Buk M1

Buk (SA-11 / SA-N-7)
En Buk M1 TELAR
Type	Jord til luft-missil
Oprindelsesland	Sovjetunionen
Tjenestehistorie
I tjeneste	1980 –
Produktionshistorie
Producent	Almaz-Antej
Produktionsperiode	1980 - nu
Udgaver	Landbaserede systemer: * 9K37 "Buk" * 9K37M * 9K37M1 "Buk-M1" * 9K37M1-2 "Buk-M1-2" * 9K37M1-2A * 9K317 "Buk-M2" * 9K37M3 "Buk-M3" Skibsbaserede systemer: * 3S90 (M-22) * 3S90M * 3S90E1 * 3S90M1
Specifikationer (Buk M1)
Længde	5,55 meter
Diameter	0,4 meter
Besætning	4 personer
Effektiv rækkevidde	30 kilometer (16 sømil)
Sprænghoved	Fragmentationsladning
Sprænghovedets vægt	70 kg
Udløsningsmekanisme	nærhedsbrandrør
Spændvidde	0,86 meter
Drivmiddel	fast brændstof
Hastighed	Mach 3
Målsøgningssystem	Semiaktiv radar
Styresystem	Datalink
Affyringsplatform	Skibe og bæltekøretøjer

3S90E på en indisk fregat af Talwar-klassen.

Buk-missilet ((russisk): Бук-М1 = bøgetræ, Pentagon- og NATO-rapporteringsnavne SA-11 Gadfly, den maritime udgave er betegnet SA-N-7 Gadfly) er et sovjetiskudviklet mellemdistance jord til luft-missilsystem med raketmotor og radarstyring. Systemet blev konstrueret til brug mod jagerfly, helikoptere og krydsermissiler. Det blev indfaset i 1980 i de sovjetiske militære styrker og efterfølgeren til missilsystemet Kub (SA-6 Gainful). Fire soldater er nok til at betjene systemet.

Missilsystemet blev kendt af offentligheden efter at det nedskød et malaysisk passagerfly med 298 ombordværende under kampene i Østukraine i 2014.

Buk-M1

En videreudvikling af det oprindelige missil er benævnt Buk-M1 og har større rækkevidde og nyere elektronik. Hvert missil er 5,55 meter langt, vejer 690 kg og medfører et relativt kraftig fragmentationssprænghoved på 70 kg. Missilet er ikke designet til at træffe sit mål direkte, det skal derimod detonere i umiddelbar nærhed af målet, hvor det er designet til at fragmentere og sende sprængstykker ud i alle retninger. Disse sprængstykker vil typisk volde stor skade på målet. Fremdriften sker ved hjælp af en startmotor med fast brændstof. Efter at startmotoren er udbrændt bliver det tomme hylster til et forbrændingskammer for en ramjet-motor, som drives af flydende brændstof. Dette giver missilet en god rækkevidde i forhold til størrelsen, og en høj accelerationshastighed i affyringsfasen. Farten kommer op på tre gange lydens hastighed.

En forbedret variant hedder Buk-M1-2.

Nedskydningssandsynligheder

Følgende nedskydningssandsynligheder forventes at gælde:

• 0,6 – 0,9 mod fly
• 0,3 – 0,7 mod helikoptere
• 0,4 mod krydsermissiler

Et Buk M1-batteri kræver fem minutters klargøringstid før det er klar til at bekæmpe mål og er klar til transport efter 5 minutter. Den mindste reaktionstid fra målsporing til affyring er 22 sekunder.

Systemet

Til det landbaserede system anvendes to bæltekøretøjer:

• Missilkøretøj med fire affyringsramper og ekstra missiler ((engelsk): TEL, transporter erector launcher).
• Ildledelsesradar til støtte for TEL ((engelsk): TAR, target acquisition radar).

Der er også udviklet en udgave af systemet hvor begge køretøjers funktion er kombineret i en enkelt platform:

• Autonomt missilkøretøj med fire affyringsramper og radar ((engelsk): TELAR, transporter erector launcher and radar).

Se også

• Malaysia Airlines Flight 17

Eksterne link

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Buk M1
• SA-11 Gadfly hos www.fas.org Arkiveret 4. april 2008 hos Wayback Machine
• Buk-M1-2 (SA-17 GRIZZLY) hos globalsecurity.org
• BUK-M1 hos youtube.com

Oversat fra norsk Wikipedia.