Buksø

Buksø, Bøgsø (dansk) eller Bocksee (tysk) er en indlandsø i det centrale Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Søen er beliggende nord for landsbyen Lyrskov og umiddelbart sydvest for Isted Skov, historisk beliggende i Slesvig landsogn (Strukstrup Herred). Den lille sø har afløb via Buksøbæk (Bøgsøbæk, ty. Bockseebach) i Arnskov Sø. Lidt syd for Buksø ligger Rørsø (ty. Reethsee), mellem de to søer strækker sig den østlige Hærvej mod nord.

Søen er første gang nævnt 1709. På dansk findes både varianten Buksø[1] og Bøgsø[2]. Forleddet er antagelig dyrebetegnelsen buk, måske brugt som persontilnavn, og næppe bøg (glda. bōk)[1][3].

Noter

  1. ^ a b John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne. 1. bind, Akademisk forlag København 1968, s. 253 f.
  2. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 324
  3. ^ Jens-Uwe von Rohden: Die Gewässernamen im Einzugsgebiet der Treene, Neumünster 1989, s. 212 f.

54°33′16.86″N 9°29′44.95″Ø / 54.5546833°N 9.4958194°Ø / 54.5546833; 9.4958194