraterbunden er noget ujævn og irregulær, særligt i den sydlige halvdel.

I den nordlige ende af krateret findes en anden speciel formation, idet satellitkraterne "Buys-Ballot Y" og "Z" er forbundet med kraterranden. Disse to kratere ligner næsten spejlbilleder af hinanden og forbindes gennem deres centrum af en smal højderygslinje, som løber omtrent dobbelt så langt mod nord som deres individuelle bredde i retningen øst-vest. Den vigtigste forskel mellem de to er, at der ses en koncentrisk formation i den nordlige ende af "Y"-krateret. Kraterbunden i begge kratere er irregulær.

Satellitkratere

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[10][11][12] Buys-Ballotkrateret har følgende satellitkratere:

Buys-BallotLængdeBreddeDiameter
H19,4° N179,5° Ø22 km
Q19,5° N172,7° Ø58 km
Y22,9° N174,0° Ø31 km
Z22,5° N174,5° Ø58 km

Måneatlas

Se også

Navigation


Kilder

  1. ^ a b NASAs side om månekratere:"Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2005. Hentet 21. marts 2009. (engelsk)
  2. ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) :"Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
  3. ^ a b Buys-Ballot på Wikien The Moon Arkiveret 25. marts 2010 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ a b c d Program (under GNU-licens) og integreret database:"Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 21. marts 2009. (fransk)
  5. ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside :"Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. (tysk)
  6. ^ (engelsk)Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format).
  7. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  8. ^ Dato for første opdagelse og navnet på opdageren: Lunar Craters (se før sidste kolonne og note om nomenklatur) på http://host.planet4589.org/astro/lunar/ Lunar Nomenclature, 2004, Jonathan McDowell. (engelsk)
  9. ^ Lpi-måneatlas
  10. ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk)
  11. ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. (engelsk)
  12. ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere :Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. (engelsk)

Eksterne henvisninger

(  )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Buys-Ballot

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

  • Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Buys-Ballot"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Program og integreret database på:Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)


Bibliografi

(  )

  • Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
  • Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
  • Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
  • McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
  • Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
  • Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
  • Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
  • Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
  • Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
  • Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
  • Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.

Medier brugt på denne side

Moonmap from clementine data.png
cylindrical map projection of the Moon. The Moon's whole surface was mapped by the Clementine spacecraft in 1994, here North is at the top. The dark floor of crater Plato is at the middle top above Mare Imbrium, while the bright floor and rays of crater Tycho is near the middle bottom below Mare Imbrium. Mare Procellarum is at the near left, and Mare Tranquillitatis is just right of centre and Mare Crisium is at the near right. The far left and far right show the contrast of the mostly cratered farside with small isolated mare.
Red Dot.svg
Red dot, based on the image on en:.
Q space.svg
Forfatter/Opretter: Rursus, Licens: CC BY-SA 3.0
Replacement for faulty (note the ring "around" Saturn!)
Moon-Mdf-2005.jpg
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. WikedKentaur assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0

This is a stack of 10 frames taken through a 150mm Maksutov-Cassegrain telescope.

Full Moon Luc Viatour.jpg
(c) Luc Viatour, CC BY-SA 3.0
Fuldmåne fotograferet i Hamois, Belgien.
Buys-Ballot crater.jpg
Buys-Ballot is the odd-looking crater at bottom in image, while the top crater is Buys-Ballot Z