Burundis flag

Burundis flag

Burundis nationalflag opdeles af et diagonalt hvidt kryds i røde felter (top og bund) og grønne felter (stang- og yderside), og har i centrum en hvid skive som indeholder tre røde sekskantede stjerner med grønt omrids, der er arrangeret i en trekant (en stjerne for oven og to forneden). De tre stjerner symboliserer Burundis tre største etniske grupper, hutuerne, twaerne og tutsierne.

Da Burundi blev selvstændigt i 1962, antog man et flag som det nuværende, men med en tromme og en sorghumplante i midten. Da monarkiet faldt i 1966, fjernedes trommen, og i 1967 sattes stjernerne ind i flaget. I 1982 fastsattes flagets proportioner officielt til 3:5, hvor de hidtil de facto havde været 2:3.

Der har været spekulationer om at Burundis flag skulle være inspireret eller endda afledt af det belgiske luftfartselskab Sabenas daværende flag, men spekulationerne har ikke endeligt kunnet be- eller afkræftes.

FlagSpire
Denne artikel om flag eller vexillologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Flag template.svg
Forfatter/Opretter:
  • Inkwina
  • Urutseg
, Licens: CC BY-SA 3.0
Иконка для статей-заготовок о флагах.