Bukarest-traktaten (1812)
For andre betydninger, se Bukarest-traktaten
 Det sydøstlige Europa efter traktaten, Bessarabien vist med lysegrønt | |
| Underskrevet | 28. maj 1812 |
|---|---|
| Underskrivelses- sted | Bukarest, Valakiet |
| Parter |  Det Osmanniske Rige |
Bukarest-traktten varen fredstraktat, der blev indgået mellem Det Russiske Kejserrige og Det Osmanniske Rige den 28. maj 1812 i Bukarest og ratificeret den 5. juli 1812. Traktaten afsluttede den russisk-tyrkiske krig (1806-1812).[1] Osmannerne havde klaret sig dårligt under krigen. Den osmanniske regering ønskede først og fremmest at holde sig ude at den kommende konflikt mellem Napoleons Frankrig og Rusland. Russerne ønskede ikke en krig på to fronter og havde derfor interesse i at afslutte konflikten med osmannerne, således at de kunne forberede sig på den kommende krig mod Frankrig. Osmannerne fik ved traktaten trukket sig ud af en potentielt katastrofal krig mod et begrænset tab af territorium.[2]
Efter traktaten overdrog Osmannerriget til Rusland Budjak og det østlige Moldavien, mellem floderne Prut og Dnestr, Bessarabien; et område på ca. 45.630 km2. Rusland fik tillige handelsrettigheder på Donau.
I Transkaukasien opgav osmannerne deres krav på det vestlige Georgien ved at acceptere Ruslands annektering af kongedømmet Imereti in 1810.[3][4] Omvendt fik osmannerne kontrol over Akhalkalaki, Poti og Anapa, der forinden under krigen var blevet erobret af russisk-georgiske tropper.[5]
Ved traktaten blev tillige indgået en våbenhvile under det serbiske oprør og Serbien opnåede atter autonomi i Osmannerriget.[6]
Bukarest-traktaten, der blev underskrevet af den russiske hærfører Mikhail Kutuzov, blev ratificeret af Aleksandr 1. af Rusland 13 dage før Napoleons invasion af Rusland.
Referencer
- ^ Robarts, Andrew (2008). "Bucharest, Treaty of". I Ágoston, Gábor; Masters, Bruce (red.). Encyclopedia of the Ottoman Empire. Facts On File. s. 94. ISBN 978-0-8160-6259-1.
- ^ F. Ismail. "The making of the treaty of Bucharest, 1811-1812," Middle Eastern Studies (1979) 15#2 pp 163-192.
- ^ William Edward David Allen, Paul Muratoff. Caucasian Battlefields: A History of the Wars on the Turco-Caucasian Border, 1828-1921, Cambridge University Press 2010, p.19, ISBN 978-1-108-01335-2
- ^ Frederik Coene. The Caucasus - An Introduction, Routledge 2010, p.125, ISBN 9780415666831
- ^ John F. Baddeley. Russian Conquest of the Caucasus, Longman, Green and Co. 1908, Chapter V
- ^ Ćirković 2004, s. 182.
Litteratur og kilder
- Ćirković, Sima (2004). The Serbs. Malden: Blackwell Publishing. ISBN 9781405142915.
- Ismail, F. "The making of the treaty of Bucharest, 1811-1812," Middle Eastern Studies (1979) 15#2 pp 163-192 online.
Se også
Eksterne henvisninger
- Encyclopædia Britannica Concise - Treaty of Belgrade (Webside ikke længere tilgængelig)
- WHKMLA - Serbia 1660-1789
- The Encyclopedia of World History 2001: (1727-1746)
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter:
- Europe 1812 map en.png: Alexander Altenhof (KaterBegemot)
- Derivative work: Durero (talk)
Southeast Europe in 1812 (before Napoleon's Russian Campaign ; according with H.E.Stier (dir.) Grosser Atlas zur Weltgeschichte, Westermann 1984, p.119, ISBN 3141009198, & all sources, the Danubian principalities were not Turkish provinces but vassal Christian states (ruled by Greek hospodars), and the Russian Bessarabia were, before 1812, a part of the Moldavian principality (north side) and of the Ottoman Empire (south side) : see little changes 02-05-2014)
According to Rıza Nur, sultan Selim I (1512-20) had a white personal flag, while the Ottoman Army flag was red (kızıl bayrak). During Süleyman I's reign (1520-66) the janissaries had a white flag while the timariot cavalry had a red flag. It was used as the Ottoman civic and merchant flag from 1793 to 1923.