Bulgariens økonomi

Business Park Sofia i Bulgariens hovedstad, Sofia.

Bulgariens økomoni fungerer efter frie markedsprincipper, og har en stor privat sektor og en mindre offentlige sektor. Bulgarien er et industrialiseret højindkomstland ifølge Verdensbanken,[1] og medlem af EU, World Trade Organization (WTO), Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Organisationen for økonomisk samarbejde i Sortehavsregionen (BSEC). Den bulgarske økonomi har oplevet en markant vækst (538%), fra $13,15 mia. (nominel, 2000)[2] og har et estimeret BNP på $86 mia. (nominel, 2022)[2] eller $203 mia. (PPP, 2022 est.), BNP per indbygger $31.148 (PPP, 2022 est.),[3] gennemsnitslønnen er 1.771 leva (906 euro) (april 2022),[4] og den gennemsnitlige nettoløn var $1.838 (justeret for leveomkostninger i PPP) (2021). Valutaen er lev (flertal leva), der er fastlåst til euroen i kursen 1,95583 leva for 1 euro.[5] Lev er den stærkeste og mest stabile valuta i Østeuropa.[6][7]

De stærkeste sektorer i økonomien er energi, minedrift, metallurgi, maskinbygning, landbrug og turisme. De primære industrielle eksporter er tøj, jern og stål, maskiner og raffinerede brændstoffer.[8]

Sofia er landets hovedstad og økonomiske hovedsæde, det er også her størstedelen af internationale virksomheder i landet har deres hovedsæde samt Bulgariens nationalbank og Bulgariens fondsbørs. Plovdiv er landets næststørste by og en af de største økonomier i Bulgarien. Varna er den tredjestørste by og en kystby ved Bulgariens sortehavskyst. Den ligger strategist ud til Varnagolfen, og Varna er en af de hurtigst-voksende økonomier i landet.

Den bulgarske økonomi har udviklet sig meget siden 1990'erne på trods af problemer efter opløsningen af Comecon i 1991. I begyndelsen af 1990'erne gjorde lange privatisering, modsatrettede skatte- og investeringspolitikker fra regeringen og bureaukrati at udenlandske direkteinvesteringer var blandt de laveste i Østeuropa. Fra 1991 til 1996 var tallet $831 millioner.

I december 1996 blev Bulgarien en del af World Trade Organization. I årene siden 1997 har landet formået at tiltrække store udenlandske investeringer. I 2004 investerede udenlandske firmaer 2,72 mia euro i landet. I 2005 observererede økonomer et fald til omkring 1,8 mia. euro, hvilket primært blev tilskrevet afslutningen på privatisering af store statsejede virksomheder. Efter at være blevet en del af EU i 2007 registrerede Bulgarien en hidtil rekord i udenlandske direkteinvesteringer på 6 mia. euro.

Lav produktivitet og konkurrence på det europæiske og verdensmarkede grundet manglende investering i udvikling og forskning er stadig en stor forhindring for udenlandske investeringer.[9] Ikke desto mindre viser årsrapporten fra Economic Research Institute ved Bulgariens Videnskabsakademi at den gennemsnitlige løn i Bulgarien er en fjerdedel af lønnen i EU, og at den skulle være dobbelt så høj, hvis produktiviteten bliver regnet med.[10]

Under finanskrisen 2007-2009 oplevede Bulgarien, at økonomien skrumpede med 5,5% i 2009, men hurtigt ændredes til positiv vækst med 0,2% i 2010 til forskel fra andre Balkanlande.[11] Væksten fortsatte dog med at være svag i de efterfølgende år, og BNP nåede først samme niveau som før krisen i 2014.[12]

Referencer

  1. ^ "World Bank country data: Bulgaria". The World Bank Group. 2015. Hentet 25. april 2012.
  2. ^ a b "Bulgaria GDP". countryeconomy.com/gdp/bulgaria. countryeconomy.com. Hentet 8. juni 2020.
  3. ^ "Bulgaria, IMF DataMapper". IMF.org. International Monetary Fund. Hentet 19. februar 2022.
  4. ^ "СРЕДНА БРУТНА МЕСЕЧНА ЗАПЛАТА НА НАЕТИТЕ ЛИЦА ПО ТРУДОВО И СЛУЖЕБНО ПРАВООТНОШЕНИЕ ПРЕЗ 2021 ГОДИНА*". National Statistical Institute. Hentet 24. juli 2021.
  5. ^ Fixed currency exchange rates, Bulgarian National Bank.
  6. ^ Bulgarian Bank Advisor: Bulgaria Lev Strongest Currency in Eastern Europe, Novinite, 16 February 2009
  7. ^ Bulgarian Lev – the Balkans’ Strongest Currency, Standart, 16 February 2009
  8. ^ "Field listing of principal export commodities". Central Intelligence Agency. 2011. Arkiveret fra originalen 26. juni 2015. Hentet 20. december 2011.
  9. ^ Main challenges for research policies Arkiveret 7. juli 2012 hos hos Archive.is, ERAWATCH, 9 April 2010
  10. ^ "Средната заплата в България – 4 пъти по-ниска от тази в ЕС". Institute of Economic Studies at the Bulgarian Academy of Sciences. 6. juni 2017.
  11. ^ "Eurostat – Tables, Graphs and Maps Interface (TGM) table". Epp.eurostat.ec.europa.eu. 11. marts 2011. Arkiveret fra originalen 16. maj 2011. Hentet 26. april 2011.
  12. ^ "Състояние и тенденции в развитието на областите: общ преглед". ИПИ. Hentet 9. april 2016.

Eksterne henvisninger


Autoritetsdata

Medier brugt på denne side